Medborgerskab som fællesnævner for trossamfund

Fra fællesgudstjenesten i Helligåndskirken. Af Søren Kjeldgaard/Danmission
Danske, libanesiske og egyptiske deltagere i Danmissions Leaders for Interreligious Understanding dialogprogram tænder lys ved en fællesgudstjeneste i Helligåndskirken i København. Af Søren Kjeldgaard/Danmission

Nogen gange må man for at hjælpe dialogen på vej, sætte sine rettigheder til side og sætte sig selv i en andens situation – dog uden at gå på kompromis med rettighederne. Den filosofi tager danske samfundsdebattør Zubair Butt Hussain i brug i debatter om ytringsfrihed, halalforbud, tørklæder og lange ærmer, og den delte han med en gruppe af 40 libanesiske og egyptiske deltagere i et tværreligiøst dialogseminar, som Danmission afholdte i ugen op til påske.

Oplægget ansporede et væld af spørgsmål blandt deltagerne i Danmissions program ”Leaders of Interreligious Understanding”, et træningsprogram for religiøse og politiske ledere og meningsdannere og frivillige unge fra Libanon, Syrien, Egypten og Danmark, hvor målet er at skabe dialog og kulturel og religiøs forståelse i de fire forskellige lande.

”Støtter alle muslimer i Danmark ét parti?” Spørger en af de unge libanesiske deltagere Hussain. I Libanon er der tradition for, at man støtter det parti, som har tilhørsforhold til ens trosamfund.

”Nej slet ikke, danske muslimer stemmer og deltager på tværs af det politiske spektrum her”, siger Hussain, inden han sender forsamlingen afsted med beskeden om at huske at smage ”rugbrød, fiskefilet and homemade remulade” før de forlader Danmark.

Zubair Butt Hussains oplæg i Dansk-Islamisk Råd ansporede et væld af spørgsmål blandt deltagerne i Danmissions program ”Leaders of Interreligious Understanding. Foto: Janne Louise Andersen
Zubair Butt Hussains oplæg i Dansk-Islamisk Råd ansporede et væld af spørgsmål blandt deltagerne i Danmissions program ”Leaders of Interreligious Understanding. Foto: Janne Louise Andersen

Dialog under overfladen

Et eksempel på det er en af de danske deltagerne, Fasael Rehman, som selv har pakistansk baggrund og er kommunalbestyrelsesmedlem for de Konservative i Frederiksberg Kommune.

”Det var en vildt spændende og ærlig diskussion”, siger han bagefter. ”For at komme under overfladen i dialog er det et must at kunne være sårbar, for at det ikke bliver en diskussion, der skal vindes eller tabes”.

Mohammed Al Maimouni, talsmand for Dansk-Islamisk Råd, står i døren til den midlertidige moske og siger farvel. Den nye moske på Vingelodden, som både får kuppel og mineret, åbner dørene inden sommer.

”Det er den fjerde aktivitet, vi laver sammen med Danmission. Jeg har stor respekt, for det de laver. De skal roses”, siger han.

I marts havde de Danmission og en broget gruppe libanesiske religiøse ledere fra organisationen Adyan på besøg til en fredagsbøn, hvor både shiitter og sunnier og kristne præster bad sammen – muslimerne knælende, præsterne stående.

”Efter bønnen gik alle fra trossamfundet hen og hilste på præsterne, det var dejligt at se”, siger al Maimouni. Og så var der tværreligiøs gudstjeneste på programmet.

Tværreligiøs gudstjeneste

”I bemærkede, måske at I gik igennem våbenhuset på vej i kirken. Det var der, man stillede sine våben under krig. Men i dag er det ikke længere nødvendigt”, siger Jarl Ørskov Christensen, præst og netværkskonsulent i Folkekirke og Religionsmøde. ”Nu kan vi blot efterlade vores forsvar, argumenter og fordomme der, og søge efter dem vi virkelig er”.

”Assalamu aleikum, lyder det derpå fra Imam Mohamed Fadl Daoud fra Egypten. Han har læst op på Martin Luther, fortæller han.

”Da jeg læste hans kald, tænkte jeg på Profeten Mohammeds kald: Oh mennesker i himlen, bøgerne kom for at forene jer”, reciterer han og forsætter, ”der er ingen modsætninger mellem kristne og muslimer. Hvis vi fokuserede på religionernes morale, så kunne hele verden leve i fred”, siger han og bad en bøn for de syriske deltagere, som ikke kunne være med, fordi de ikke modtog visum.

Derpå læser han kapitlet om Jomfru Maria i Koranen, og afløses af libanesiske Lama Daccache fra FCCD i Libanon, som læser fra begyndelsen af Biblen. Herpå tager præst og dialogkonsulent for Danmission Agnete Holm over.

”Gud bor i relationerne mellem mennesker, så det er vores opgave at forbinde”, siger hun. Hendes gejstlige kollegaer samles rundt om hende og til tonerne af en nynnet

melodi tænder alle i kirken et lys, og sætter det imellem dele af et knust spejl på gulvet foran alteret.

Religiøs sameksistens skaber rum for dialog

”Det var smukt at se alle stå sammen og vide, at nok er vi knuste lande, men vi står samlet”, siger Agnete Holm. ”Midt i ødelæggelsen skal vi tænde lys, der skal vi finde meningen”.

Præsten er ovenud tilfreds med fællesgudstjenesten. Danmission afholdte også en sidste år, men det er første gang så mange forskellige religiøse ledere får ordet i den gamle kirke.

”Det betyder helt vildt meget”, siger hun. ”Det siger, at vi i Danmark er tolerante og inkluderende. Det er der mange muslimer, der tror vi ikke er. Og så kan tilliden bygges, så kan vi snakke”.

”Det har jeg aldrig oplevet før”, siger Fasael Rehman efter gudstjenesten. ”Jeg var til en gudstjeneste i Beirut, men det rørte ikke så dybt. Jeg overvejede, om det var okay for mig at tænde et lys som muslim, da det jo er en kristen tradition. Men ritualet inkluderede både en munk, en mandelig og kvindelig præst og to imamer, og det er sameksistens. Det var vildt rørende”, siger Rehman.

Efter fællesgudstjenesten satte religiøse ledere i LIU projektet lys mellem brudstykkerne af et spejl i Helligåndskirken. Foto: Janne Louise Andersen

Undervisning i medborgerskab og religiøs forståelse

Tilbage i Libanon fortsætter deltagerne programmet med online-kurser baseret på projektets nye undervisningsmateriale  samt lokale aktiviteter, inden alle deltagere igen mødes til et opfølgende og afsluttende seminar i Kairo i november.

Det er det andet projekt som Danmission arbejder med tværreligiøs forståelse. Det sidste år har den libanesiske organisation for interreligøse studier, Adyan, og Danmission samarbejdet omkring projektet Interfaith Education for Intercultural Citizenship in the Arab World. Her arbejder de for at promovere medborgerskab som en inkluderende fællesnævner for de forskellige libanesiske trossamfund og sekteriske skel og udgiver snart undervisningsmateriale, som skal introduceres til skoler og undervisningsinstitutioner over hele Libanon og promovere en interkulturel og inkluderende forståelse af begrebet medborgerskab i landet.

Udenrigsminister Martin Lidegaard, som mødtes med gruppen af religiøse ledere da de var i Danmark i marts, er stor tilhænger af projektet.

”Det er jo folk, der gør et fantastisk stykke arbejde for at gøre det, der også har været historie for i Libanon især, nemlig at man kan have religioner levende fredeligt side om side og stimulere hinanden i stedet for det modsatte, at skabe konflikter og intolerance”, sagde ministeren. ”Det er dejligt at høre ledende repræsentanter for de forskellige religioner være så klare i spyttet på, at det kan lade sig gøre og skal kunne lade sig gøre”.

Danmission er en af Det Arabiske Initiativs strategiske partnere, og udenrigsministeren mener det tværreligiøse dialogarbejde er vigtigt at støtte.

”Jeg tror, det er så enkelt, at folk der har et religiøst tilhørsforhold kan bedre forstå, hvad det er for et sprog, følelser og kultur, vi skal tale til for at få religiøse mennesker til at forstå hinanden bedre”, siger han.

For Danmissions programkoordinator Jens Juul er det et samarbejde, som kaster inspiration af begge veje.

”Vi fik mulighed for at og høre om og diskutere eksperternes arbejde med medborgerskabsundervisning, og kunne samtidigt give dem en indsigt i, hvordan vi arbejder med samme emne i Danmark – f.eks. gennem Grundtvig”, siger han. ”De mange besøg til forskellige danske samfundsinstitutioner har uden tvivl været medvirkende til at inspirere libaneserne til at fortsætte arbejdet i Libanon”.

 

PROFIL: Rawan Yaghi, 38, fra Baalbak, Libanon.

Rawan Yaghi fra Baalbak i Libanon sammenm med sine kolleger fra LIU projektet. Foto: Janne Louise Andersen
Rawan Yaghi fra Baalbak i Libanon sammen med sine kolleger fra LIU projektet inden afrejse. Foto: Janne Louise Andersen

Da Rawan var 20 og studerede engelsk litteratur i England tog hun et kursus i forsoning mellem fjender fra Anden Verdenskrig. Siden da, siger hun, er dialogarbejde og konfliktløsning blevet del af hendes dna. Derfor er LIU seminaret lige hendes kop the, og hun er rigtig glad for det netværk, som projektet har givet hende til at styrke hendes arbejde i hendes hjemby.

”I Baalbak er 65 procent af befolkningen shiitter, så antagelsen er, at alle stemmer Hizbollah”, fortæller hun. Men ikke hende, Rawan har ikke fidus til deres arbejde og i øvrigt betyder det religiøse tilhørsforhold intet for hendes politiske engagement, tværtimod.

”Jeg valgte at blive ateist, efter jeg læste de tre bøger – Koranen, Biblen og Toraen”, fortæller hun. ”Jeg er objektiv, jeg ser på religion i en social kontekst og på, hvordan vi kan bruge den til konfliktløsning. Folk har brug for dialog og for at forstå hinanden bedre, og det føler jeg, at jeg er i stand til”.

Yaghi har været med til at skabe en koalition af sunnier, shiitter og kristne som et ikke-sekterisk alternativ til Hizbollah. De vandt ikke sidste valg, ”men Hizbollah forstod beskeden, og inkludererede os alligevel i kommunerådet. De har forstået, at det er bedre at inkludere end at bekæmpe ens modstandere”, siger Yaghi, som gerne vil byrådet.

Hun har også grundlagt organisationen USPEaK, som i 2012 organiserede en kampagne, hvor de inviterede byens borgere på morgenmad på cafeer rundt i Baalbak med det krav, at der ikke blev snakket sekterisme.

”Det føles nogle gange som at grave et hul i isen med en teske, men jeg vil gerne gøre noget for min by”, siger hun. Og så er der tværreligiøs gudstjeneste I Helligåndskirken på programmet.