9 min.

Hvordan samarbejder man med trosbaserede organisationer?

Marie Juul Petersen, Phd. studerende med speciale i islamiske velgørende NGO’er, har samlet en række gode råd og litteraturhenvisninger til danske partnere, der ønsker at få overblik over – og evt. samarbejde med – trosbaserede organisationer.

1. Hav en nuanceret tilgang

Først og fremmest tror jeg at det er meget vigtigt at differentiere mellem forskellige typer af religiøse eller trosbaserede organisationer (på engelsk faith-based organisations, FBOs).

Man må selvfølgelig skelne mellem lokale og internationale NGOer, men også mellem vestlige og ikke-vestlige, missions-orienterede og mere sekulære, for nu blot at nævne de mest oplagte kategorier.

Det er meget vigtigt at differentiere mellem forskellige typer af religiøse eller trosbaserede organisationer.

En vigtig skillelinje går mellem de internationale FBOs og de lokale FBOs. Blandt islamiske organisationer er der meget stor forskel mellem en lille velgørenhedsorganisation med kontor under den lokale moske, drevet af frivillige og med et årligt budget på 20-30 tusinde kroner, og internationale NGOer som f.eks.

Islamic Relief og Muslim Aid med flere tusinde ansatte og et årligt budget på mange millioner kroner.

De internationale NGOer vil typisk have et langt større kendskab til dominerende udviklings- og menneskerettighedsdiskurser og til institutionelle donorer som FN og EU, hvorimod de lokale organisationer oftere fokusere på traditionelt velgørenhedsarbejde, finansieret af private donorer.

Her er det imidlertid vigtigt at understrege, at der blandt de internationale NGOer må skelnes mellem organisationer fra vestlige lande (primært England og USA) og organisationer fra Golf-landene.

Hvor især de engelske NGOer meget aktivt har søgt at blive en del af det internationale bistandssystem, har NGOerne fra Golf-landene traditionelt været mere tilbageholdende. De deltager som oftest ikke i donorkoordineringsmøder, de søger ikke om støtte fra institutionelle donorer som f.eks.

FN og EU, og de gør ikke brug af gængs udviklingsjargon. I de seneste år er der forøvrigt kommet flere og flere internationale FBOs fra Tyrkiet, og de synes at placere sig blandt de vestlige snarere end blandt de Golf-baserede NGOer.

På samme måde kan der være ganske stor forskel på lokale FBOs fra forskellige lande. F.eks. er den religiøse retorik f.eks. meget mere fremherskende blandt FBOs i Jordan end Indonesien. FBOs er, ligesom alle andre organisationer, præget af den kontekst, de er opstået og arbejder i.

Et lands religiøse traditioner, dets lovgivning, statens rolle og civilsamfundets strukturer er altsammen faktorer, der bidrager til at forme de FBOs, som arbejder der.

En tredje vigtig skillelinje går mellem de missions-orienterede og de mere sekulære FBOs. For nogle organisationer er deres udviklings- og velgørenhedsarbejde tæt forbundet med mission, og deres religiøse identitet kommer til udtryk i alle organisationens aktiviteter, i ansættelsen af medarbejdere og i udvælgelsen af bistandsmodtagere.

For andre er den religiøse identitet primært en indre motivation for medarbejderne og det værdigrundlag, hvorpå organisationens sekulære aktiviteter hviler. De fleste FBOs befinder sig et sted midt imellem de to positioner.

Det er ikke nødvendigvis sådan, at de missions-orienterede FBOs laver dårligere bistandsarbejde end de mere sekulært orienterede.

2. Start med ufarlige emner

Generelt tror jeg, at det kan være svært at få i hvert fald islamiske FBOs med på projekter, der handler om kvinders rettigheder, i hvert fald hvis projektet er formuleret af en vestlig donor og i en vestlig terminologi.

Det er de færreste islamiske FBOs, der beskæftiger sig med emner som kvinders reproduktive rettigheder, arverettigheder og skilsmisserettigheder.

De opmuntrer stort set allesammen piger til at uddanne sig, men mange holder fast i, at det kun er visse uddannelser og jobs, der er passende for kvinder. Det er også meget få FBOs, der har lige så mange kvinder som mænd ansat – for slet ikke at tale om kvinder ansat i ledelsesstillinger.

Det betyder dog ikke, at disse organisationer ikke er interesserede i at styrke kvinders position. Næsten alle, jeg har talt med fra islamiske FBOs, siger, at de støtter kvinders rettigheder – men ikke den slags rettigheder, som man finder i Vesten.

Kvinders rettigheder er et sensitivt emne

De formulerer deres egen islamiske version af kvinders rettigheder, inspireret af historier fra Koranen og hadith, der understreger kvinders vigtige rolle i samfundet.

Den jordanske organisation Islamic Center Charity Society har f.eks. et projekt for kvinder, The Women Can, der opfordrer kvinder til at uddanne sig, starte deres egen forretning og gøre hvad de har lyst til.

Som den kvindelige lærer sagde til mig: “A woman can negotiate, she can speak her mind, express her feelings, she should not fear anything, she can do what the man can do – Islam says this.”

Men kvinders rettigheder er et sensitivt emne. Mange islamiske FBOs føler sig misforstået af vestlige organisationer, som de mener ser dem som konservative og diskriminerende overfor kvinder, og de er derfor øjeblikkeligt på vagt når de hører ordene ‘kvinders rettigheder’.

Jeg tror derfor, det vil være nemmere at starte eventuelle samarbejder med islamiske FBOs indenfor andre og mere neutrale områder som f.eks. børns rettigheder – noget f.eks. UNICEF i Jordan har haft stor succes med. De har nu i over 10 år samarbejdet med Islamic Center Charity Society (ICCS), som er en af Jordans største NGOer, etableret af Det Muslimske Broderskab.

Lederen af et lokalt ICCS-center fortalte mig, at dette samarbejde ikke bare havde haft stor betydning for organisationens forståelse af børns rettigheder, men også havde ændret hans syn på kvinder.

3. Vær åben

Vestlige donorers interesse i FBOs og andre religiøse aktører bunder oftest i et ønske om at effektivisere udviklingsbistanden. Man mener, at FBOs har en række styrker i forhold til sekulære organisationer – som f.eks. at de er mere folkeligt forankrede, de har autoritet, og de har bedre netværk – hvilket gør dem til attråværdige partnere.

Ved at ‘oversætte’ den vestlige (…) retorik til en reliøs retorik, kan de nå ud til flere.

De kan bruges som effektive redskaber i implementeringen af udviklings- og menneskerettighedsprojekter. Ved at ‘oversætte’ den vestlige udviklings- og menneskerettighedsretorik til en religiøs retorik, kan de nå ud til flere.

Skal det være ægte partnerskaber mellem FBOs og donorer, må donorerne imidlertid give plads til, at FBOs ikke bare fungerer som oversættere, men kan bidrage til at formulere indholdet af det, der skal oversættes.

De må med andre ord være åbne overfor radikalt anderledes måder at forstå udvikling og menneskerettigheder på, og aktivt forsøge at integrere disse i deres tilgang.

4. Find Brobyggerne

Det kan være svært at finde ud af, hvilke lokale FBOs man skal samarbejde med. Her er det oplagt at tage fat i de internationale islamiske FBOs, især de vestlige.

De har, qua deres islamiske identitet, tit lettere ved at etablere kontakt til de lokale FBOs end sekulære organisationer, som ofte mødes med skepsis. Samtidig har de, qua deres vestlige rødder, gode forbindelser til vestlige donorer. De kan på den måde fungere som brobyggere mellem vestlige donorer og lokale islamiske FBOs.

De mest (aner)kendte internationale FBOs er Muslim Aid og Islamic Relief, begge fra England. Jeg ved, at i hvert fald Islamic Relief er meget interesseret i at inkludere imamer i deres projekter.

De har tidligere samarbejdet med imamer i det UNICEF-finansierede sundhedsprojekt Facts for Life, og lederen af Islamic Relief i Bangladesh fortalte mig, at han netop har snakket med repræsentanter fra OCHA om muligheden for at undervise imamer i katastrofe-håndtering.

5. Bliv ikke for religionfokuseret

Til slut: Religion spiller en vigtig rolle for mange mennesker, og det er nødvendigt at inddrage FBOs og andre religiøse aktører, hvis vi vil sikre en tilgang til udvikling og menneskerettigheder, som vækker genklang i den brede befolkning. Men dette fokus på religion må ikke blive ensidigt.

Religion er kun en ud af en række samfundsfaktorer – og ikke altid den vigtigste.

Samtidig skal man ikke være blind overfor magtforhold. Religiøse aktører som imamer og præster har en særlig status i lokalsamfundet – det er jo netop derfor, vestlige donorer er interesserede i at samarbejde med dem. Men ved at samarbejde med dem, er donorne med til at styrke denne status.

Dette er ikke nødvendigvis problematisk, men det er noget, man må være opmærksom på.

Litteratur

Hvad angår litteratur er jeg ikke stødt på meget, der handler specifikt om vestlige donorers støtte til FBOs – det er stadig et meget nyt område. Men jeg kan henvise til nogle få artikler og studier plus noget generel litteratur om FBOs, som I måske kan bruge.

FBOs har historisk ikke fået megen opmærksomhed indenfor udviklingsforskningen pga. den stærkt sekularistiske tradition, som forskningen udspringer af. Men det er ved at ændre sig.

Problemet er nu bare, at megen af den litteratur, der er skrevet om FBOs er skrevet af praktikere, der selv er involverede i FBOs og derfor ikke altid er lige kritiske.

De præsenterer imidlertid nogle gode case-studier af FBOs, der er involveret i forskellige former for udviklingsarbejde – så her vil I måske kunne finde nogle konkrete eksempler, I kan bruge.

Se f.eks. følgende publikationer:

Katherine Marshall & Marisa Bronwyn van Saanen: Development and Faith. Where Mind, Heart and Soul Work Together, World Bank

Katherine Marshall & Lucy Keough: Mind, Heart and Soul in the Fight Against Poverty, World Bank, 2004

Wendy Tyndale: Visions of Development. Faith-based Initiatives, Ashgate, 2006

Gerard Clarke & Michael Jennings Development, Civil Society and Faith-Based Organizations, Palgrave, 2007 giver en mere nuanceret introduktion til emnet. Bogen indeholder en udmærket typologi over FBOs samt en række case-studier.

Om FBOs og donorer specifikt, se f.eks. følgende:

Masooda Bano: Co-Production. Do Faith-based Organisations Offer a Potential? Non-Governmental Public Action Programme, 2009

Gerard Clarke: Faith Matters, Journal of International Development, 2006

Anne Marie Holenstein: Governmental Donor Agencies and Faith-Based Organizations

International Review of the Red Cross, 2005

Rick James: What is Distinctive about FBOs? INTRAC, 2009

Der er lige kommet en ny artikel af Nathan Gills: The Paradox of Multilateral Organizations Engaging with Faith-Based Organizations, Global Governance vol. 15, issue 4, 2009 – men den er stadig ikke tilgængelig på Det Kongelige Bibliotek. Den handler om samarbejdet mellem WHO og FBOs.

Der er også et par antropologiske case-studier af specifikke FBOs, som muligvis beskæftiger sig med forholdet til donorer, herunder f.eks.:

Erica Bornstein: The Spirit of Development. Protestant NGOs, Morality and Economics in Zimbabwe, Stanford University Press, 2005

Nida Kirmani & Ajaz Ahmed Khan: Does Faith Matter? An Examination of Islamic Relief’s Work with Refugees and Internally Displaced Persons, Refugee Survey Quarterly, 2008