Regionalt rejsehold rykker ind bag tremmerne

Foto: Anders Bernhoft, DIGNITY

Med disse spørgsmål i baghovedet har DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur, i samarbejde med sin libanesiske partner Restart Centre for Rehabilitation of Victims of Violence and Torture, i halvandet år arbejdet for at skabe et regionalt netværk af eksperter, der skal tilse forholdene i fængsler i de arabiske lande. Det er et vigtigt, men også meget vanskeligt projekt.

Det er klart, at fængsels-monitorering er mest effektivt i demokratiske lande, hvor der ikke er noget at skjule. Vi har nogle svære arbejdsbetingelser i de arabiske lande. Suzanne Jabbour, Restart 

”Det er klart, at fængselsmonitorering er mest effektivt i demokratiske lande, hvor der ikke er noget at skjule. Vi har nogle svære arbejdsbetingelser i de arabiske lande, og vi kan ikke love de indsatte, at vi kommer igen og følger op. Vi er stadig i en læreproces, men vi håber, at vi kan styrke kapaciteten i hele regionen,” forklarer Suzanne Jabbour, der er leder af Restart.

Hun er på besøg hos DIGNITY i København sammen med en række andre arabiske eksperter i fængselsmonitorering. Efter halvandet år med både udfordringer og succeser er det blevet tid til at stoppe op og kigge på, hvad der indtil videre er kommet ud af det regionale projekt og hvordan man bedst muligt kan fortsætte det.

Formålet med projektet er at skabe et stærkt team af eksperter i fængselstilsyn. Et regionalt rejsehold, der med de rigtige værktøjer i bagagen kan rykke ind bag tremmerne og tage bestik af, hvordan forholdene er. Ideen er, at teamet afholder træning i forskellige arabiske lande, og til hver træning knyttes et fængselsbesøg. Indtil videre har der været afholdt tre seminarer med fængselsbesøg i Libanon, Jordan og Marokko. Og interessen for at deltage i det regionale team har været stor.

”Det er meget værdifuldt med udveksling af erfaringer på tværs af regionen, og det har en god effekt, at det ikke bare er nationale NGO’er, der arbejder for bedre forhold i fængslerne. Det giver en anden vægt, når monitoreringen udføres af et regionalt team,” siger Suzanne Jabbour.

Udfordring at lirke fængselsdøren op

I første omgang har udfordringen dog været at få lirket fængselsdøren op. I nogle lande står fængselsdirektøren velvilligt klar med det raslende nøglebundt, mens døren i andre lande smækker i med et brag. I Jordan går det således rimelig godt med at få adgang til fængslerne, mens det i Egypten ikke er lykkedes teamet at få adgang til fængslerne endnu.

”Men alene det, at vi taler om fængselsbesøg, er med til at skabe et pres, og vi har fået meldinger om, at der ofte sker materielle forbedringer i fangernes hverdag, når vi bliver ved med at banke på døren. Det kan være, at fangerne får nye madrasser eller at der bliver fjernet utøj,” siger Giorgio Caraccioloprogramkoordinator i DIGNITY.

Foto: Anders Bernhoft, DIGNITY
Foto: Anders Bernhoft, DIGNITY

Fængselsturisme – nej tak!

Sana Hamzeh er psykoterapeut fra Libanon og er med i det regionale team af specialister, som jævnligt tilser fængsler i de arabiske lande. Hun fortæller, at det ikke altid er lige let at komme bag facaden inde i fængslerne.

”Da jeg for et stykke tid siden besøgte et fængsel i et arabisk land, blev jeg meget skuffet over, at fængselsbetjenten prøvede at spise os af med en guided tour. Men jeg er ikke tilfreds med denne form for fængselsturisme – jeg vil se de celler, fængselsbetjentene ikke giver os lov til at se,” siger Sana Hamzeh med entusiasme i stemmen.

Nogle af de indsatte i fængslet havde fortalt Sana Hamzeh om nogle små mørke fængselsceller, hvor en større gruppe mænd var stuvet sammen. Mændene havde fået helbredsproblemer, og Sana Hamzeh insisterede på at besøge deres celle. Da hun fandt ud af, at de fængslede mænd var islamister, løb hun ud på toilettet og viklede et håndklæde om hovedet – og så fandt hun vej til den hemmelige fængselscelle.

”Det viste sig, at mændene var blevet syge, fordi fængselsbetjentene havde nægtet dem at spise dadler. Mange arabiske mænd spiser to dadler om dagen for at holde maven i orden, men man kan også bruge dadler til at lave alkohol – og derfor måtte de ikke få dadler i fængslet,” fortæller Sana Hamzeh.

Hun greb fat i fængselsbetjenten og bad ham om at give de indsatte dadler igen – men hun ved ikke, hvordan det rent faktisk gik for mændene. Og det er en af de generelle udfordringer ved fængselstilsyn: der kommer for få opfølgninger.

”Vi må være ærlige og sige, at vi ikke kan garantere, at vores besøg ændrer noget for de indsatte. Der er heller ingen garanti for, at myndighederne læser vores rapporter. Men vi er med til at lægge et pres – ikke mindst fordi vi forsøger at skabe et stærkt regionalt team, der virkelig ved, hvad de taler om,” fortæller Søs Nissen, program manager for MENA afdelingen i DIGNITY.

Suzanne Jabbour fra Restart pointerer, at det vigtigste lige nu er at styrke kapaciteten hos det team, der skal rejse rundt i regionen – samt at forsøge at træne folk fra den unge generation, så de også kan blive en del af monitorerings teamet.

”Vi kan mærke, at folk er rigtig glade for, at der er et praktisk element i træningsforløbene. Men vi har brug for tid, hvis vi virkelig skal ind og ændre forholdene i fængslerne,” pointerer hun.

DIGNITY- Dansk Institut mod Tortur, tog i 2012 de første skridt til at skabe en sammenslutning af menneskerettighedsforkæmpere fra hele regionen, der skulle arbejde på at foretage uafhængig monitorering af forholdene i fængsler og arresthuse.

En indsats, der har ført til oprettelsen af det såkaldte Regional Forum for Detention Monitoring in MENA, der omfatter ca. 40 aktivister – læger, jurister, journalister og andre – der hver på deres måde spiller en vigtig rolle i det vanskelige forehavende, det er at få indblik i og rapportere om brud på fangers rettigheder.

Som et led i planlægningen af projektets anden fase var en gruppe arabiske eksperter på besøg hos DIGNITY i København i juni 2013.

Suzanne Jabbour er, ud over at være leder af Restart i Libanon, det eneste arabiske medlem af Sub-Komiteen for forhindring af Tortur, der opererer under FN- OPCAT (Optional Protocol of the Convention against Torture)