Jobs og vækst eller forsat revolution – Tunesien ved korsvej

Den nye tunesiske regering ved godt, at revolutionen forsætter, hvis de ikke leverer jobs og velstand. Med støtte fra internationale donorer er de i gang med opgaven.

Tunesiens arbejdsmarked er fire år efter revolutionen stadig i dyb ubalance med en arbejdsløshed på over 15 procent, som er dobbelt så høj blandt de veluddannede, samt usikre job, der efterlader mange arbejdstagere under eller tæt på fattigdomsgrænsen. De kræver alle resultater af deres nyvalgte regering.

De unge venter stadig på det økonømiske og sociale udbytte af revolutionen. Det er nu, at vi skal adressere disse forventninger Zied Ladhari, minister for beskæftigelse og erhvervsuddannelse

Den ny-udpegede minister for beskæftigelse og erhvervsuddannelse, Zied Ladhari, fra partiet Ennahda, som er del af koalitionsregeringen, er lydhør over for kravene. Hans regering har lovet en hurtig indsats, blandt andet med tiltag til at øge de unges parathed til arbejdsmarkedet og hjælp til iværksættere.

”Vi har seriøse problemer med arbejdsløsheden blandt de unge i Tunesien. Der er mangel på arbejdspladser, der kan beskæftige det stigende antal af veluddannede unge,” siger den 40-årige minister, der er uddannet advokat med speciale i økonomi og internationale relationer. “De unge venter stadig på det økonømiske og sociale udbytte af revolutionen. Det er nu, at vi skal adressere disse forventninger.”

Ingen jobs til højtuddannede

I modsætning til flere arabiske lande er det gratis at tage en videregående uddannelse i Tunesien. Men eksamensbeviset er langt fra en billet til et velbetalt arbejde, og der er i dag et mismatch mellem uddannelsessystemet og behovet på arbejdsmarkedet.

FAKTA: 40,8 procent af kvinder og 21,2% af mænd med videregående uddannelse er arbejdsløse ifølge det tunesiske nationale institut for statistik. Læs  World Bank Group Tunisia Report: The Unfinished Revolution World Bank Group Tunisia Report

”Vi er nødt til på kort sigt at tackle den nuværende situation, hvor mange unge arbejdsløse med et diplom ikke har adgang til arbejdsmarkedet, fordi deres kompetencer og værktøj ikke matcher med markedsbehovet. Så vi har lavet planer for at tilbyde dem træning og praktikforløb, som kan klæde dem bedre på til den private og offentlige sektor,” siger ministeren og nævner også opstartsstøtte til iværksættere.

Men det er også et spørgsmål om at gøre det tunesiske arbejdsmarked attraktivt for de mange veluddannede unge, som ønsker et job med en god løn og et højt fagligt indhold, siger Zied Ladhari og forklarer, at det tunesiske arbejdsmarked er bygget på billig arbejdskraft.

Tunesien – et todelt land

Arbejdsløsheden, de sociale problemer og uligheden i landet har dybe rødder. Ministeren forklarer, at årtier med økonomisk underprioritering af visse regioner har skabt et todelt Tunesien: Det Tunesien, som ligger ved kysten, og de indre regioner.

”De sidste har lidt i årtier på grund af mangel på investeringer i infrastrukturen og mangel på økonomiske muligheder. Det har skabt en dyb splittelse af vores land, og det var en af årsagerne bag revolutionen i 2011,” siger ministeren og lover, at der vil komme bedre tiltag over for disse områder.

”Vi er nu i gang med at udvikle positiv særbehandlingsforanstaltninger for disse regioner med det formål at skabe bedre muligheder for borgere der. De sidste par år efter revolutionen har vi forsøgt at hive flere private investorer til disse regioner til at investere i bedre infrastruktur og derved gøre regionerne mere attraktive,” siger ministeren.

Men ambitionerne om at styrke iværksætterånden møder en del udfordringer både på den økonomiske og kulturelle front.

”Det er ret svært, fordi værksætter-tankegangen ikke er adopteret i disse områder. Derfor arbejder vi nu med civilsamfundet og den private sektor for at støtte iværksætteri-tankegangen, så vi kan få gode resultater i fremtiden. I år håber vi på at etablere 13000 små og mellemstore virksomheder i landet,” siger ministeren

Indsprøjtning til lokal jobskabelse

Indsatsen sker blandt andet i samarbejde med organisationen Center for Innovative Local Governance (CILG), som arbejder på at fremme demokratisk lokal regeringsførelse, kommunal innovation og privat iværksætteri i samarbejde med kommuner i de marginaliserede regioner. Udviklingseksperten hos CILG Slim Boujemaa, er er glad for at se, at der er politisk vilje til at sætte ind over for de marginaliserede regioner og arbejdsløsheden.

Den tunesiske minister for beskæftigelse og erhversuddannelser Ziad Ladhari. Foto: Nidal Abu Arif
“Det er vigtigt, at vores partnere viser et stærk engagement i at støtte Tunesien i de kommende år, da vi gennemgår en meget kritisk periode,” siger den tunesiske minister for beskæftigelse og erhversuddannelser Ziad Ladhari. Foto: Assad ben Ashour

”Udviklingen af infrastrukturen i de sidste årtier var altid tæt forbundet med investeringerne. Det betyder, at motorvejsnetværket blev bygget mellem hovedstaden og turistområderne. Den første tunesiske præsident Habib Bourguiba favoriserede kystområderne, og det samme gjorde den efterfølgende Zine Abidine Ben Ali med det resultat, at alle investeringer og penge gik til deres fordel, og efterlod de unge med tre valgmuligheder – enten at være arbejdsløse i provinsen, at flytte til storbyerne for at arbejde i servicebranchen eller at emigrere til Italien,” forklarer Slim Boujemaa.

Han foreslår også en reform af banksystemet i landet for at gøre det nemmere for de unge iværksættere at låne penge til deres projekter. ”Den største udfordring for de unge er startkapitalen, og det nuværende banksystem er meget rigidt, og det hindrer mange unge i at kaste sig ud i dette felt.”

Netop derfor har Danmark og flere europæiske lande ydet støtte til jobskabelsesprojekter i de indre regioner i landet efter Ben Alis fald, hvor unge tunesere har fået mulighed for at realisere deres drømme. Slim Boujemaa, som har fulgt mange af disse projekter, mener at indsatsen, udover at havde hjulpet tusindvis af unge iværksættere, sender en meget vigtig signalværdi.

”Når de lokale myndigheder og regeringen ser, at der er internationale aktører, så tager de projekterne mere alvorligt,” siger han.

Vigtigt med vedvarende støtte

Ministeren værdsætter de internationale aktørers bidrag og håber, at det er en indsats som forsættes.

”Tunesien har de sidste år nydt godt af den vigtige støtte fra de internationale donorer fra EU og USA, men det er ikke nok til at takle problemerne med den høje arbejdsløshed, især blandt de unge. Det er vigtigt, at vores partnere viser et stærk engagement i at støtte Tunesien i de kommende år, da vi gennemgår en meget kritisk periode,” siger han og understreger, at Tunesien anses i MENA-regionen som en vigtig model for succesfuld demokratisk udøvelse, men at den tunesiske model stadig er skrøbelig på grund af de økonomiske og sociale udfordringer.

”Hvis vores partnere viser en stærk støtte til Tunesien i denne kritiske tid, tror jeg, at vi kan være meget optimistiske hvad angår den demokratiske konsolidering og stabilteten i vores land. Så kan vi vise en succeshistorie for hele regionen og bidrage til fred og stabilitet i regionen, hvilket er meget vigtigt for os og vores partnere,” konkluderer ministeren.

Forsat engagement i Tunesien

Internationale aktører, som VNGI – den hollandske kommuneforenings internationale afdeling, FN’s organisation for arbejdsmarkedsforhold ILO, Den Afrikanske Udviklingsbank og Verdensbanken, hvis arbejde i Tunesien Det Arabiske Initiativ yder væsentlige bidrag til, har i sinde at forsætte støtten til landets økonomiske udvikling.

Den konsensus, der kørte den politiske overgang, giver nu mulighed for at tage fat på centrale økonomiske reformer. Verdensbanken vil være en engageret partner i at møde dette mål Hafez Ghanem, Verdensbankens regionale vicepræsident i MENA.

“Den konsensus, der kørte den politiske overgang, giver nu mulighed for at tage fat på centrale økonomiske reformer. Verdensbanken vil være en engageret partner i at møde dette mål, da vi mere end nogensinde er indstillet på at støtte Tunesiens grundlag for en bæredygtig og inklusiv vækst,” udtaler Hafez Ghanem, Verdensbankens regionale vicepræsident i MENA.

Verdensbanken har i samarbejde med Tunesien lagt en ny femårig strategi for perioden 2016-2020. Processen vil inddrage landets regering, civilsamfundet, fagforeninger og den private sektor. Bankens arbejde vil med et program på omkring 4 milliarder dollars fokusere på at forbedre Tunesiens erhvervsklima, udvide adgangen til kredit, øget gennemsigtighed og ansvarlighed i regeringen, øge kvaliteten og relevansen af uddannelse, og gøre arbejdsmarkedet mere effektivt.

Det Arabiske Initiativ støtter unge tunesiske iværksættere via organisationen Center for the Innovative Local Governance (CILG), et søsterselskab af VNG International, som tilbyder opstartstøtte, træning i projekt- og økonomistyring, samt rådgivning.

Se en oversigt over DAI-støttede programmer for at støtte iværksætteri og skabe vækst i MENA-regionen.