3 min.

Lad frivillige fortælle deres historie

Det samme gør sig gældende, når organisationens indsats skal evalueres. Ved at inddrage de frivillige i evalueringsprocessen kan ledelsen opnå en viden, de ikke vidste, de havde brug for.

Artiklens forfattere er begge cand. com. og har i deres speciale taget udgangspunkt i street basket organisationen GAM3 og deres aktiviteter i Libanon

Uanset hvad frivillige organisationers virke retter sig mod, så er evaluering og kvalitetsudvikling ofte uundgåeligt. Udvikler man sig ikke, går man i stå. Mange evalueringsmetoder har en opsamlende retrospektiv tilgang eller fungerer som en statisk stikprøve af organisationens virke i det øjeblik, evalueringen foretages.

Vil organisationens ledelse mere end blot fremvise resultater overfor donorer, må der skues mod kvalitative metoder, der kan supplere kvantitative resultater. Med kvalitative metoder er der mulighed for at opnå uddybende viden, der med fordel kan anvendes i organisationers strategiarbejde.

Fordelen ved at bruge historier som led i en evalueringsproces er, at fortællinger skaber billeder på nethinden.

Most Significant Change

Meget frivilligt arbejde har at gøre med mennesker og menneskelige ressourcer. Svært at måle og umuligt at kvantificere – men evalueres kan det.

Most Significant Change (MSC) Technique er et bud på en åben og fleksibel evalueringsmetode til evaluering af svært-målbare parametre og en metode, der giver en ekstra dimension til organisationens eksistensberettigelse og strategiarbejde.

Udgangspunktet er at lade de frivillige fortælle historier om betydningsfulde forandringer inden for relevante kategorier.

Efterfølgende udvælges de mest interessante historier til videre bearbejdning. Metoden frembringer hovedsageligt positive historier, hvilket er nyttigt til fundraising og afrapporteringer over for bidragsydere, men kombineres MSC-metoden med opfølgende interview er der imidlertid mulighed for at komme to spadestik dybere ned i organisationens reelle og potentielle outcome.

Opfølgende interview giver desuden mulighed for at bruge de frivilliges historier som udgangspunkt for konstruktiv kritik af organisationen.

De frivillige vil opleve, at deres indsats bliver bekræftet og deres engagement værdsat.

Uventet indsigt og ny viden

Fordelen ved at bruge historier som led i en evalueringsproces er, at fortællinger skaber billeder på nethinden hos modtageren. En fortælling er ofte lettere at huske end tørre tal, hvilket gør historiefortælling som evaluering interessant, både når der skal søges midler men også til læring internt i organisationen.

De frivillige ligger ofte inde med en viden, som ledelsen ikke altid kan få fra centralt hold

Ikke alle afkroge af felten kan afdækkes fra et hovedkontor, men må belyses af de mennesker, der har regelmæssig hands on-erfaring. Især i arbejde med mennesker vil hver eneste oplevelse være unik, hvilket er umuligt at kvantificere, men nyttigt at kunne drage erfaringer fra.

MSC-metoden er derfor oplagt, hvis organisationen ønsker at opnå ny og uventet viden om organisationens indsats.

Input til strategiudvikling

MSC-metoden kan skabe indsigt i potentielle strategiske udviklingsmuligheder, som ledelsen ikke nødvendigvis kan nå frem til på traditionelle strategimøder. Flere øjne giver større indsigt i potentielt og reelt outcome.

Der kan være forskel på, hvad ledelsen har sat sig af mål, og hvad der rent faktisk opnås i det praktiske arbejde. Med en åben tilgang til udbytte af evalueringen kan de frivilliges historier frembringe en viden, der kan give organisationens strategiarbejde en mere fokuseret tilgang til udviklingspotentialet.

Anerkendelse af de frivillige

For at kunne gennemføre denne form for evaluering er det afgørende, at gruppen af frivillige føler en vis form for tilhørsforhold til organisationen, og at de er motiverede i deres frivillige arbejde.

For at kunne fortælle en levende og billedrig historie om en betydningsfuld forandring må fortælleren kunne se et udbytte ved at deltage. Når metoden først er succesfuldt indført i organisationens evalueringskultur, vil den i langt højere grad medføre anerkendelse af de frivilliges indsats end mere kvantitative evalueringer.

De frivillige vil opleve, at deres indsats bliver bekræftet og deres engagement værdsat, når individuelle oplevelser og subjektive fortællinger fra hverdagen tages alvorligt og anvendes i udvikling af organisationen.