Marokkanske faglige kvinder vil have indflydelse

Marokkanske kvinder
Marokkanske kvinder fra fem fagforbund arbejder på at få flere kvinder i de ledende organer i fagforbundene sammen med KVINFO . Foto: Janne Louise Andersen

”Der er en krig mellem os og mændene. De gør ikke det, de siger, de bruger bare kvinderne som stemmer og som dekoration til at fylde salen op”, siger Aisha Al-taqi som sidder i centralkomiteen i fagforeningen Democratic Labour Federation (FDT).

Der er kulturelt en tilbageholdenhed blandt kvinder, og mændene udnytter det Fatima El Achkar, nationalkongresmedlem i FDT

Lige nu sidder hun om et bord med tre andre repræsentanter fra en tværfaglig netværk af repræsentanter fra de fire fagforeninger FDT, Moroccan Workers’ Union (UMT), The Democratic Confederation of Labour (CDT) og National Union of Higher Education (SNESUP). De er med støtte fra KVINFO gået sammen om at nedbryde barrierne for kvinders adgang til lederposter i fagforeningerne og om kønsligestilling internt i fagforeningerne.

Kvoter eller ej

I FDT og flere af de andre fagforbund har de vedtaget et kvotesystem på minimum 25 procent kvinder i bestyrelsen. Men der er ingen garanti for at det overholdes.

”Vi oplever, at mænd fra provinsen møder op og siger, at ingen kvinder stillede op som delegerede, eller at de ikke kunne være med til det pågældende møde. Derfor har vi besluttet, at mænd ikke kan være stedfortrædere for kvinder”, siger Aisha.

Alle kvinderne er enige om, at kvoter er en god ting, om end kun som en midlertidig løsning.

Fakta om kvinders rettigheder i Marokko:

Kvindelig befolkning

16.236,185

Forventet levealder ved fødslen (kvinder)

79,11 år

Kvinder der kan læse og skrive

39,6 %

Kvinder i parlamentet

67/395

Kvinder på arbejdsmarkedet

56,6 %

Ret til at kræve skilsmisse

Ja

Ret til abort

Nej

”Der er kulturelt en tilbageholdenhed blandt kvinder, og mændene udnytter det”, siger hendes kollega Fatima El Achkar, som sidder i partiets nationalkongres.

I FDT er kun 30 procent af medlemmerne kvinder. Det er der flere grunde til.

”Kvinderne tøver. De tror, det er farligt at være medlem af fagforeninger. Det var det nemlig tidligere i 80erne, hvor folk blev fængslet for at være politisk aktive. Men det er en ny epoke nu”, fortæller Jamila Ayegou, som er bestyrelsesmedlem i SNESUP.

Fra lovgivning til implementering i hverdagen

”Når man sammenligner Marokko med andre lande, er Marokko i top med lovgivning om kvinderettigheder og ligestilling”, siger Jamila som mener, at det til dels skyldes den politiske stabilitet i landet, at marokkanske kvinder kan gøre deres arbejde. Men et af lovgivning noget andet er hvad der sker i praksis, siger hun.

Hvor alle kvinderne er glade for de lovændringer (som især er sket ved forfatningsændringer), der er kommet efter Kong Mohammed VI overtog tronen i 1999, så siger de, at meget lovgivning ikke bliver implementeret. Som eksempelvis familielovgivningen fra 2004, der blandt andet fastsætter ægteskabsalderen for piger til 18 år, giver kvinder adgang til juridisk skilsmisse og forældremyndighed, samt afskaffer mandens ret til forstødelse.

Vi ønsker at vise, at når kvinder engagerer sig sammen, ligesom det har været tilfældet her, så bærer det frugt Yamina Babaou, bestyrelsesmedlem i UMT

Yamina Babaou, som sidder i bestyrelsen for kvindeafdelingen i UMT, nævner, at paragraf 19 i forfatningen kræver ”perfekt ligestilling mellem mænd og kvinder”, men på samme tid tilføjes det i forfatningen, at det skal ske ”inden for rammerne af landets uforanderlige principper”, og det siger hun, er der mange, der bruger som argument mod kvoter og andre tiltag for ligestilling.

Kvinderne nikker. ”Jeg savner politisk vilje, men regeringen er konservativ”, siger Aisha.

Men det er ikke kun mænd, der modarbejder dem – de møder også modstand fra andre kvinder. Ved den sidste demonstration de organiserede i Casablanca mødte en moddemonstration af konservative kvinder op.

”Vi gør, hvad vi kan – også på hjemmefronten”, siger Yamina.

Studie skal sætte spot på kvinderne i fagbevægelsen

Det var al denne utilfredshed, som var kimen til at samarbejde om projektet med KVINFO.

Det startede med en konference med workshops og oplæg, som skulle styrke kvindernes selvtillid og forhandlingsevne og gøre dem bedre til at træde i kræft og kræve indflydelse i organisationen.

Derefter påbegyndte netværket research om, hvordan de faglige kvindelige medlemmer ser deres indflydelse gældende, og interviewede 48 medlemmer. De fik også marokkanske eksperter til at komme med forslag til en køreplan, som fagforeninger kan lægge sig op af.

Nu er de i gang med at forberede en national konference i 8. juni, hvor konklusionerne af studiet præsenteres. Og de forventer, det vil sætte spor i organisationerne.

Læs rapporten på fransk.

”Vi håber, at der bliver en bred tilslutning til anbefalingerne. Der er forståelse i samfundet for disse ting”, sige Jamila. Hun mener, at islamisterne og de køns-konservative kræfter vil følge med strømmen.

”Marokko ønsker at opretholde billede af at være et demokratisk land”, siger Fatima.

”Kvinder vil også gennem studiet kunne se, hvordan de står stillet og hvad deres rettigheder faktisk er”, siger Aisha. De er alle overbeviste om, at de med studiet kan overbevise deres medsøstre og mandlige kolleger i fagbevægelsen om vigtigheden af deres deltagelse i ledende positioner.

”Vi ønsker at vise, at når kvinder engagerer sig sammen, ligesom det har været tilfældet her, så bærer det frugt”, siger Yamina.

 Læs også: Marokko: Den muslimske feminismes nye laboratorium

TIMELINE- Marokkos vej til øget ligestilling

  • 1999: Vedtagelse af Handlingsplan for kvinders integration
  • 2000: Feminister demonstrerer i Rabat for en ændring af familieloven, hvor fundamentalister demonstrerer i Casablanca imod en ændring
  • 2004: Marokko vedtager en ny familielovgivning, i folkemundet kaldet Moudawana, der blandt andet fastsætter ægteskabsalderen for piger til 18 år, giver kvinder adgang til juridisk skilsmisse og forældremyndighed, samt afskaffer mandens ret til forstødelse. Polygami afskaffes ikke, men gøres vanskeligere.
  • 2005: indførelse af kønsbudgettering i finansloven
  • 2007: Reform af Nationalitetsloven, der tillader børn at tage moderens og ikke kun faderens nationalitet
  • Juli 2011: Vedtagelse af ny forfatning, hvis paragraf 19 kræver ”perfekt ligestilling mellem mænd og kvinder” men ”inden for rammerne af landets uforanderlige principper”.
  • Februar 2012: Ophævelse af de forbehold, som blev anført, da Marokko tiltrådte FN’s Konvention om Eliminering af Diskrimination mod Kvinder, CEDAW, i 1993. Forbeholdene angik især konventionens paragraffer om ægteskab, skilsmisse og forældremyndighed
  • Januar 2013: Marokko ophæver den paragraf i straffeloven, som gav straffrihed for voldtægt, hvis voldtægtsmanden gifter sig med sit offer. Strafferammen for voldtægt sættes op til maksimalt 30 år. Lovændringen gennemføres på baggrund af folkeligt pres, efter at en ung pige begik selvmord, da hun blev tvunget til at gifte sig med sin voldtægtsmand.