Mange ambitioner, mange vanskeligheder

De sidste par numre af Al-ain og Sowt
De sidste par numre af Al-ain og Sowt

Da Idriss, Mohamed og en gruppe af deres venner midt i marts udgav første nummer af ugeavisen ”Sowt” var revolutionen få uger gammel og Gadaffis hemmelige agenter gjorde stadig arbejdet farligt.

Ingen af de studerende, der alle er i begyndelsen af 20’erne, vidste noget som helst om at lave avis, så de gjorde som de syntes, og det præger stadig avisen. ”Sowt” betyder stemme og interaktion med læserne er prioriteret højt. Allerede den første uge satte de en metalkasse til indlæg op på revolutionspladsen og fik mere end 100 artikler.

Nu kommer de fleste indlæg på e-mail, men de er der stadig, og mange af de artikler, de selv skriver, bunder i de henvendelser de får. Desuden er side 3 i hvert nummer sat af til resultaterne af en vox pop om et aktuelt emne.

Prøver grænserne

De har heller ikke holdt sig tilbage fra at gå i kødet på de nye magthavere. Efter en henvendelse fra nogle soldater endevendte de i sidste nummer regeringens mangel på styr over, hvor især enhederne af frivillige skulle indkvarteres, flyttes hen og så videre. I denne uge lå der så et langt håndskrevet svar i postkassen fra forsvarsministeren.

”Medierne er vores våben til at bevare vores frihed og vores ytringsfrihed,” siger Idriss, der også har fået sat den holdning på prøve. Til sidste nummer fik de et indlæg, der slog til lyd for at de libyske jøder skal have ret at vende tilbage til det nye demokratiske Libyen, hvis de ønsker det.

”Den artikel kan blive farlig for vores rygte,” siger Mohamed. Antisemitiske og anti-israelske skræmmebilleder har i årtier været hæftet på dets modstandere af Gadaffi-styret, og ikke så få af de mange karikaturtegninger af ham efter revolutionen har blot vendt retorikken om og tegnet ham med både hagekors og Davidsstjerne.

”Men vi tror på menneskerettigheder og ytringsfrihedMohamed

Så indlægget blev trykt. ”Vi har allerede fået et par svar, som vi også trykker.”

Hjemløs avis

Og foreløbig har den tætte kontakt til revolutionens strømninger givet pote. Oplaget er steget fra først 1000 til 3000.

Men med en pris på bare en halv dinar (2 kroner) batter det ikke meget i kassen. Nogle få annoncer får det nogenlunde til at løbe rundt men heller ikke mere.

Desuden foregår redaktionsarbejdet nu hjemme i forældrenes stue hos Mohamed. Avisen holdt ellers til i en af de to mediecentre der var opstået i byen, men de tidligere brugere vil nu have bygningen tilbage, så nu er ”Sowt” hjemløs.

Klare forbilleder

Avisen ”Al-ain”, der betyder øjet, holder til i et butikslokale. Redaktør Intesar Mohamed sidder oppe ad en trappe på en lavloftet hems.

Men mens redaktionslokalet ikke gør meget væsen af sig, så har den trykte avis ambitiøst lagt sig meget mere efter gængse avisforbilleder end ”Sowt” både i layout og historievalg. Ugens tophistorie er bygget på en historie fra France Soir om flere internationale sikkerhedsfirmaer der nu opererer i Libyen, som man har set det i Irak og Afghanistan.

Nedenunder har også ”Al-ain” historien om den manglende plan for oprørshærens husly, men vinklet på skolerne, der skal til at genåbne, men stadig er fulde af soldater. Inde i avisen er der indlæg af forskellige skribenter, læserbreve og nyheder om politik og kriminalitet. Revolutionens udtryksformer, digte og karikaturtegninger, er også på plads her, ligesom i ”Sowt”.

Som alle andre er avisen baseret på en stab af frivillige, der fra starten vidste meget lidt om at lave avis. ”De første tre måneder skrev jeg 90 procent selv. Nu er det omkring 30,” siger hun.

Avisen kommer i 2000 eksemplarer hver uge, og de sidste to numre er også blevet distribueret i Tripoli. Men det salg er langt fra nok til at betale udgifterne, og kun et enkelt firma har tegnet reklamer. Det betaler trykningen, men tilbage er husleje, udstyr, transport og alt det andet.

”Jeg har solgt min bil,” fortæller hun tørt. Og det er svært at få flere annoncer. Der er ingen tradition for avisreklamer, fordi ingen førhen ville have deres produkt i styrets propagandaorganer.

Coaching fra IMS

Det er blandt andet nogen af de problemer, som International Media Support (IMS) vil imødegå med det arbejde, organisationen har startet ud i landet. I Benghazi er de foreløbig konstant til stede de næste måneder og en række medier har fået tilbudt et forløb med træning og direkte coaching.

Sowts redaktion er flyttet  hjem i dagligstuen hos Mohamed.
Sowts redaktion er flyttet
hjem i dagligstuen hos Mohamed.

”Vi må spørge, hvad der er deres langsigtede plan. Hvor længe kan de for eksempel regne med deres frivillige bliver ved,” siger Abdullah Saffin. Han er som journalist med en britisk-palæstinensisk baggrund blevet ansat til at køre forløbet.

Og der er mange emner at dække. På en session dagen efter, hvor Intesar Mohamed og en af hendes medarbejdere er med sammen med et par andre medier, bliver de medbraget aviser endevendt. De når omkring både at definere budskab, finde en målgruppe, at få fat om emner, der er tæt på folks liv, layout, langsigtet plan og finansielt grundlag.

I det hele taget synes Intesar Mohamed at den indledende session var under hendes niveau, men hun er også en af de få, der har noget reel journalistisk uddannelse bl.a. fra Aljazeera. Og hun erkender også, at det gælder ikke de frivillige, heller ikke på hendes egen avis, og hun har svært ved at finde tid til at oplære dem mellem de redaktionelle opgaver.

”Jeg arbejder allerede 16 timer i døgnet,” sukker hun. Alligevel har hun ladet sig vælge af de andre medier til den gruppe IMS har taget initiativ til at nedsætte for at forberede oprettelsen af et libysk medieinstitut. Det er især behovet for kurser og uddannelse, hun lægger vægt på.

Og selv om hendes avis har problemer nok, så er hun ikke i tvivl om ambitionerne: Hun vil lave en national avis, der har reportere i alle de større byer, med tilhørende website og hun på længere sigt også en radiostation.

Blevet mere seriøse

Hos de unge fyre på ”Sowt” er ideen om fremtiden langt mindre klar – ud over at den er der. De er alle studerende og havde faktisk overvejet at lukke avisen nu, hvor universitetet starter igen, men perspektivet om det sidste nummer satte streg under, hvorfor de i det hele taget var startet.

”Vi kom tilbage med bedre historier end før. Vi er blevet mere seriøse,” siger Mohamed. Så nu fortsætter de sideløbende med studierne, avisens website går i luften om en uges tid og de håber at kunne få økonomi til et nyt kontor.

”Vi vil lave noget anderledes, noget tæt på gadeplan. Vi er bare almindelige unge fyre, som ser fodbold, spiller playstation og ryger vandpipe. Jeg mener det gør os meget stærke,” slutter Idriss.