Slikkepinde rækker ikke langt for unge i valgkamp i Egypten

Det var med skepsis og forbehold, at mange politisk aktive unge deltog i den egyptiske valgkamp, men den politiske kultur skal ændres, selvom det tager en generation.

På valgaftenen den 18. juni 2015 stod egypteren Tamer Sami i en sal fuld af socialdemokrater på Christiansborg, da valgresultaterne begyndte at tikke ind. Der blev grædt lidt og krammet. Men der blev også festet. Selv om det danske søsterparti tabte regeringsmagten, var valgaftenen et absolut højdepunkt på Tamers politiske studietur. 

Ville du lade dig operere i et operationsrum, der ikke var steriliseret? Tamer Sami, medlem af De Egyptiske Socialdemokrater

Fire måneder senere er stemmerne ved at blive talt op efter parlamentsvalget i hans eget land Egypten. Det socialdemokratiske hovedbestyrelsesmedlem sidder på en cafe, da han får resultatet at vide over telefonen. Der er ingen fest og heller ingen store forhåbninger. Tamer er mellem to møder. Det ene med det filmselsskab, som skal producere hans første spillefilm. Det andet med en af partiets kandidater, som de skal lave en SWAT-analyse af inden anden runde af valget.

”Vi har fået fem kandidater videre til omvalget”, fortæller han, da han har lagt på. ”Jeg havde slet ikke regnet med, at vi ville få én eneste videre”.

Som at lade sig operere i et usteriliseret operationsrum

Tamer Sami, medlem af De Egyptiske Socialdemokrater, var med under valgkampen i juni 2015. Foto: Janne Louise Andersen

De Egyptiske Socialdemokrater er et kun fire år gammelt parti og et barn af revolutionen. Allerede få måneder efter stiftelsen stillede partiet op til valg for første gang og fik valgt 16 medlemmer ind i et parlament med 508 pladser. Fire år senere er både den revolutionære bevægelse og dets partier svækkede. Havde Tamer fået sin vilje, ville De Egyptiske Socialdemokrater slet ikke have stillet op ved dette valg.
”Ville du lade dig operere i et operationsrum, der ikke var steriliseret?”, spørger han retorisk.

Tamer mener, at politik i Egypten anno 2015 er blevet et beskidt spil, hvor det er umuligt at bevare hænderne rene. Ved parlamentsvalget gælder den uskrevne regel om, at målet helliger midlerne. Der er parlamentskandidater, som uddeler gratis kød, legetøj, penalhuse og hepatitis C medicin. Andre køber folks stemmer med kolde kontanter på selve valgdagen. Der er partier, som modtager økonomisk støtte fra forskellige statslige institutioner, der ønsker at beskytte deres egne privilegier. Og der er kandidater, som udelukkes fra opstilling, fordi de har forbrudt sig mod en eller anden procedure, hvilket formentlig dækker over, at de har indflydelsesrige modstandere, som ønsker at spænde ben for dem.

Disse forhold har fået mange revolutionære partier til at boykotte valget, og de Egyptiske Socialdemokrater har også været præget hårdt af interne stridigheder og konflikter.

”Som et politisk parti bør vi selvfølgelig stille op og tage kampen. Men vi står så svagt i forvejen, at det er som at sende en fuldstændig utrænet bokser ind i ringen med en professionel. Vi kan kun tabe, og når vi taber, så bliver alle dem, der ikke tror på, at vi kan gøre en forskel, bekræftet i at det kan vi ikke. Hvis vi boykotter valget, har vi i det mindste taget et standpunkt”, forklarer den 30-årige filminstruktør og tilføjer, ”kan vi opbygge et stærkt parti, kan vi måske en dag komme til at gøre en forskel.”

Egyptisk politik handler stadig meget lidt om partier

Organisationsudvikling er en af grundene til, at De Egyptiske Socialdemokrater er medlemmer af et tværpolitisk netværk mellem danske og egyptiske ungdomspartier i samarbejde med Institut for Flerpartisamarbejde og Dansk-Egyptisk Dialoginstitut faciliteret af DUF. Det tæller også også partiet de Frie Egyptere – et liberalt parti, der også er udsprunget af revolutionen, som allerede er en solid politisk organisation.

Med nogle af Egyptens rigeste mænd blandt dets grundlæggere har De Frie Egyptere de økonomiske ressourcer, som det kræver at skabe en bred organisation i et land med godt 90 millioner indbyggere. Til parlamentsvalget har partiet blandt andet trænet hundreder af medlemmer i at føre valgkampagne og gennemfører som det eneste parti lokale meningsmålinger for at undersøge deres kandidaters styrke inden valget.

De Frie Egyptere har stærke forbindelser til dele af det private erhvervsliv og en række af de største private tv-kanaler er i hænderne på dets grundlæggere. Det giver partiet en magtbase, som ulig de andre nye partier gør det i stand til udfordre den statslige elite.

Men politik i Egypten handler stadig i 2015 meget lidt om partier. Selv de Frie Egyptere vil ikke få nemt ved at præge eksempelvis landets økonomiske politik, som er partiets primære målsætning. Hosni Mubarak lykkedes hen over 30 år med helt at ødelægge partipolitik i Egypten. Han skabte et politisk system, hvor de eneste, som kunne opnå noget, var individuelle politiske parlamentarikere, der søgte at tjene deres lokale valgdistrikt, men ikke blandede sig i landspolitik.

Efter revolutionen forsøger den politiske elite i statsapparatet stadig aktivt at bevare denne politiske kultur. Over halvdelen af de opstillede kandidater ved valget er ikke tilknyttet noget parti.

Slikkepinde og partiprogrammer rækker ikke i Egypten
Selv om et parti som De Frie Egyptere har udarbejdet et langt partiprogram, gemmer de det væk i skufferne, når det er valgtid.

Hussein el-Said, som var parlamentskandidat for De Frie Egyptere, var med Venstres Ungdom på valgkamp i juni 2015. Foto: Janne Louise Andersen

”Vores partiprogram og ideologi kan vi ikke bruge til noget. I Egypten opfattes det at føre politik som noget negativt, og et politisk program er associeret med falske løfter”, fortæller Hussein el-Said, en 28-årig parlamentskandidat for De Frie Egyptere.

Siden revolutionen har han arbejdet næsten fuld tid som politiker og sidder nu i hovedbestyrelsen for De Frie Egyptere. Familievirksomheden er noget han primært driver i weekenden.

Hussein har været på adskillige besøg hos liberale søsterpartier i Europa for at studere deres organisationer og arbejdsmetoder. Senest var han, ligesom Tamer Sami, i Danmark under folketingsvalget og igen til folkeafstemningen i december, hvor han mest fulgte Venstres kampagne. Det skete under rammerne af et tværpolitisk netværk mellem danske og egyptiske ungdomspartier, som er faciliteret af Dansk Ungdoms Fællesråd i samarbejde med Institut for Flerpartisamarbejde og det Dansk-Egyptiske Dialoginstitut i Kairo og finansieret gennem Det Arabiske Initiativ.

”Jeg var med under hele Venstres valgkampagne. Jeg stod i Københavns gader iført en Venstre-jakke og en Søren Pind kasket og delte slikkepinde ud til folk”, fortæller Hussein og smiler bredt, mens han leder efter nogle ord, der ligger akavet på tungen.

”Vil du have en pind?”, siger han på gebrokkent dansk. ”Det var det, jeg sagde til folk, når jeg rakte dem en slikkepind”.

At vinde tillid som konfliktløser

Men danske kampagneerfaring kan ikke direkte omsættes i Egypten, hvor en succesfuld parlamentariker ifølge Hussein skal optræde som ”en mytisk figur der kan løse problemer”.

”Jeg er nødt til at bevise overfor folk i mit valgdistrikt, at jeg bekymrer mig om deres problemer og er i stand til at løse dem. Det er den eneste måde at vinde deres tillid på”, siger Hussein.

Det betyder helt konkret, at de frivillige i Hussein el-Saids kampagne har oprettet kontorer for ’borgerydelser’, og at de forsøger at løse alle slags problemer – også dem der intet har med politik at gøre – eksempelvis familiefejder.

”Der var et ungt par, som var flyttet sammen uden at være gift. Pigens forældre var meget imod det, mens drengens familie accepterede det. Det udviklede sig til en strid mellem de to familier, og en af mine folk forsøgte derfor at mægle imellem dem. Det førte til sidst til at parret accepterede at gifte sig, og min rolle blev så, at jeg kørte brudeparret til bryllupsfesten i min egen bil”, fortæller Hussein el-Said.

En generationskamp

Det er dog ikke nemt for en ung kandidat at overbevise folk om, at han kan være en dygtig problemknuser. Blandt hans modstandere er mange ældre mænd, som tidligere har været parlamentarikere i Mubaraks dage og derfor allerede har haft chancen til at bevise deres værd. De har derfor gode chancer for at blive valgt ind i 2015, også selv om nogle af dem førhen var medlemmer af Mubaraks korrumperede Nationaldemokratiske Parti,

De Frie Egyptere har ladet snesevis af tidligere NDP’ere opstille for deres parti ved parlamentsvalget, hvilket har skabt meget debat internt i partiet.

”Det er ikke alle NDP’ere som var korrupte. Mange var dygtige lokalpolitikere, som var tvunget til at lade sig opstille for NDP. I mit valgdistrikt er jeg opstillet side om side med en tidligere NDP’er, som vitterligt nyder respekt blandt folk og har udrettet meget godt«, fortæller Hussein, som forsvarer partiets beslutning.

Han mener selv, han har en rimelig chance for at blive valgt ind. Men mislykkedes det, er det ikke så afgørende.

”Vi har brug for at ændre et helt politisk system og en hel politisk kultur. Det er en generationskamp. Bliver jeg ikke valgt ind denne gang, bliver jeg det til næste valg”.

Efterskrift: Hussein el-Said blev ikke valgt ind i parlamentet fra hans distrikt i det østlige Kairo. Det gjorde i stedet hans partifælle, en tidligere NDP’er. Over hele landet er mange tidligere NDP’ere blevet valgt ind i parlamentet, samtidig med at de fleste figurer, som havde været tæt på eliten omkring Hosni Mubarak, led et nederlag. Ligeledes havde to partier, som er forbundet med to hovedfigurer fra Mubaraks tid – tidligere udenrigsminister Amr Moussa og tidligere premierminister Ahmed Shafiq – et meget dårligt valg.

De Frie Egyptere bliver det største parti i det nye parlament med 65 sejerende kandidater. De Egyptiske Socialdemokrater endte med at få valgt fire kandidater ind. Over halvdelen af medlemmerne i det nye parlament322 ud af i alt 568 – er ikke affilieret med noget parti.

DUFs dansk-egyptiske tværpolitiske netværk

Siden 2012 har DUF faciliteret et tværpolitisk netværk mellem danske og egyptiske ungdomspartier i samarbejde med Institut for Flerpartisamarbejde og Dansk-Egyptisk Dialoginstitut. Netværket er finansieret gennem Det Arabiske Initiativ og har til formål at styrke unges deltagelse og indflydelse i de politiske partier samt styrke en fredelig dialog mellem unge på tværs af politiske skel.

Læs om udvekslingen i Danmark ifm. EU-afstemningen på DUF’s hjemmeside