Demokratisk transition er dagsordenen

Arkivbillede

I oktober vedtog Dansk Egyptisk Dialoginstitut (DEDI) i Kairo en ny strategi – men det var før revolutionen. Så den har måttet revideres en hel del i det arbejdsprogram, som netop er blevet udarbejdet.

”Alt hvad vi laver i år kommer til at handle om demokratisk transition,” siger Jakob Erle, der overtog direktørposen på DEDI stort set samtidig med, at milliondemonstrationerne i Kairo væltede Mubaraks styre.

Så de har fået nok at se til hos DEDI, hvor telefoner og mails melder sig oftere, end der altid er rescourcer til at besvare. Men selv om møderne ligger tæt for tiden er stemningen i de lyse lokaler er mere koncentreret end hektisk.

Når det gælder de egyptiske partnere, så er arbejdet på mange måder blevet meget lettere. Frygten er væk, og folk er blevet meget lettere at komme i kontakt med. Til gengæld tager de heller ikke altid lige telefonen.

”Alle vores samarbejdspartnere har fået vanvittigt travlt,” smiler Jakob Erle. Og på mange måder er det et helt nyt Egypten at arbejde i.

”Før handlede Egypten om stabilitet frem for alt. DEDI måtte gå på kattepoter. Der var ret snævre rammer for, hvad man kunne lave,” siger han. Nu er problemet snarere det modsatte – både for DEDI’s arbejde og for Egypten i det hele taget.

”Alt er muligt, men hvad vej vil vi?” spørger han. Og sætter så samtidig en uofficiel målsætning op for DEDI’s arbejde:

”Målet er at få et parlament, hvor mange synspunkter er repræsenteret. Ikke mindst fordi parlamentet skal skrive grundloven.”

Valgskole for partierne

Første punkt på programmet er også det mest akutte at komme igang med, nemlig en slags valgskole, som begynder med et pilotprojekt allerede midt i april, men som hurtigt skal udbredes til en række byer.

Deltagerne er ikke politikere men deres kampagnefolk, og målet er at opbygge partiernes infrastruktur. Der vil være forskellige former for træning og redskaber til at få formuleret en politisk kurs, at komme i kontakt med vælgerne og forstå deres prioriteter og kommunikere med dem.

Især mange af de grupper, der er ved at blive født ud af demonstranterne i Kairo har en kæmpe udfordring i forhold til den brede befolkning ude i landet. Samtidig bliver parlamentsvalget til et valg i enkeltmandskredse efter britisk mønster, og det gør kravet til at kunne kommunikere bredt endnu mere akut. Eller som Jakob Erle ironisk bemærker:

”Jeg har selv været kandidat til flere valg, og jeg ved, hvor elendig jeg er til det.”

Åbent for alle

Valgskolen har også den funktion, at de forskellige politiske grupper bliver bragt sammen. Det får dem dels til at vide noget om hinanden, og dels så vil DEDI ikke kunne beskyldes for at støtte nogen.

Derfor der er heller ikke nogen direkte støtte til partiaktiviteter eller materialer. Deltagerne vil dog også få tilbudt direkte rådgivning uden de andre lytter med, men ligesom resten af valgskolen vil det blive et tilbud til alle.

”Katten er ude af sækken, og det nytter ikke noget at lade som om folk ikke eksisterer. Det er slut,” siger Jakob Erle

Demokraitsk kultur og kristent-muslimsk samarbejde

De øvrige projekter i arbejdsprogrammet er ikke kommet så langt endnu, men næste opgave bliver et program om demokratisk kultur, der skal indeholde forskellige awareness-projekter.

Desuden kommer der det et program med kristent-muslimsk samarbejde om forskellige lokale community-projekter. Ideen er i modsætning til mange af de traditionelle dialogprojekter at tage udgangspunkt i de fælles problemer i stedet for at starte med uenighederne.

Den sidste større indsats har fået titlen ”History of the people, by the people, for the people.” Ideen er for eksempel at tage væggen fra Kongens Nytorv og lave noget lignende på Tahrir, hvor folk selv kan fortælle deres historie, men også få formidlet Egyptens historie – for eksempel, at man i 1920’erne havde en forfatningsdebat, der ligner den i dag.

Dele af projektet vil også udnytte Facebook og lignende medier, og bliver i samarbejde med egyptiske historikere, hvor DEDI vil kunne bidrage med noget formidlingsmæssig kompetence. Hvis det lykkes at få Niebuhr-udstillingen fra det kongelige bibliotek til Cairo i november, så er det naturligt at tænke den ind i den her sammenhæng også.

Endelig bliver en god del af DEDIs løbende aktiviteter opretholdt. Det gæler ikke mindst sommerskolen for deltagere fra Danmark og flere arabiske lande, der i år får tema om den politiske kultur i Mellemøsten. Hvad skete og hvad er fremtidsudsigterne både i de lande, der har haft en revolution, og i de andre?

Også en række mindre projketer med forskellige aktører i det eksisterende netværk og med de andre PDR-partnere, som arbejder i Egypten, skal der være plads til, fastslår Jakob Erle.