Frygtens barriere er brudt, men vi har en sej kamp foran os

Arkivbillede

I dette interview fortæller to kvinder i trediverne åbenhjertigt om at være kvinde i Egypten i dag – om politik, sex, kønsroller – og om deres egen rolle og ansvar som kvinder i et post- revolutionært Egypten.

Artiklen er skrevet af Cand. Theol Christa Lund Herum, der har boet i Kairo fra 2005- 2007, hvor hun var udsendt af Danmission til at arbejde som interreligiøs koordinator for den Anglikanske Kirke. I maj 2012 rejste hun tilbage til Kairo for at indsamle materiale til en bog om kvinder i Egypten.

Sherry

Sherry er en kristen kvinde, der i otte år har arbejdet for en af de protestantiske kirker i Egypten. Hun er gift, mor til en datter, og født og opvokset i Kairo. Hun er oprindeligt uddannet indenfor design og kunst, men arbejder nu med at bestyre kirkens håndværksbutik, hvor især udlændinge køber fint forarbejdede tekstiler, smykker, billeder og tasker.

En del af overskuddet går til de mennesker, der har fremstillet varerne, eksempelvis indsatte i fængsler eller enlige mødre, som på denne måde har mulighed for at sikre sig en beskeden indkomst. Sherry er velformuleret og engageret, og hun er et godt eksempel på de yngre kvinder, som tror på en fremtid for både Egypten og de egyptiske kvinder, og som gør en personlig indsats for at påvirke udviklingen i en positiv retning.

Nagat

Nagat er opvokset i et fattigt, muslimsk hjem- det var ikke engang middelklassen, understreger hun overfor mig – i en af Kairos fattige bydele. Hendes far døde, da hun var tre år, så hendes mor skulle alene forsørge Nagat og storebroren. Moderen arbejdede som hjemmesyerske, og klarede på denne måde at give begge sine børn en universitetsuddannelse.

Nagat er uddannet i arabisk litteratur, og hun lever i dag primært af at undervise udlændinge i arabisk på et katolsk seminar i Kairo.

Hun var min arabisk-lærerinde, de år jeg boede i Kairo, og hun gjorde et stort indtryk på mig med sine faste principper og stærke holdninger, som hun aldrig er gået på kompromis med. Ikke engang da hun valgte at lade sig skille fra sin velhavende mand, der mente, at han som mand havde ret til at ”straffe” hende.

Hvad er det vigtigste, som revolutionen har ført med sig”?

Sherry: ”Revolutionen har først og fremmest givet os den fantastiske frihed at vi kan sige vores mening. Vi kan tale og gøre opmærksom på, at vi er her! Denne ytringsfrihed har brudt den frygtens barriere, som før prægede samfundet.

Problemet i dag er så bare, at alle taler i munden på hinanden og på samme tid! Vi egyptere har været undertrykte i så mange år, hvor vi bare har ventet på chancen for endelig at kunne tale frit, og lige nu har vi derfor svært ved at håndtere denne frihed.

Men jeg tror, at det med tiden vil blive bedre! Vi behøver bare tid til at finde vores balance. Men det vil lykkes for os- jeg tror virkelig, at revolutionen er begyndelsen på en ny æra for Egypten”!

Nagat: ”I begyndelsen vidste jeg slet ikke, hvad der foregik på Tahrir pladsen. Jeg troede, det var de sædvanlige demonstrationer imod regeringen, så jeg tillagde det ikke stor betydning.

Men så besluttede skolen at holde lukket et par dage, fordi det var for risikabelt for de udenlandske studerende at bevæge sig rundt i byen for at nå frem til undervisningen her på Zamalek. Så jeg blev hjemme og begyndte at følge med i tv. Da det gik op for mig, at noget nyt var ved at ske, besluttede jeg mig for selv at tage af sted.

Jeg kunne ikke holde ud at se alle disse mennesker dø på Tahrir, mens jeg selv gemte mig derhjemme. Så jeg tog til Tahrir! Og det var fantastisk! Det var som en stor fest fyldt med kærlighed og fællesskab. Og derefter begyndte jeg at tage derhen hver dag”.

Du var der den dag Mubarak trådte tilbage! Hvordan var det?

Nagat: ”Ved du hvad, selv i dag får jeg gåsehud, når jeg skal fortælle om det. Det var som en fest og slet ikke som en revolution – jeg følte mig helt tryg. Men i dag er det helt anderledes. Nu er det en politisk kamp mellem forskellige partier og grupper.

Selv samme dag, da Mubarak trådte tilbage, oplevede jeg at stemningen ændrede sig Det var som om folk holdt op med at tage hensyn til hinanden. Og fra den dag tog jeg ikke længere til Tahrir.

Hvordan oplever du situationen i dag efter parlamentsvalget og op til præsidentvalget her i maj”?

Nagat: ”Det hele er lidt trist i dag. Før Mubarak gik af, var egypterne som ét folk, der ønskede det samme. Men nu er vi opdelt i forskellige politiske partier, der indbyrdes bekæmper hinanden.

Og det egyptiske folk har stemt på det Muslimske Broderskab – hvorfor? Ja, jeg ved godt, at Broderskabet har uddelt mad og gør et stort socialt arbejde blandt de fattige, og at mange derfor har stemt på dem, men jeg er bekymret for fremtiden.

Broderskabets dagsorden er svær at gennemskue, og jeg stoler ikke på dem. Når alt kommer til alt, har de jo magt til at gøre lige hvad de vil.”

Nagat fortsætter efter en lille pause: ”jeg talte med mine kristne venner om dette under Parlamentsvalget, for naturligvis var de imod Det Muslimske Broderskab.

De ønsker ikke, at de kommer til magten. Men Det Muslimske Broderskab har udnyttet denne holdning blandt de kristne til at sige: ”Se, de kristne er imod os, så derfor bør I muslimer stemme på os”. Den politiske dagsorden har ændret sig efter revolutionen, hvor vi ikke var kristne eller muslimer men egyptere, til i dag at være en kamp mellem mange forskellige grupper og partier.”

Sherry: ”Noget af det det vigtigste for Egypten lige nu, er, at vi får nogle gode og dygtige ledere. Vi oplever i dag en mangel på dygtige ledere i alle sammenhænge; i politik, i familien, i samfundet som helhed og i kirken.

Vi har de menneskelige ressourcer i landet, men der er ingen, der kontrollerer disse ressourcer eller forsøger at styre dem i en positiv retning.

Der for virker alt så kaotisk lige nu. Dygtige ledere skal ikke blot lede, men også opbygge, udvælge og støtte mellemledere, som vi stort set ikke har nogle af i Egypten. Det er et stort problem og en udfordring, vi bør tage op. Med tiden vil det ændre sig, tror jeg. Jeg er selv i gang med en toårig MA grad i organisationsledelse.

Uddannelsen er udbudt af en amerikansk organisation som fjernstudier og jeg studerer altså hjemme. Det er en udfordring, både at have et fuldtidsarbejde, barn og mand, og samtidig finde tid til studierne, men det er vigtigt!

Hvordan ser du på fremtiden? Er der håb for Egypten og for Egyptens kvinder?

Sherry: Egyptens kvinder er nødt til at skabe deres egen plads i samfundet ved forhandlinger og udholdenhed. Og dette er blevet tydeligere efter revolutionen, fordi alle nu har mulighed for at sige, hvad de mener – også kvinder! Og jeg tror på, at hvis du står fast på din overbevisning, så vil du opnå dine rettigheder.

Ja, faktisk mener jeg, at det bedste vi har vundet ved revolutionen, er ytringsfriheden.”

Nagat: ”Jeg vil ønske, at alle kvinder får gode uddannelser, for så kan de selv forme og styre deres liv, sådan som de ønsker det. Det er vigtigt, at kvinder føler sig stolte og respekterer sig selv, og hvis de når dertil i deres kamp for rettigheder og frihed, så vil de kunne opnå alt.

Men med frihed følger ansvar, og hvis du er opvokset i et samfund, hvor alle fortæller dig, at du er underordnet og uden indflydelse, og du så pludselig fra den ene dag til den anden får din fulde frihed til at bestemme selv – ja, så ved du ikke hvad du skal gøre med din frihed.

Jeg tror desværre, at mange kvinder fortsat føler sig sikre i deres beskyttede tilværelser, hvor det er mænd, der både træffer afgørelserne og påtager sig ansvaret.

Kvinder føler sig måske lykkelige på denne måde, men de er ikke frie. Det vil tage tid for de egyptiske kvinder at tilkæmpe sig deres frihed, men det er muligt”.

Sherry: ”Jeg er optimistisk i forhold til fremtiden på længere sigt, men ikke på kort sigt. Det vil tage tid, før vi får lært at skabe balance mellem vores nyvundne frihed og måden at håndtere denne frihed på. Vi har blandt andet brug for ordentlig uddannelse til alle, før vi kan skabe gode resultater.

Og med hensyn til kvinders rettigheder, så mener jeg, at vi har gjort store fremskridt siden revolutionen, men der er fortsat meget arbejde at gøre.”

Har revolutionen givet kvinder bedre mulighed for at opnå ligeberettigelse og frihed?

Nagat: ”Ikke I de første mange år og slet ikke med en islamisk regering. Tværtimod forestiller jeg mig det modsatte”.

Sherry: ”Jeg har arbejdet siden jeg afsluttede universitetet og altså også, efter at jeg blev mor. Dette er fortsat ikke normen i Egypten, hvor kvinderne som regel bliver i hjemmet efter de er blevet gift, for at passe mand, hus og børn.

Men jeg har heldigvis en familie, der ikke forlanger, at jeg skal være hjemmegående. De støtter mig og giver mig mulighed for selv at vælge, hvad jeg vil i livet. Men hvis familien ikke støttede mig eller gav mig lov til selv at bestemme, så ville jeg forhandle, indtil jeg fik dem overbevist”.

Sherry holder en lille pause, og så fortsætter hun: ”Jeg tror at kvinder har en grundlæggende betydning i samfundet, og hvis vi ønsker at arbejde, hvorfor så ikke. Vi kvinder har en vilje til at sætte os et mål og stå fast på det, vi tror på. Faktisk tror jeg, at kvinder er mere udholdende end mænd, for vi er vant til at udholde smerte og hårdere vilkår i livet”.

Nagat har efter sin skilsmisse valgt at leve alene og har aldrig giftet sig igen. Jeg spørger hende, om hun kan inspirere andre unge kvinder til at vælge at leve et selvstændigt liv uafhængig af en mand.

Nagat: ”Jeg forsøger! Jeg har en gruppe af unge kvindelige studerende, som jeg drøfter dette med. Eksempelvis spørger jeg dem, hvad de tror en mand kan give dem, som de ikke kan opnå af sig selv? Og ved du hvad de svarer? – Kærlighed! De behøver kærlighed, ikke andet.

Men prisen for kærlighed kan være høj, og ind imellem tvivler jeg på om det egentlig er kærlighed de mangler. Det kan lige så godt handle om sex.

I Egypten er det ikke tilladt at have sex udenfor ægteskabet, og i det hele taget er sex så tabuiseret, at mange af de unge intet aner om hverken sex, kærlighed eller hvad det vil sige at have et forhold til et andet menneske. Jeg tror derfor at de unge kvinder ofte træffer deres valg af mænd på et forkert grundlag”.

Mener du at det ville være bedre hvis man i Egypten frit kunne tale om sex og kærlighed, og hvis de unge kunne gøre sig nogle erfaringer inden ægteskabet?

Nagat: ”Ja, det mener jeg faktisk! Jeg taler ikke om promiskuitet eller fri sex, men jeg tror, at det vil være godt med større åbenhed med henblik på at de unge kan træffe ordentlige valg af eksempelvis ægtefælle uden at være styret af lyster og umiddelbare behov. Og dette gælder for både mænd og kvinder.”

Er der særlige udfordringer ved at leve som en kristen kvinde i Egypten?

Sherry: ”Det er altid en udfordring at leve som kristen kvinde i et islamisk samfund, mere end det er for mænd, for som kvinde er du er en minoritet på to fronter; som kristen og som kvinde. Hermed er du dobbelt begrænset, så at sige.

Men jeg mener, at vi kristne for en stor del selv har sat os i denne situation, fordi kirken ikke har opfordret os til at tage del i det politiske liv. Vi har levet i en beskyttet skal indenfor kirkens mure, og på denne måde har vi adskilt os fra resten af samfundet uden at kunne bidrage effektivt som de lige medborgere, vi bør være”.

Nagat fortalte mig engang, at hun er opdraget som muslim, men at hun var begyndt at gå i kirke sammen med sine kristne venner. Dette interesserer mig, fordi jeg ved, at det er forbudt at missionere i Egypten, og at man kan få store problemer med myndighederne, hvis de tror, at man som kristen er ude på at omvende muslimer. Så jeg spørger Nagat, hvordan hun forholder sig til islam og kristendom i dag.

Nagat: ”De fleste af mine venner er kristne, fordi jeg arbejder her på skolen, som er en katolsk sprogskole. Nogle af mine venner plejer at invitere mig til deres kristne fester og højtider. Så spiser jeg med, som en af familien, og nogle gange glemmer de faktisk at jeg er muslim, og begynder at fortælle vittigheder om muslimer og Profeten”.

Hun ler og fortsætter. ”Jeg har denne fordomsfri tilgang til religion, fordi vi på universitetet havde en berømt forfatter og specialist i islam som underviser. Han nedbrød alle de gængse og traditionelle tænkemåder, som vi havde vedrørende religion, kultur og traditioner, og derefter lærte han os at tænke selv og ikke mindst at gentænke vores fordomme, og vi havde de bedste diskussioner i hans timer

Har det gjort dig til en bedre muslim?

Nagat: ”Faktisk vil jeg hævde, at jeg hverken er muslim eller kristen eller noget som helst andet! Jeg tror på, at hvis du er et godt menneske, opfører dig ordentligt i livet og overfor andre og forsøger at rense dit hjerte, så er det det vigtigste! Hvis vi hver især forsøger på dette, og så en dag er så heldige at finde Gud, så tror jeg at han vil glæde sig”.