Scener fra et egyptisk ægteskab

Foto af en kvinde med tørklæde
Amani, Egypten

I denne artikel fortæller to egyptiske kvinder om utroskab, kønsroller, feminisme og de udfordringer, de møder i hverdagen, og som fortsætter i skyggen af den politiske magtkamp. Og lidt om, hvorfor det også er en udfordring at være mand i dagens Egypten.

Artiklens forfatter har boet i Cairo fra 2005-2007, hvor hun var udsendt af Danmission. I maj 2012 rejste hun tilbage til Cairo for at indsamle materiale til en bog om kvinder i Egypten. Dette er den anden artikel om emnet.

Nadia er i slutningen af 50´erne og bor i Kairo med sin mand, der er præst ved en af de protestantiske kirker. Nadia er oprindeligt uddannet ingeniør, men arbejder i dag for kirken som familierådgiver, efter at hun har taget en teologisk efteruddannelse samt uddannet sig til familierådgiver. Nadia og hendes mand har to voksne, gifte døtre og børnebørn.

Nadia har en ærlig og umiddelbar måde at møde sine medsøstre og deres problemer på, og hendes tilgang og håndtering af eksempelvis utroskab er præget af respekt for den enkelte person og ikke af fordømmelse af handlingen.

Amani er i midten af 30´erne, muslim og født og opvokset i Cairo. Amani er universitetsuddannet og arbejder i dag med at undervise udlændinge i arabisk. Samtidig er hun optaget af kulturel – og religiøs dialog, og har tidligere også arbejdet med seksualundervisning for unge.

Amani definerer sig selv som bevidst feminist og som troende muslim, men hun vælger at adskille de to begreber. Amani er meget engageret i sit arbejde med dialog og kulturelle forskelligheder, og har en karisma der gør, at man bliver inspireret af hendes entusiasme og synspunkter.

Hvilke problemer er typiske i moderne, egyptiske ægteskaber?

Nadia: I Egypten er det normalt, at de unge – både mænd og kvinder – bor hjemme, indtil de bliver gift. Her i Egypten er gennemsnitsalderen for nygifte, uddannede par bosiddende i byerne fra 20 år og opefter. Dette gælder både manden og kvinden. Men ude på landet giftes piger helt ned til 16 år. Så et ungt par, der er blevet gift, har ingen erfaring i at klare sig selv.

De ved ikke, hvordan de skal få en hverdag til at fungere sammen eller hvordan de nyder ægteskabet. Og det giver frustrationer og problemer for mange af de unge. Og et af de problemer, jeg oftest præsenteres for, er faktisk utroskab og forhold udenfor ægteskabet.

Er det manden eller kvinden der oftest har forhold ved siden af?

Nadia: Det er dem begge – og det er et stigende problem. Jeg har ikke de faktiske statistiske tal på det – men jeg møder oftere problematikken i min rådgivning end tidligere, og det samme gør mine kolleger.

Men det er ikke lovligt at have affærer udenfor ægteskabet, og derfor er det svært for folk at tale åbent om. Når der “blot” er tale om et venskabsforhold udenom ægteskabet så støder de involverede på etisk fordømmelse og et sådant forhold kan skabe mange problemer for ægteskabet.

Men taler vi om decideret utroskab – altså et seksuelt forhold udenfor ægteskabet – hvor man lyver og bedrager sin ægtefælle, så dømmer Sharia generelt kvinden strengere end manden. Men før en kvinde eller mand kan anklages i retten for at have haft et seksuelt forhold udenfor ægteskabet, så kræves der to vidner og sikre beviser. Hvad straffen er, andet end skilsmisse, er jeg ikke klar over.

Hvordan får du kvinderne til at tale åbent om utroskab?

Det er lettest for kvinderne først at tale med mig om det i telefonen, hvor de kan være anonyme. Når jeg har fået skabt et tillidsforhold til kvinderne, tør de begynde at dele deres problemer med mig. Jeg fortæller dem jo også, at jeg har tavshedspligt, og at ingen andre vil få noget at vide om det, de betror mig.

For mig er nøglen til en succesfuld rådgivning netop at etablere dette tillidsforhold til en kvinde, som så kan udvikle sig til et venskabeligt forhold, hvor jeg kan facilitere og rådgive hende i en bedre retning med hendes liv.

Jeg har et konkret eksempel på en ung kvinde, der opsøgte mig, fordi hun havde et forhold til en kollega, som betød alt for hende og som hun ikke kunne bryde med. Men samtidig ønskede hun også at slutte forholdet, fordi hun elskede og respekterede sin mand, som aldrig havde pålagt hende restriktioner eller forhindret hende eksempelvis i at arbejde.

Kvinden var meget bange for, at hendes mand skulle opdage noget, for det kunne jo få katastrofale følger. Og jeg anbefalede hende da heller ikke at fortælle ham noget – i hvert fald ikke i første omgang.

I stedet rådede og støttede jeg hende i at finde et andet arbejde, bryde forholdet til kollegaen, finde tilbage til at respektere sin mand og vise sig værdig til hans tillid.

Er skilsmisse almindeligt i Egypten?

Amani: Jeg er ikke gift, og det er delvist mit eget ønske. Simpelthen fordi jeg er ret kræsen med hensyn til at vælge en ægtemand. Jeg tror nemlig på, at et forhold til en og samme mand bør være fundamentet i ægteskabet og at skilsmisse kun bør finde sted i de allernødvendigste tilfælde. Men i dag er det blevet mere udbredt med skilsmisse.

Jeg har ikke de nøjagtige tal på, hvor mange der bliver skilt om året, men jeg er ikke i tvivl om at det er stigende – også her i Egypten.

Nadia: de seneste statistikker, jeg har set, angiver at skilsmisseprocenten de seneste år er steget til 40 % for de unge mellem 18 – 29 år. (Kilde: en rapport fra det officielle statistik bureau CAMPAS i anledning af International Youth Day).

Hvad går ægteskabsrådgivning ud på og hvorfor er det nødvendigt?

Nadia: Jeg oplever, at en af de hyppigste årsager til et forlist ægteskab skyldes det seksuelle forhold. De unge ved ganske enkelt ikke nok om emnet og al snak om sex og seksualitet er generel tabuiseret i det egyptiske samfund.

Og de fleste ægtepar vil heller ikke tale om det. De opfatter det som noget fortroligt eller skamfuldt og tillader ikke nogen overhovedet at blande sig i det. Og samtidig kæmper de med at få forholdet til at fungere og med at håndtere de mange problemer.

I kirkens rådgivning efterstræber vi at bryde isen, at få deres fortrolighed og ærligt fortælle parret, at vi i rådgivningen også vil tale om samliv og seksualitet. Faktisk har min mand sagt, at han ikke vil vie et ungt par, medmindre de først har gennemgået vores ægteskabsrådgivning.

I rådgivningen fortæller vi blandt andet om det bibelske perspektiv, som viser, at det er meningen at vi mennesker skal nyde livet. Jeg har erfaret, at enkelte af de koptisk-ortodokse præster rådgiver om at sex ikke er til nydelse men til reproduktion! Når vi så fortæller parret, at det faktisk også er til nydelse, bliver de meget overraskede.

Er det kun de egyptiske kvinder, der har udfordringer i hverdagen?

Nadia: Jeg oplever, at de egyptiske kvinder reelt har det meget svært. De ved ikke engang, hvordan de skal kæmpe for deres rettigheder – jeg har ondt af dem. Og kvinderne arbejder hårdt: Ikke alene er de medansvarlige for families indkomst, og derfor i højere grad ude på arbejdsmarkedet end tidligere, men det er også fortsat kvinderne, der tager sig af hjem og børn. De har hermed dobbelt arbejde.

Desuden er de egyptiske kvinder ofte begrænsede, hvad angår muligheder for at avancere karrieremæssigt og med hensyn til videreuddannelse. Men de egyptiske mænd har også deres udfordringer, for de opdrages til at være ”rigtige” mænd og ikke vise tegn på svaghed.

Mænd rammes i dag af stigende arbejdsløshed og den deraf følgende mangel på en ordentlig indtægt, og det er blevet værre med de økonomiske følger af den globale krise og den aktuelle situation i Egypten i dag.

Men mændene kan ikke dele deres bekymringer med deres hustruer, fordi de som mellemøstlige mænd netop er opdraget til at være stærke og kunne klare alt. Så kvinden ved måske ikke engang at manden har problemer. Derfor lider begge parter hver for sig og ægteskabet kommer måske i krise.

Amani: Der er en tendens til at vi glemmer mandens rolle som omsorgsfuld familiefar, og i stedet har ensidig fokus på manden som den praktiske, til tider fraværende forsøger, og kvinden som den omsorgsfulde tilstedeværende mor.

Hvad med fædrene? En far er jo lige så vigtig i børnenes liv, som en mor er! Det glemmer vi desværre indimellem. Jeg synes vi bør indføre ”Fars dag” i Egypten, nu hvor vi i forvejen har indført ”Mors Dag”.

Nadia: Jeg vil gerne understrege vigtigheden af at begge forældre, både mor og far, er tilstedeværende i børnenes liv og hverdag, og at forældrene er enige om hvordan børnene skal opdrages. Intet menneske kan helt alene gøre et hjem til at trygt og godt sted at vokse op, for det kræver enighed og samarbejde mellem forældrene.

Kan man være både muslim og feminist?

Amani: Jeg synes det er vigtigt at adskille begreberne ”feminisme” og ”Islam”. Feminisme er en social bevægelse, hvor aktivister kæmper for at sikre kvinders rettigheder og medborgerskab i samfundet. Islam derimod er en religion – det er en livsstil, ikke en bevægelse.

Jeg opdagede, ved at studere min religion ordentligt, at kvinder har fået alle rettigheder direkte af Skaberen. Så jeg er fortsat feminist, men jeg vil kalde mig selv ”samfunds – eller social feminist”, fordi samfundet endnu ikke yder kvinder de rettigheder, som vi har ret til og krav på ifølge islam.

Derfor er det vigtigt at adskille begreberne, fordi feminisme indikerer, at der forsat skal kæmpes for kvinders rettigheder i samfundet, mens de modsat allerede er givet i islam.

Her vil jeg lige tilføje, at feminisme også handler om mænds rettigheder og om ligeværdighed mellem kvinder og mænd. Jeg mener, at mænd og kvinder er forskellige, og derfor har forskellige ansvar i livet. Men vi komplementerer hinanden og er ligeværdige.

Hvad mener du med at kvinder er sikret rettigheder i Islam?

Amani: Jeg mener, at islam sikrer kvinder og mænd lige spirituelle, finansielle og sociale rettigheder. Disse rettigheder er ikke beskyttede i ret mange muslimske lande, som ellers hævder, at de praktiserer islam. Jeg vil dog gerne tilføje, at denne negative praksis ikke er normen i alle samfund.

Det forekommer i visse sociale miljøer, hvor der til stadighed foregår en nedbrydning eller vrangfortolkning af de islamiske love og regelsæt.

Et tydeligt eksempel på, at kvinders rettigheder nægtes dem i visse samfund i dag, kan ses ved at nedarvede patriarkalske traditioner desværre også i dag spiller en stor rolle, når det gælder om at nægte kvinder deres rettigheder i islam. Og derfor er det vigtigt , at vi adskiller religionen fra kultur og praksis i samfundet generelt.

Kan du give eksempler på, at islam sikrer kvinder deres rettigheder?

Amani: Ja, eksempelvis var der mange prominente kvinder på profetens tid, som fuldt ud kunne udleve deres rettigheder. Disse kvinder var veltalende og aktive i at opbygge det ny samfund funderet på islams principper. Islam er således rig på eksempler, hvor kvinder har ydet værdifulde bidrag til samfundet, også i hæren.

I dag, derimod, diskuterer vi fortsat tåbelige spørgsmål som: ”kan en kvinde være dommer?” ”Bør en kvinde få en uddannelse eller er det bedre for hende at blive gift og opdrage børn”? Det er ikke islam.

Kan du give et eksempel på hvordan kvinders rettigheder, som er givet dem i islam, ikke overholdes?

Amani: Desværre er spørgsmål om arveret endnu et frustrerende eksempel på ikke-islamisk praksis. Og med hensyn til seksualitet og samliv, så giver Gud i sin prisværdige bog, Koranen, mænd og kvinder samme seksuelle rettigheder og behov.

Kvinder i dag er dog desværre forhindret i at diskutere deres rettigheder med deres mænd, for slet ikke at tale om at kræve dem, og hun bliver i stedet ofte reduceret til et redskab, som hendes mand kan benytte hvornår og hvor han ønsker at nyde sin seksuelle rettighed eller have samleje.

Kan egyptiske kvinder – kristne og muslimer – sammen kæmpe for deres rettigheder?

Amani: En af de mest hyppige fordomme om arabiske kvinder, som jeg støder på i samtaler med mine udenlandske studerende (selvfølgelig lige bortset fra fordommen om at tørklæde er tegn på undertrykkelse!) er, at arabiske kvinder er undertrykte på grund af religionen, altså islam!

Men eksempelvis vi egyptiske kvinder, både kristne og muslimer, står overfor nøjagtig de samme udfordringer, for udfordringerne er kulturelt og ikke religiøst bestemte.

Det bunder i, at vi lever i en kultur hvor manden anses for mere værd end kvinden, og den udfordring deler vi egyptiske kvinder på tværs af religionerne!