Hverken ret eller rettigheder sikret endnu

Arkivbillede

Det er blevet bedre. Mulighederne for at ytre sig er blevet meget større. Ved højesteret kører sagen mod tidligere indenrigsminister Habib el-Adly, og anklagerne om korruption mod ham er blevet suppleret med ansvaret for de skud mod demonstranterne, der dræbte hundreder under demonstrationerne i januar og februar.

For Euro-Mediterranean Human Rights Network’s regionale kontor i Kairo betyder det også konkret, at de uden videre inviterer journalisten fra Danmark på besøg i deres kontor, der ligger i en slidt, anonym opgang rundt om hjørnet fra Indenrigsministeriets brandhærgede bygning. Noget de tidligere ville have været meget forsigtige med.

”Der er ikke noget sikkert, men vi er mindre anspændte,” siger Salma Anwar, der EMHRN’s regionale koordinator.

Razzia mod menneskerettighedsorganisationer

Også med de officelle udtalelser er de blevet lidt mindre på vagt.

”Før ville vi tænke på ikke at lave tonen for skarp, selv om fakta berettigede en skarp tone,” siger hun.

Forsigtigheden gjorde for eksempel også, at hun og kontorets kommunikations-ansvarlige Shaimaa Abou undlod at sætte deres navne på, da de udsendte en udtalelse til støtte for de mere end 30 menneskerettighedsforkæmpere, som under revolutionen blev arresteret ved en razzia mod flere andre organisationer. Også selv om anonymiteten svækkede udtalelsen.

Salma og Shaimaa var ikke på kontoret den dag og blev advaret. De ved stadig ikke, om politiet også var forbi her, og måtte holde kontoret lukket i en periode. Razziaen skete samme dag som Mubarakstøtter angreb demonstranterne på Tahrir-pladsen på kameler og heste, i den aller mest voldelige fase af opstanden.

Som sagt er den direkte ansvarlige minister, indenrigsministeren, fængslet, og det samme gælder enkelte andre, men noget systematisk opgør med de ansvarlige både for volden under revolutionen og for den udbredte tortur og overgreb under Mubarak-styret, har der ikke været tale om. Mubarak selv, og hans to sønner er arresteret, men foreløbig kun sigtet for korruption og magtmisbrug.

Det er blandt andet det, der skal diskuteres på en international konference om det juridiske system her i april, som EMHRN arrangerer sammen med sin medlemsorganisation Cairo Institute, og hvor en række egyptiske dommere deltager.

Organisationen forsøger også at benytte sine gode forbindelser i EU-systemet og sørger for at holde det informeret for den vej rundt at lægge pres på overgangsregeringen.

Tortur og fængslinger

Og det handler ikke bare om fortidens synder.

”Vores bekymring lige nu er hærens indstilling og det regerende generalstabsråd,” siger Salma Anwar og nævner, at der stadig kommer rapporter om tortur, fængslinger og andre overgreb på aktivister. Hun nævner blandt andet de ydmygende mødomsundersøgelser, som en række kvinder blev udsat for efter at være blevet arresteret på kvindernes internationale kampdag 8. marts.

Et andet bekymrende tilfælde er dommen over bloggeren Michael Nabil, der er blevet arresteret, efter han lagde en liste med militærets overgreb ud på sin blog, og som nu er blevet idømt tre års fængsel.

Lederen af det øverste militære råd har forsvaret dommen med, at Michael Nabil er dømt efter loven, og Salma Anwar peger da også på, at loven, der forbyder, at man overhovedet skriver om militæret, stadig er i kraft. Hvis det blot skal nævnes, skal man søge om tilladelse.

Når det gælder myndighedernes optræden uden for hovedstaden, så frygter hun, den har forandret sig endnu mindre.

”I Kairo er der fokus på situationen, men ude i landet kan jeg ikke rigtig sige, hvad situationen er. Men jeg tror den er mere eller mindre frosset. Her bevæger den sig.

Her er de bange for folkets reaktioner,” siger hun. Samtidig tager det langt tid at forandre, hvordan folk opfatter politiet, og få dem til at insistere på deres rettigheder.

Direkte adspurgt om hun mener, Egypten for alvor er på vej til at få sikret menneskerettighederne i landet, lyder hendes svar kort, men frustrerende upræcist:

”Det er for tidligt at sige.”