Politik på blogger-dagsordenen

”De bliver modigere og modigere.”

Sådan karakteriserer Mille Rode fra Dansk Pen den generelle udvikling blandt deltagerne i det bloggerprojekt, som var udgangspunkt for konferencen om cyberaktivisme.

For man kan roligt sige der er sket en del siden deltagerne i projektet mødtes sidste gang i Amman i december. Både i de arabiske samfund og på deres blogs.

I dagene efter konferencen om cyberaktivisme i Det Kongelige Bibliotek mødtes deltagerne i projektet for at udveksle erfaringer og udviklinger siden deres sidste møde i Amman. Ligesom på de tidligere møder har de også drøftet tabuer.

”De tre store har været politik, sex og religion. Ved mødet på et år siden blev de opfattet som noget, der var meget svært at flytte på”, siger Mille Rode. ”Nu er holdningen, at det er et spørgsmål om tid.”

Fra kultur til politik

For nogle af bloggerne har omvæltningerne betydet helt nyt indhold på bloggen.

”Jeg besluttede at vende mig fuldstændig til politik”, siger Houda fra Marokko. Indtil da havde hendes blog ellers mest handlet om kultur, og hun synes selv, hun var gået lidt i stå.

Før de første demonstrationer i Marokko i februar var det temmelig uklart, hvem det egentlig var, der indkaldte, og præcis, hvad de ville. Men Houda gik med alligevel.

”Jeg ville ikke overlade gaderne til de andre. Og det samme med blogs’ene”, siger hun. Hun synes, at alt for mange af de mere etablerede bloggere bare kritiserede de unge i reformbevægelsen.

I stedet gik hun konstruktivt ind, selv om hun som 30-årig med en solid karriere er et andet sted end de unge i begyndelsen af 20’erne, som udgør kernen i reformbevægelsen.

”Min opgave er at være der med dem og at give dem feedback”, siger hun. Hun var blandt andet med til at få samlet et forslag til ændring af forfatningen, som myndighederne havde indkaldt til. Det lavede de på baggrund af en række hashtag-debatter – altså debatter om et emne via Twitter.

Krig i cyberspace

Nogle af tiltagene fra aktivisterne har været temmelig kreative, som for eksempel da ministeren for sport og ungdom først hang de unge ud for at være agenter for uafhængighedsbevægelsen i Vestsahara, Polisario, og siden, da kongen rykkede ud med løfter om gennemgribende reformer, besluttede sig til at være ung med de unge og lave en profil på Twitter.

Det vendekåberi ville aktivisterne ikke finde sig i og bombarderede ham med posteringer, der beskyldte ham for korruption og krævede svar på en række konkrete spørgsmål i forbindelse med nogle regeringskontrakter.

Ministeren er nu ikke længere på Twitter, men det har ikke fået aktivisterne til at slippe taget i ham. Da han for nylig skulle mødes med sine arabiske ministerkolleger, blev der sendt beskeder til flere af dem, hvor de bad dem hilse fra den eller den af aktivisterne.

Også i Tunesien er der udbrudt krig på de sociale medier, fortæller Fatma Arabicca, der har en af de veletablerede politiske blogs i landet. Her er det det religiøse Ennahda-parti, det er gået ud over.

Efter ikke at have spillet nogen rolle i revolutionen overhovedet og heller ikke i onlineverdenen begyndte partiet pludselig efter revolutionen at etablere en masse facebook-grupper for tilhængere i hvert kvarter, på lokale skoler, alt muligt.

Og så sørgede de for, at de alle fik rigtig mange til at skrive sig på som venner, så det så ud som om, de havde en kæmpe opbakning alle steder.

Først irriterede det aktivisterne, men da de også begyndte at lave grupper for tilhængere blandt fansene til nogle af landets populære fodboldklubber, så blev irritationen til vrede.

”I Tunesien er fodbold helligt,” griner Fatma Arabicca. Modtrækket blev en masse falske facebookgrupper, der med partiets logo på drev det helt ud i det latterlige.

Ennahda-tilhængere ved det eller det busstoppested, Ennahda-tilhængere på en lokal bar, Ennahda-tilhængere, som er alkoholikere, eller det helt absurde som tomater for Ennahda. Og da aktivisterne meldte sig som venner i dynger, så er det dem, man nu får op, når man søger på partiet på Facebook.

Blog som spejl

Selv de af deltagernes blogs, der som udgangspunkt ikke er særligt politiske, er præget af omvæltningerne. Ola Eliwat fra Jordan kalder selv sin blog Cinnamon Zone for skizofren. Her veksler poster om økologi og træfældning med personlige oplevelser, politiske opråb og digte og historier, hun selv er forfatter til.

”Min blog er som et spejl. Jeg læsser blot af fra hjernen”, siger hun.

Men det poltiske er kommet til at fylde mere, i hvert fald for en overgang, alene fordi demonstrationer og krav om reformer har fyldt i Olas opmærksomhed.

Der er også enkelte, der har reageret ved at trække sig. En af bloggerne, der kommer fra et af de lande, hvor der er blevet slået hårdt ned på oprøret, er helt stoppet med at blogge foreløbig – også selv om hendes blog var meget personlig og handlede om ting som kulturbegivenheder, kvinders muligheder og sociale problemer.

”Jeg havde ikke ord. Min blog er ikke politisk og det skal den heller ikke være”, siger hun mod løfte om at være anonym.

For regimets hårde fremfærd har også gjort hende bange for sin egen sikkerhed. Der er slået hårdt ned på cyberaktivisterne i landet, og på trods af det ”bløde” indhold skal der nu så lidt til, at hun alligevel frygter at komme i klemme.

Men flere af de andre har smidt frygten helt. Når det gælder Afra Nasser fra Yemen, så har revolutionen i landet været en politisk opvågnen for hende og på hendes blog fylder politik nu det hele – uden skelen til egen sikkerhed.

”Jeg glæder mig til den dag, hvor vi også kan diskutere modetøj”, lyder meldingen fra hende. Men det bliver først når det politiske styre i landet er grundlæggende forandret.

Fortsætter netværket

Mille Rode håber, at netværket vil fortsætte med at kunne være bagland og inspiration for bloggerne, hvad enten de skriver om politik, mod eller mode.

”Konferencen er kulminationen af projektet. Det er lagt åbent ud om vi skal fortsætte, og det skal vi, har deltagerne besluttet,” siger hun.

Det er Pen, CKU og KVINFO, der har kørt projektet med Mille Rode som koordinator fra dansk side, men hun forventer at træde mere i baggrunden fremover. I stedet

I stedet vil der blive arbejdet på at gøre den fælles hjemmeside til en platform for feminisme og demokrati, hvor deltagerne for eksempel kan skiftes til at smide temaer på til diskussion.

De vil også holde deres google-gruppe åben, så de kan bruge hinanden – for eksempel planlægger feminister i Saudi Arabien en demonstration, hvor de vil køre bil i protest mod forbuddet mod kvinder bag rattet, og det kan de saudiske bloggere bruge de andre kvinder i netværket til at skabe opmærksomhed om.

Samtidig er det vigtigt at holde fast i dialogen mellem Danmark og de arabiske lande og skabe nogle broer nord-syd.

I første omgang fortsætter netværket med de samme medlemmer for ikke at skulle begynde forfra med nogle nye. Der er meget tillid og personligt forhold mellem deltagerne i det. Men det betyder ikke, at det på sigt skal være en hermetisk lukket gruppe.

”Min drøm er at det bliver et kæmpe netværk. Gerne med nogle undergrupper bundet op på nogle fælles interesser”, siger Mille Rode – en drøm som flere af deltagerne har givet udtryk for de deler.