Gymnasieelever nåede ind i feltet mellem rigtigt og forkert

Dansk Ungdoms Fællesråds internationale dialogambassadører motiverede danske gymnasieelever til at bruge dialogen som værdi og metode. Foto: Janne Louise Andersen

Danske Thomas og dansk-tyrkiske Fatima har været kærester i nogle måneder, da Thomas spørger Fatima, om hun kunne tænke sig at gå i seng med ham. Fatima siger omsider ja, og de er sammen. Men så bliver Fatima gravid.

Fatimas mor fortæller Fatima, at en abort er udelukket, og at Thomas må gifte sig med hende.

Det er en speciel form for kommunikation, hvor vi skal lytte og være nysgerrige og række dybere ind og nå ind i feltet mellem rigtigt og forkert Evelyn Meshreky, Egyptian Youth Federation

Thomas far fortæller Thomas, at han skal sørge for, at Fatima får en abort, så Thomas kan forsætte sine studier og få en god fremtid. Thomas selv har ikke lyst til at opgive fester og sin ungdom.

I mellemtiden finder Fatimas bror Omar ud af, hvad der er sket, opsøger Thomas og tæsker ham.

Thomas slår derpå op med Fatima.

”Hvem er den mest sympatiske person i denne historie?” Spørger 21-årige Cecilie Thomsen et hold af 1., 2. og 3.gere på Københavns Åbne Gymnasium.

Da Cecilie, som læser statskundskab, selv gik i gymnasiet, deltog hun som medlem af Radikal Ungdom i et dialogseminar arrangeret af Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF). Nu står selv hun i midten af cirklen af gymnasieelever, som en af DUFs 27 internationale dialogambassadører. De er unge frivillige fra Danmark, Egypten og Jordan, som er rundt på danske gymnasier og forsøger at fremme en dialogisk kultur blandt de studerende og styrke den gensidige forståelse mellem unge i Danmark og Mellemøsten.

Ind i feltet mellem rigtigt og forkert

Det er et etisk dilemma, som Cecilie og hendes gruppe har præsenteret gymnasieeleverne for. Og eleverne skal i grupper nå til enighed om at liste historiens personer fra mest til mindst sympatisk. I hver gruppe sidder en dialogambassadør, som skal inspirere samtalen efter dialogiske principper og byde ind med egne personlige historier for at fremme forståelsen mellem unge i Danmark og Mellemøsten.

For dialog er ikke bare snak, understreger 22-årige Evelyn Meshreky, som læser økonomi og kommer fra Egyptian Youth Federation. ”Det er en speciel form for kommunikation, hvor vi skal lytte og være nysgerrige og række dybere ind og nå ind i feltet mellem rigtigt og forkert”.

Egyptian Youth Federation har i samarbejde med DUF uddannet deres eget hold af dialogambassadører fra lokale organisationer landet over. En stor del af deres arbejde går på at øge konflikthåndtering samt bygge bro mellem unge på tværs at etniske, religiøse og politiske skillelinjer.

Gymnasieelever på Københavns Åbne Gymnasium i fuld dialog om Fatima og Thomas dilemmaet. Foto: Janne Louise Andersen
Gymnasieelever på Københavns Åbne Gymnasium i fuld dialog om Fatima og Thomas dilemmaet. Foto: Janne Louise Andersen

”Specielt i Egypten, hvor befolkningen er splittet, er der mere brug for dialog og gensidig forståelse end nogensinde”, siger Evelyn.

”Jeg har selv udviklet mig og lært, hvordan man lytter, kontrollerer sine følelser og åbner en dialog med folk, som tænker anderledes end mig”, fortæller 24-årige Khaled Jibreen, som er nyuddannet læge og frivillig i East-West Center i Amman. De forsøger især på at komme i kontakt med børn, som dropper ud af skolen for at arbejde, fortæller han.

Sidst Cecelie, Evelyn og Khaled mødtes var i april, hvor de turnerede universiteter i Jordan i 10 dage for også her at give unge indsigt i dialog, som en særlig form for kommunikation og inspirere dem til at praktisere dialog mere i deres hverdag.

Brainswap og lyttekort

Khaleds dialogkundskab viser han, da han sidder i en af grupperne og skal facilitere debatten om Fatima og Thomas. Mens han lytter, uddeler han ”brain-swap” kort til nogen, der skal prøve at sætte sig i andres sted eller lyttekort til dem, der taler meget. Og så prøver han at stille spørgsmål, der vender tingene på hovedet og udfordrer de herskende argumenter.

Jeg synes, det var fedt at lære teorien bag dialog. Det er et fint værktøj til at forstå andre. Vi fandt frem til værdierne, som ligger bag vores argumentation, og lærte at tingene ikke er så sort-hvide Rune Gabriel Nielsen, 3y på Københavns Åbne Gymnasium

Gruppen er blevet enige om at rangere Thomas som nummer to ud af fem efter Fatima. Men andre grupper i lokalet har prioriteret anerledes.

”Hvad gør, at Thomas er så sympatisk?” spørger Cecelie dem, da de alle er samlet.

”Jeg synes begge forældre tænker på deres egne behov før deres børns, det gør dem ret usympatiske”, siger en.

”Men Thomas far tænker jo på hans søns fremtid”, argumenterer en anden.

”Det gør Fatimas mor jo også for din datter”, indvender en tredje.

”Jeg synes, Thomas er enormt usympatisk. Han går fra sin kæreste, som bærer hans barn”, er der en, der fremfører. Hun bliver bakket op af en anden elev, ”ja han pressede hende til sex og vil nu hellere være ung og kunne drikke og feste”.

Det får en anden til at sige, ”Ja, men tænk på at han lige har fået tæsk af broren. Hvordan ville du have det med at skulle være i familie med ham?”

”Vold løser aldrig noget”, svarer hun. Cecilie griber hurtigt bolden og beder eleven uddybe sine holdninger til vold. Sådan opstår der inden for samtalen mange andre samtaler om holdninger til blandt andet vold og tvang, frihed, ansvar, rettigheder og hensyn til familie.

Tingene er ikke så sort-hvide
De afslutter workshoppen med hver især at sætte ord på, hvad de tager med sig. De fleste siger, de har fået større indsigt i, hvor vigtigt det er at lytte, forstå og respektere andres holdninger.

Evelyn, Cecilie, Sana og Khaled er fire af DUFs internationale Dialogambassadører. Foto: Janne Louise Andersen
Evelyn, Cecilie, Sana og Khaled er fire af DUFs internationale Dialogambassadører. Foto: Janne Louise Andersen

”Jeg synes, det var fedt at lære teorien bag dialog. Det er et fint værktøj til at forstå andre. Vi fandt frem til værdierne, som ligger bag vores argumentation, og lærte at tingene ikke er så sort-hvide”, siger Rune Gabriel Nielsen fra 3y.

Det var netop formålet med øvelsen, siger Eveline. ”Vi var i stand til at dykke længere ned i værdisættene og spore, hvor deres argumenter kommer fra og bringe det ind i dialogen”. De har givet lærerne dialogkortene og DUFs dialogbog, så de selv kan bruge metoderne i undervisningen.

Khaled nikker. ”De var meget nysgerrige, og stillede mange spørgsmål. Jeg bliver personligt inspireret næsten hver gang”.

 

Fakta om DUFs dialogambassadører:

Dansk Ungdoms Fællesråds internationale dialogambassadører motiverede danske gymnasieelever til at bruge dialogen som værdi og metode. Foto: Janne Louise Andersen

DUFs dialogambassadører har siden 2009 udviklet effektive dialogmetoder til at nedbryde fordomme på tværs af ideologiske, kulturelle, religiøse, nationale og andre skillelinjer. Udover at skabe interkulturel forståelse mellem unge på tværs af landegrænser, kan dialogmetoderne også bruges til at forebygge konflikter og fremme demokrati som livsform indenfor nationale grænser. Dette er i stigende grad i fokus for DUFs dialogambassadørprogram i Jordan og Egypten.

  • Workshoppen er blot en af i alt 27 dialogworkshops for 700 unge, som DUFs dialogambassadører i turnerede med på gymnasier og i foreningslivet i november måned.
  • Dialogambassadørerne er et samarbejde mellem DUF, The Egyptian Youth Federation og WE Center i Jordan, som begyndte i 2009.
  • Siden 2009 er 95 foreningsaktive unge fra Egypten, Jordan og Danmark blevet uddannet til internationale dialogambassadører.
  • Sammen med lokalt uddannede ambassadører har de 95 dialogambassadører gennemført dialogaktiviteter for 12.000 unge i de tre lande.
  • Den 18–23. december afholdes et regionalt dialogforum i Jordan for unge mellem 18-30 år fra Palæstina, Libanon, Marokko, Tunesien, Jordan og Egypten. .
  • DUFs Dialogambassadørprogram er støttet af Det Arabiske Initiativ under Udenrigsministeriet

Læs, hvordan din organisation kan få besøg af DUFs dialogambassadører