Syriske fjender så hinandens menneskelighed

Arkivbillede

På et hotel i Libanons bjerge, snor personlige beretninger om vold, kidnapninger, fængslinger, tortur, dødsfald og voldtægter sig ind og ud mellem hinanden. Mænd og kvinder deler deres grufulde oplevelser fra hjemlandet Syrien.  Historier om tab af familiemedlemmer, tab af arbejde, tab af hjem – tab af integritet og identitet.

Jeg befinder mig på hotellet sammen med 30 unge syrere fra Damaskus, Homs, Hama, Aleppo, Tartous og Latakia. Vi er samlet for at bevæge os gennem en dialog og konfliktløsningsproces på en workshop arrangeret af Danmission og samarbejdspartneren Forum for Development, Culture and Dialogue (FDCD) med base i Libanon og det syriske netværk Mobaderoon. Workshoppen og de efterfølgende aktiviteter er en del af et større projekt, der er støttet af Det Arabiske Initiativ gennem Danmission.

Jeg har arbejdet som dialogkonsulent i en årrække. Alligevel er det første gang, jeg oplever granvoksne mænd bryde sammen i gråd. 

Konflikter og krigssituationer opstår, fordi folk ikke længere kan se hinanden som mennesker … Det gør det lettere at slå ihjel Agnete Holm, dialogkonsulent for Danmission

Deltagerne er både kristne og muslimer, ortodokse, katolikker og protestanter, sunni- og shia-muslimer og alawitter. Nogle støtter den syriske præsident Bashar Assad og hans styre – andre støtter forskellige oppositionsgrupper.

Det, at det er lykkedes at samle 30 unge med vidt forskellige baggrunde, vidner om, at der stadig findes folk, som vil gå imod had, fordomme, opsplitninger og krig. Derfor er formålet med workshoppen også, at de unge skal vende tilbage til Syrien som forandringsagenter og fredsstiftere.

Facebook sladrer til Assad

Med rystende hænder stiller Hussein fra Hama sig frem foran gruppen. Han fortæller, at han er alawit og imod den syriske regering. Han hader præsident Assad. Bilal, der er sunni reagerer stærkt på Husseins ærlige udmelding. Han bliver vred og forsvarer Assads regering. Da der kort efter er en pause, bliver jeg opsøgt af en grædende Hussein. Han fortæller mig, at hans far har siddet i fængsel i 15 år, og at han selv har været i fængsel to gange. Sidste gang var for et halvt år siden, hvor han sad inde i to måneder og  blev tortureret. Han viser sine ar. Han siger, at som alawit blev han straffet dobbelt så hårdt for at være imod regeringen og Assad, fordi Assad selv er alawit.

Frygten ligger som en tung dyne over hotellet de første dage, og for at mindske den bliver vi enige, om at ingen må tage billeder. Det er almindeligt kendt, at Facebook bliver brugt til at angive de mennesker, der er imod den syriske regering. Når fotos af kritikere er blevet offentliggjort på Facebook, er det ofte sket, at de derefter er forsvundet.

Det er en udfordring at skabe et tillidsfuldt rum, så deltagerne tør åbne sig for hinanden. Jeg forklarer, at hvis de tør gå i dialog, så vil de finde ind til deres egen menneskelighed.  Konflikter og krigssituationer opstår, fordi folk ikke længere kan se hinanden som mennesker. Når man opdeler et samfund og lever adskilt, så er det nemt at opbygge fjendebilleder – man bilder sig selv ind, at den anden ikke er et menneske. Det gør det lettere at slå ihjel.

Læs en anden beretning fra samme dialogworkshop i Libanon fra Danmission voluntør Kristine Buus Nielsen

Basma fra Homs møder ikke op efter en pause, og flere af de andre deltagere har set hende græde. Jeg går ud for at lede efter hende. Da jeg finder hende, fortæller hun, at hun inden for den sidste måned har mistet både sin bror og sin forlovede. Det er oppositionen, der har slået dem ihjel. Hun har lige opdaget, at en af de andre deltagere tilhører den oppositionsgruppe, der har dræbt dem. Hvordan skal hun kunne være i dialog med ham?

Jeg beder deltagere om med et enkelt ord at beskrive, hvordan de har det lige nu. På den måde bliver alle synlige for hinanden, og de opdager, at de alle er berørte af krigen. De har alle mistet.

Mødre til martyrer

Et af formålene med Danmissions dialogarbejde er at skabe projekter og indsatser, der understreger, at vi alle er mennesker og menneskelige. Både som kristne og muslimer tror vi på, at vi er skabt af Gud, og at vi er skabt til at være skabende. Dér, hvor vi mennesker mærker vores menneskelighed stærkest er, når vi er kreative og relationelle, når vi gør noget i fællesskab. Projekter, der indeholder sportsbegivenheder, kulturelle initiativer, arbejdsfællesskaber, sociale og dialogiske sammenkomster er eksempler på initiativer, der understreger vores menneskelighed.

Derfor skal deltagerne også – med støtte fra Danmissions samarbejdspartner FDCD – igangsætte mindre projekter, når de er tilbage i deres hjembyer. Projekterne skal være med til at skabe tryghed, tillid og sammenhold mellem de forskellige grupperinger.

Basma fra Homs fortæller, at hun vil samle mødre, der har mistet børn – mødre fra begge sider af konflikten. Projektet har hun allerede døbt ”Mødre til martyrer”. Hun tror på, at kvinderne vil kunne se ud over konflikten og stå sammen om at være fortalere for fred.

Leyla fra Tartous vil starte et projekt, hvor kvinder, der har mistet deres mænd i konflikten, bliver oplært i at kunne varetage et job.

I Syrien har friheden til at ytre og organisere sig været begrænset under Assads styre. Kirker og moskéer er nogle af de få strukturer, som har eksisteret udover politistaten. Netop derfor giver det rigtig god mening at bygge på de religiøse strukturer og de nye, spæde netværk af aktivister, der arbejder med menneskerettigheder, demokrati og opbygning af samfundet. Med de 6,5 mio. kr., som Udenrigsministeriet har bevilget til Danmissions dialogarbejde, kan vi blandt andet lære lokale religiøse ledere og unge aktivister, hvordan de samarbejder og konkret får startet fælles initiativer, som fremmer dialog og genopbygning af lokalsamfundene i Syrien.

Der er lang vej, men trods mistillid og frygt spirer der blandt gruppen af syrere, et håb om en bedre fremtid – ellers havde de aldrig indfundet sig på hotellet og boet dør om dør med deres fjender. De er indstillet på at bringe menneskeligheden tilbage til Syrien.

For at beskytte deltagerne og deres identitet er deres navne ændret.

Danmission har arbejdet i Syrien med fattigdomsbekæmpelse, dialog og kirkeliv i over 100 år.  I Syrien udføres arbejdet i tæt samarbejde med den uafhængige organisation, Forum for Development, Culture and Dialogue (FDCD), der blev grundlagt i 2004, og som gennem forskellige projekter og programmer arbejder for at skabe lighed og dialog mellem forskellige etniske, religiøse og kulturelle grupper i Mellemøsten. Organisationen har base i Libanon og arbejder i hele regionen gennem et netværk af kirker og organisationer.

Gennem FDCD samarbejder Danmission med det syriske netværk Mobaderoon, der har over 2.000 frivillige i Syrien.

Læs mere om Danmissions arbejde i Syrien på deres hjemmeside.