”Vi vil ikke lade tyrannerne vinde over pressefriheden”

Det irakiske journalistnetværk NIRIJ har høstet mange priser for deres afslørende reportager om korruption, kriminalitet og ISIL og al-Qaedas virke. Men det er med livet som indsats.

Hver gang de irakiske journalister Mohammed al-Rubaie og Saman Noah sender kritiske artikler til tryk, overvejer de lige risiciene – Kan jeg blive halshugget af ISIL, fængslet af regeringen, eller vil jeg få de politiske partier på nakken, måske mafiaen fra den ukontrollerede ngo-sektor?

Vi er altid klar over den risiko, vi løber, hver gang vi laver en historie. Vi er truet af alle Mohammad Al-Rubaie, stifter af Network of Iraqi Reporters for Investigative Journalism

”Den form for artikler vi laver, indeholder kritik af folk i politik. Vi er altid klar over den risiko, vi løber, hver gang vi laver en historie. Vi er truet af alle,” siger Mohammad Al-Rubaie, stifteren af Network of Iraqi Reporters for Investigative Journalism (NIRIJ).

Tallet varierer, men landet har set mellem 149 og 160 journalister dræbt i arbejdsregi mellem 2003 og 2013. Mohammed al-Rubaies nevøs liv indgår i den sørgelige statistik. Al-Qaeda arresterede ham i 2004, og skar halsen over på ham på en video på YouTube. I dag er der endnu en trussel i billedet.

”DAESH [arabisk akronym og øgenavn for Islamisk Stat i Irak og Levanten/ ISIL] tror ikke på ytringsfriheden. Alligevel har nogle journalister besluttet at blive og dække udviklingen. Deres familie er konstant i fare,” siger han.

Men selv udenfor ISIL og al-Qaedas territorier, må man sove med et øje åbent som demokratiets vagthund.

I december 2013 skød og dræbte bevæbnede mænd Kawa Ahmed Germyani, chefredaktør på Rayal Magasin, som var i gang med en historie om korruption i den kurdiske region. Og Jafar al-Talafary, en ung journalist, som skrev en artikel om en højtstående korrupt politiker, måtte tage flugten fra hus og hjem og gå under jorden, da hans foretagende blev kendt. Da nægtede hans medie også pludselig at trykke den. Men da kunne NIRIJ hjælpe og få artiklen udgivet.

Prisregn

Trods usikkerheden fisker de to ikke efter sympati, der er ikke noget bravado over de to midaldrende mænds attitude til dem og deres kollegers modige arbejde. Som regel udkommer artiklerne under et pseudonym. (En kollega har vundet fire priser med fire forskellige navne).

”Hver gang nogle ringer, siger jeg, at det var ikke mig, der lavede historien,” fortæller Mohammed al-Rubaie. Saman Noah sikker smilende, ”Vi søger ikke anerkendelse, vi ønsker bare at udføre vores arbejde.”

 Mayada Dawood vandt sin første ARIJ pris for en artikel om, hvordan al-Qaeda rekrutterede børn. Hun har siden vundet priser hvert år for hendes idybdeborende  journalistik. Læs IMS' portræt af hende.
Mayada Dawood vandt sin første ARIJ pris for en artikel om, hvordan al-Qaeda rekrutterede børn. Hun har siden vundet priser hvert år for hendes idybdeborende journalistik. Læs IMS’ portræt af hende.

Men NIRIJ folkene har fået tonsvis af anerkendelse for deres arbejde. I 2010 deltog Mohammad al-Rubaie og Saman Noah i den årlige konference for Arab Reporters for Investigative Journalism (ARIJ) i Jordan, sammen med deres kollega Mayada Dawood, som vandt sin første pris for en artikel om, hvordan al-Qaeda rekrutterede børn. Derpå stiftede den lokale afdeling NIRIJ, som i dag består af 10 grupper af undersøgende journalister landet over med forskellige etniske baggrunde. De sidste fire år har NIRIJ fået ti priser for deres arbejde – regionale og internationale.

Saman Noah har modtaget flere af disse. I 2011 vandt han to ARIJ priser for sine undersøgende historier. Med den ene opdagede han en overraskende trend af selvmord blandt kvinder i Kurdistan, da han fandt ud af, at 1400 kvinder var døde efter at have sat ild til sig selv mellem 1991 til 2011. Hvordan kunne myndighederne være ligeglade med den udvikling, spurgte han.

Korruption, kriminalitet og al-Qaedas børn

NIRIJ har også undersøgt konsekvenserne af forfalsket medicin smuglet til Irak fra Afghanistan, Iraks parlamentsmedlemmers lønindtægter på en halv milliard dollars og et voksende problem med børn af afdøde al-Qaeda krigere, som vokser op uden ID og rettigheder.

De fleste af denne slags kritiske historier bliver trykt i avisen al-Hayat, som opererer fra London.

Det er en personlig og humanitær pligt. Hvis vi ikke i disse tider dokumenterer, hvad der sket i forhold til minoriteterne, så har vi svigtet vores ansvar Saman Noah, assisterende redaktør og journalist i NIRIJ

”Det er umuligt at trykke sådanne artikler lokalt, fordi medierne ikke tør at udfordre politikerne og sikkerhedsstyrkerne i landet,” forklarer Mohammed al-Rubaie og siger, at alle lokale medier er medlemmer af lokale partier eller støttet af familier eller forretningsmænd, som alle modsætter sig, hvis de trykker en kritisk artikel.

Lige nu arbejder de blandt andet på historien om, hvad der førte til det brud på sikkerheden, som førte til at dele af Irak fald i ISIL’s hænder. ”Hvordan kunne det ske på så kort tid? Hvem solgte våben til DAESH? Hvem køber olie af dem? Jeg følger internationale medier tæt, men jeg finder aldrig svar på disse spørgsmål”, konstaterer Saman Noah.

 Dokumentation af historien til fremtiden

Med alt hvad I kan risikerer, hvorfor bliver I ved?

”Fordi det virker. Med vores historier har vi været med til at ændre loven om omskæring, apoteker er blevet lukket og klikker har fået frataget deres tilladelser. Vi gør det for at skabe en bedre fremtid. Vi vil ikke lade tyrannerne vinde over pressefriheden,” siger Mohammad al-Rubaie.

Desuden handler det om historieskrivning og om at sikre retfærdighed i fremtiden.

”Jeg flygtede til Tyrkiet fra Irak i 1991. Ligesom mig har flere tusinde irakere ikke haft mulighed for at udgive dokumentation på massakrerne på det irakiske folk, så vi kan lære af fortidens fejl,” siger Saman Noah. ”Hvis vi ikke tør gøre kernen i vores arbejde, så er der noget helt galt. Det er en personlig og humanitær pligt. Hvis vi ikke i disse tider dokumenterer, hvad der sket i forhold til minoriteterne, så har vi svigtet vores ansvar.”

”Alle minoriteter skal vende tilbage”

Og netop bevarelsen af det mangfoldige Irak er en opgave, de tager meget seriøst. Saman Noah siger, at de på redaktionen har et fast princip: ”artikler om Mosel er skrevet af en sunni muslim, og så sætter vi en shiitisk redaktør på.” De griner til hinanden, men det er ikke en joke.

Saman Noah tegner kortet over Sinjar. Foto: Janne Louise Andersen
Saman Noah tegner kortet over Sinjar. Foto: Janne Louise Andersen

Selv bor Saman Noah, som også er forfatter, i Kurdistan og er sunni muslim. Mohammad, som også er digter, og bor i Bagdad og er shiit.

Saman Noah tegner Sinjar og fortæller, at engang boede her jøder, kristne og sunni og shia muslimer. For 30 år siden var der tre kirker, hvoraf en var en armensk kirke, samt to moskeer – en shiitisk og en sunni.

”Nu er der ingen kristne, shiitterne blev udryddet, og alle andre minoriteter er væk. Der findes kun sunnier tilbage,” fortæller Saman Noah. ”Vi vil ikke acceptere den nuværende tilstand. Alle skal vende tilbage”.

Han bliver tavs, så peger han på tegningen, ”Det er mit kontor. Jeg arbejder med alle”.

Udbredelse af den undersøgende journalistik

Udover at støtte de lokale journalister i at lave kritisk undersøgende journalistik, så forsøger NIRIJ også at udbrede faget og genren på andre måder. De udgiver månedligt et fagblad magasin på nettet, som de også trykker og uddeler gratis på universiteterne en gang årligt.

”De irakiske journalister læser det og ser, hvordan vi har lavet artiklerne, så de kan lære, hvad de skal være opmærksomme på.”

NIRIJ har også lavet en undervisningsbog i samarbejde med IMS, som Mohammad al-Rubaie har brugt fra i år på universiteterne, hvor NIRIJ i flere år har undervist i samarbejde med trænere stillet til rådighed af IMS og ARIJ.

”IMS er en fin støtte, vi er utrolig glade for samarbejdet. Vi kan altid bruge mere støtte, fordi udfordringerne er blevet større,” siger han og nævner kurser for journalister i sikkerhed. ”Men selvom støtten forsvandt, ville vi stadig forsætte vores arbejde.”

BAGGRUND

Status på pressefriheden i Irak

Et klima af usikkerhed og straffrihed sejrede i 2014 på trods af et fald i angreb på journalister, siger IMS’ partner  i Kurdistan, Irak Human Rights Metro Center.

Irak er fortsat et af de farligste steder i verden for journalister. I alt fik 107 journalister deres rettigheder krænket i 2014 i Kurdistan – et fald fra 167 i 2013, siger Metro Center i sin seneste årsrapport.

Fire journalister, der har dækket konflikten med ISIL er forsvundet i det forløbne år, hedder det i rapporten. Desuden er reporter Deniz Furat blevet dræbt under hans dækning af kampe mellem kurdiske peshmerga styrker, syrisk-kurdiske YPG styrker og ISIL styrker.

De fleste journalister kommer fra uafhængige eller semi- uafhængige mediehuse, der ejes af de politiske oppositionspartier. Det er sikkerhedsstyrker og tilhængere af politiske partier, som tegner sig for størstedelen af overgrebene, hedder det i rapporten.

De fleste af de krænkelser, som Metro Center i 2014 beretter, forhindrer journalister i at gøre deres arbejde er gennem konfiskering af udstyr, intimidering eller fysiske overgreb.

Tæt på total straffrihed

Tallet varierer, men landet har set mellem 149 og 160 journalister dræbt som et direkte resultat af deres arbejde mellem 2003 og 2013, siger IMS ‘ partner i Irak, Journalistic Freedoms Observatory og den amerikanske pressefrihedsorganisation Committee to Protect Journalists.

Tæt på nul af gerningsmændene for disse mord er blevet stillet for retten, hvilket giver en alarmerende straffrihedsrate i Irak.

”Intimidering og drab på journalister er beregnet til at gøre én ting: at lukke munden på dem, siger Osama al-Habahbeh , IMS’ programmanager i Irak. ”De mordsager, der forbliver uopklarede spreder frygt og selvcensur, lammer medierne og holder journalister i en konstant tilstand af angst.”

Den manglende forbedring af retssikkerheden er en nedslående udvikling i lyset af en aftale, der blev indgået i marts 2014 mellem sikkerhedsstyrker og journalister, som skubber det irakisk-kurdiske parlament til at forbedre forfølgelsen af ​​dem, der krænker journalisters rettigheder.

“Ligesom i de foregående år har de, der ikke overholder journalisters rettigheder gået ustraffet og gjort 2014 til et år med næsten total straffrihed for dem, der angriber pressefrihed i irakisk Kurdistan,” siger Metro Center.

Ved at arbejde med de nationale organisationer som Metro Center, som forsvarer og fremmer journalisternes rettigheder, forsøger IMS at bryde den onde cirkel af straffrihed.