Ingen grænser for iværksætteri i tunesisk-libysk grænseby

I Ben Guerdane, hvor lokaløkonomien påvirkes af den ustabile grænsesituation til Libyen, støtter et udviklingssamarbejde med kommunen unge iværksættere.

På begge sider af vejen står der veksle-bikse på række med unge og ældre mænd bag disken. Deres eneste indtægt er at veksle penge for de libyske rejsende, som krydser grænser til Tunesien i hundredvis hver eneste dag på vej væk fra det krigshærgede land. Men denne formiddag er der ikke så mange kunder på ”Wall Street”, som de lokale kalder vejen, hvor dollar og euroens kursen stiger og falder afhængig af sikkerhedssituationen i området og antal rejsende fra Libyen.

“Handlen med Libyen er afhængig af den skrøbelige sikkerhedssituation i landet, og dette giver de unge en falsk og uholdbar fornemmelse for vækst og handlemuligheder. De unge i vores by har brug for projekter og virksomheder, som kan tilbyde dem en fast indtægt Mustafa Al-tamtam, fungerende borgmester i Ben Guerdane

En by på vippen

Vi befinder os i den sydøstlige del af Tunesien i byen Ben Guerdane, hvor hovedparten af indbyggerene lever af den lovlige og ulovlige grænsehandel mellem de to lande, og antallet af asfalterede veje kan tælles på en hånd.

Byen har over 70 tusinde indbyggere og ligger ca. 500 km fra hovedstaden Tunis og kun 32 km fra Ras Jdir grænseovergangen, som 5.000 libyere hver dag krydser og kører igennem byen på vej til deres ærinder i Tunesien.

Mustafa Al-tamtam, den fungerende borgmester i byen siden 2013, siger den største udfordring for kommunen efter revolutionen er at indfri folks forventninger om et stabilt arbejdsmarked.

”Forskellen fra nu og før revolutionen er, at borgerne er blevet mere modige, og de insister på at få deres rettigheder. Tidligere var folk bange for at gøre opmærksomme på sig selv. Dette har resulteret i endnu større byrder på vores skuldrer i kommunen, da vi ikke kan imødekomme borgernes behov”.

Bydelen har været skueplads for mange demonstrationer og sammenstød mellem de lokale myndigheder og de unge. Senest i februar måned gik det voldsomt for sig, og de unge erklærede en generalstrejke, hvor alle byens butikker blev lukket. De unges krav var at åbne grænseovergangen til Libyen permanent for at øge handel og adgang, samt at indfri myndighedernes løfter om flere udviklingsprojekter i byen.

Men det mener Al-tamtam, som har arbejdet i kommunen i mere end 32 år, er en hovsaløsning på byens udfordringer.

Iværksætter Affifa Jridi i hendes computercenter i den tunesiske grænseby til Libyen Ben Guardan. Foto: Nidal Abu Arif
Iværksætter Affifa Jridi i hendes computercenter i den tunesiske grænseby til Libyen Ben Guardan. Foto: Nidal Abu Arif

”Handlen med Libyen er afhængig af den skrøbelige sikkerhedssituation i landet, og dette giver de unge en falsk og uholdbar fornemmelse for vækst og handlemuligheder. De unge, som arbejder i dette sektor, kan ikke bygge en stabil fremtid, da de ikke ved, om de på denne måde har arbejde i morgen. De unge i vores by har brug for projekter og virksomheder, som kan tilbyde dem en fast indtægt”.

Mod til at være sig selv

Det vakuum forsøger organisationen Center for the Innovative Local Governance (CILG), hvis arbejde i Tunesien primært er finansieret af Det Arabiske Initiativ, at fylde ved at tilbyde iværksættere økonomisk hjælp og træning i projekt- og økonomistyring, samt stille en rådgiver til rådighed, som kan hjælpe dem med at få de nødvendige tilladelser fra myndighederne m.m.

En af disse iværksættere er den 27-årige iværksætter Afifa Jridi, som vi finder på et lille kontor i det internet center, som hun åbnede tilbage i 2012 med hjælp fra sines forældre. En ung mand sidder i et hjørne i lokalet med ansigtet klinet til computerskærmen.

Afifa rækker hånden frem til hilsen og viser stolt det ny-udvidede center frem.

“Mine veninder fra studiet støtter mig i mit arbejde og fortæller mig, at de vil gerne vil gå i mine fodspor Afifa Jridi, tunesisk iværksætter

”Jeg er min egen rollemodel”, erklærer den tunesiske iværksætter med et smil. ”Jeg er startet fra nul, uden en eneste øre i min lomme. I starten var jeg bange for at miste alt, men da jeg så, at der var nogen, som var villige til at støtte mig økonomisk, fik jeg mere mod til at fortsætte,” siger hun.

Det var CILG, som valgte at hjælpe hende med en udvidelse af centret, der i dag har 10 computere.

”Det har betydet flere indtægter og har givet mig mulighed for at tilbyde undervisning i IT til børn og unge fra byen,” siger Afifa, mens hun retter på det lyserøde tørklæde og holder øje med de nye kunder, som går ind i centeret.

Fra ide til ambitioner

Afifa Jridi har læst to år på den lokale tekniske skole og fik sit diplom i IT i 2010, hvorefter hun startede sit computer- og internetcenter i 2012 med private midler.

”Min ide var at tilbyde en komplet service til de folk, som ejer computer og har brug for reparationer eller at udskifte dele. Jeg ved, at mange mennesker har internet derhjemme, men i mit center er internettet mere stabilt, og her kan folk printe”.

Hun fortæller, at de største udfordringer var likviditeten de første par måneder samt folks manglende kendskab til centeret. Der er hendes netværk kommet hende til gavn. Derudover lærte hun hurtigt, at iværksætteri kræver flid, engagement og overskud.

”Jeg har arbejdet syv dage om ugen, siden jeg startede uden at holde ferie, og håber, at jeg bliver en forretningskvinde i fremtiden. Jeg har ikke interesse i at arbejde for det offentlige, selvom det giver stabilitet og sikkerhed. Jeg agter at forsætte med mit projekt og udvide det og tager gerne den risiko, som det indebærer,” siger Afifa, som håber at kunne købe flere computere og tilbyde nye service til kunderne, som genbrugelige printerpatroner.

Fakta:

Det Arabiske Initiativ støtter unge tunesiske iværksættere via organisationen Center for the Innovative Local Governance (CILG), et søsterselskab af VNG International, som tilbyder opstartstøtte, træning i projekt- og økonomistyring, samt rådgivning.

Se en oversigt over DAI-støttede programmer for at støtte iværksætteri og skabe vækst i Tunesien.

I mønsterbryderens fodspor

Afifas stemme bliver væsentlig lavere, da jeg spørger, hvordan hun ser på kvindernes situation i byen.

”Kvinderne lever under vanskelige vilkår i vores by. Den udbredte holdning er, at kvindernes plads er derhjemme, og det er ilde set, at kvinden går ud og arbejder. Vores by har ingen fabrikker, og der er ingen arbejdspladser til pigerne, flere kvinder bliver uddannet til arbejdsløshed. Det er hårdt at være ung og ikke mindst kvinde i dette område.”

Afifa er selv den yngste i en søskendeflok på otte med fem søstre og tre brødre.

”Mine søstre er gifte og er hjemmegående, og to af mine brødre arbejder i grænsehandlen. Min far er arbejdsløs, og jeg bidrager til husholdningen, da alle mine søskende har deres egne familier, som de skal forsørge,” siger hun.

Men Afifa er sikker på, at situationen vil ændre sig. Hun mener, at unge kan gøre en forskel ved at starte deres egne firmaer.

”Mine veninder fra studiet støtter mig i mit arbejde og fortæller mig, at de vil gerne vil gå i mine fodspor.

Inshallah bliver livet bedre i Tunesien, det er mit håb,” siger Afifa, mens hun vinker os farvel.

 

Mød også Mouna Moussa, hvis iværksætteriprojekt om plastikaffaldssortering i dag en virksomhed, der beskæftiger 75 i byen Medenine i det sydøstlige Tunesien.