Syriske frivillige holder krigshærget samfund sammen

Beboere i belejret lejr står i kø for at modtage madrationer
Beboere i den belejrede palæstinensiske lejr Yarmouk står i kø for at modtage madrationer i Damaskus, Syrien. Foto: UNRWA/AP

Efter mere end to års voldsom væbnet konflikt er beboerne i den palæstinensiske flygtningelejr Yarmouk Camp i Damaskus hårdt prøvede. Yarmouk har siden december 2012 været omringet af checkpoints og soldater, og mens tusindvis af beboere er flygtet, skønnes det, at der stadig er 25.000-30.000 civile fanget inde i lejren. Siden juli 2013 har de oplevet langvarige belejringsperioder, hvor intet er kommet ind eller ud af bydelen. Da forsyningerne i lejren endelig slap op, måtte beboerne ernære sig med ukrudt, kogt vand med tørrede krydderier. Indtil videre er 154 mennesker omkommet på grund af sult og sygdomme som følge af underernæring, som ellers let ville kunne helbredes, havde man haft blot basal medicin eller lægehjælp til rådighed.

En af de organisationer, som forsøger at opretholde liv og normalitet i Yarmouk, er den palæstinensiske ungdomsorganisation Jafra Foundation For Relief and Development, som blev etableret i 2006. Jafras oprindelige formål var at uddanne unge palæstinensiske flygtninge i Syrien til at kæmpe for deres civile og sociale rettigheder.

Vi vælger bevidst at være neutrale i opgøret mellem regeringen og oprøret. På den måde sikrer vi størst mulig adgang til alle de nødstedte civile og ikke-kombattanter, som vi kan hjælpe Wesam Sabaaneh, koordinator for Jafra Foundation

”Vi har flere gange måttet justere vores arbejde til at møde de konkrete behov i området. Eftersom vi ikke kan distribuere mad, som vi kunne før, er vi begyndt at plante mad i stedet. Men vi må spare på alle fronter på grund af knaphed og de ekstreme prisstigninger. Et kilo ris kan koste mere end 100 dollars”, siger Wesam Sabaaneh, der er projektkoordinator for Jafra og var på besøg i København som gæstetaler ved et arrangement om mediedækningen af Syrien hos Mellemfolkelig Samvirke på Nørrebro. De har haft et samarbejde med Jafra siden 2008, og har bevaret kontakten til organisationen, efter borgerkrigen brød ud.

”Det skyldes i høj grad frivillige, som dem der igennem årerne er kommet til Yarmouk fra organisationer som MS ActionAid og trænet vores unge i kapacitetsopbygning og ledelse, at vi står så godt rustet i dag til at yde assistance til Yarmouk og de andre lejre”, fortæller Sabaaneh salen af tilhørere.

Siden opstanden i Syrien begyndte, har Jafra udvidet sit arbejde til at inkludere nødhjælp, psykosocial støtte og opfyldelsen af basale behov hos både syriske civile som palæstinensiske flygtninge, og deres netværk af unge aktivister er landsdækkende.

En neutral forhandler for civilsamfundet

Som en palæstinensisk civilsamfundsorganisation inde i Syrien forsøger Jafra at indtage en neutral holdning i konflikten. Sabaaneh beskriver organisationens grunde:

”Vi vælger bevidst at være neutrale i opgøret mellem regeringen og oprøret. På den måde sikrer vi størst mulig adgang til alle de nødstedte civile og ikke-kombattanter, som vi kan komme til at hjælpe og inkludere i vores programmer”.

Det betyder, at Jafra Foundation kan arbejde både der, hvor regimet sidder på magten, og der, hvor oprøret har kontrollen.

”Grunden til at det er lykkedes os at ramme så bredt er netop, at de væbnede parter kan stole på, at vi er neutrale”, fortæller Sabaaneh.

Wesam Sabaneh holder oplæg om Jafra Foundations arbejde i Yarmouk Camp hos Mellemfolkelig Samvirke i København. Foto: Janne Louise Andersen
Wesam Sabaneh holder oplæg om Jafra Foundations arbejde i Yarmouk Camp hos Mellemfolkelig Samvirke i København. Foto: Janne Louise Andersen

Den neutrale rolle kan have sine fordele, når det kommer til forhandling af adgang til de belejrede områder. Men det kan også spille en potentielt endnu vigtigere rolle. Siden blokaden af Yarmouk indtrådte, har aktivisterne spillet en nedtonet endskønt livsnødvendig rolle som mellemmand.

“Vi har medvirket i etableringen af kortvarige pauser i ildkampene for at åbne op for humanitære forsyninger”, fortæller Sabaaneh. Når dette sker sætter Jafra gang i fordelingen af madkurve, madposer og medicin til nødlidende familier. I januar 2014 gav de lokale myndigheder tilladelse til, at mad kunne komme ind i lejren for første gang i 10 måneder. UNRWA, Jafra og flere lokale ngo’er var i stand til at distribuere 12.400 madkurve i tillæg til 7.000 fødevareposer – som stadig var langt fra nok til at dække alle i nød.

“Når vi en sjælden gang har haft held med at etablere en våbenhvile, så har det primært bestået i at overtale oprørsgrupperne til at forlade områderne”, siger Sabaaneh. Men aftalerne er yderst skrøbelige. I marts distribuerede Jafra 6.000 madkurve før uddeling af fødevarer blev stoppet på grund af udbrud af konflikt, som varede i 10 dage. Den 23. april er distributionen igen blevet mulig, og Jafra har nu også tilladelse til at inkludere babymælk i alle madkurve.

Frivillig med livet som indsats

Om det er distribution af mad, stabilisering af bombede bygninger, fjernelse af farligt affald og efterladte udetonerede våben eller medieaktivisme, så sætter aktivisterne dagligt deres liv på spil, og Sabaaneh har mistet

Hvis det er kommet noget godt ud af denne krig, så er det, at de unge har fået lov at komme til og få indflydelse på deres samfund Wesam Sabaaneh, koordinator for Jafra Foundation

flere nære venner, som er blevet ramt af snigskytter.

“I enkelte tilfælde har vi også skulle forhandle om løsladelsen af kidnappede volontører fra organisationen”, fortæller han. Så har de måtte indsamle penge i lokalsamfundet.

Men en ting skaber optimisme hos Sabaaneh. “Hvis det er kommet noget godt ud af denne krig, så er det, at de unge har fået lov at komme til og få indflydelse på deres samfund. Det bliver nok en gevinst for Syrien i fremtiden”.

Men i magtvakuummet konkurrerer Jafra også med væbnede grupper som forsøger at rekruttere sindsoprevne unge. ”Hovedidéen er at give unge af begge køn en meningsfuld rolle at spille”, siger han. Derfor udbyder de kreative aktiviteter, uddannelses- og træningsprogrammer og muligheder for at bidrage positivt og gøre en forskel i den absurde hverdag. Og det er måske den tilgang, som holder modet oppe på de fleste i den hårdtprøvede bydel.

Artiklen er baseret på et interview med Wesam Sabaaneh af Poya Pakzad, Politisk Kommunikationsrådgiver hos Mellemfolkelig Samvirke.