Syriske torturofre hjælpes videre på rehabiliteringscenter

Scene fra Amnesty International video mod tortur. Kredit: Mindtaste og Amnesty International
Scene fra Amnesty International kampagnevideo imod tortur. Kredit: Mindtaste og Amnesty International

Da en rapport, som dokumenterede systematisk tortur, udsultning og henrettelse af fanger i syriske fængsler blev offentliggjort i januar, rystede grusomhederne af detaljerne verden. Men for medarbejderne ved Institute for Family Health (IFH) i Amman og  danske DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur, var rapporten blot yderligere dokumentation på de rædselshistorier, som de i mange år har lagt øre til i rehabiliteringsarbejdet af syriske flygtninge i Jordan.

Da Dr. Aisha Masri, 30, kom til Jordan fra byen Aleppo  i Syrien for halvandet år siden med en bachelorgrad i medicin og en mastergrad i odontologi, blev hun del af et DIGNITY program, som tilbyder syriske flygtninge med sundhedsfaglig baggrund efteruddannelse i torturrehabilitering, så de kan hjælpe med at behandle deres landsmænd i og udenfor lejrene.

Det handler mest om at løfte deres selvværd og løse konflikter i familien ved at arbejde med familien som enhed Areej Samreen, senior klinisk psykolog hos IFC 

Masri, som i dag en af 15 sundhedsfaglige medarbejdere i IFH, har mødt mange ofre med posttraumatisk stresslidelse, som isolerer sig i hjemmet.

Hun fortæller, at en 60-årig mand, som havde siddet i fængsel i Syrien sammen med sin 24-årige søn, burede sig inde på sit værelse og nægtede at tale med nogen, efter han ankom til Jordan. Masri lærte fra samtaler med familien, at manden var blevet tvunget af sikkerhedsstyrkerne til at voldtage sin søn under trussel om, at de ellers ville dræbe sønnen. Masri tog hele familien under behandling, og i dag kan faren, som stadig er under terapi, socialisere igen. Hans søn er blevet gift og siger, at han har lagt fortiden bag sig.

Rehabilitering en familieindsats

Men det kan være svært at vinde tillid fra dem, som har mistet al tillid til omverden. Masri fortæller, at hun fik en henvendelse fra en nabo, som fortalte, at hendes 27-årige syriske lejer nærmest aldrig forlod sit værelse. I tre måneder tog Masri på hyppige visits hos naboen, og tilbød at betale kvinden, for at give hendes lille søn ekstra matematiktimer. De to udviklede et nært forhold, og en dag lukkede kvinden Masri ind på værelset, hvortil døren øjeblikkeligt blev låst.

Det viste sig, at kvinden i otte måneder var blevet holdt som sexslave af otte soldater fra en enhed i sikkerhedstyrkerne, berygtet for deres brutalitet.

Efter fem måneders behandling med Masri, arbejder kvinden nu som lærer i Amman og er blevet forlovet.

Vidste du?

– Det er anslået, at mere end 500.000 syrere er flygtet til Jordan. Hver tredje flygtning er torturoffer.

– Ud af 2784 screenede hos IFH i Jordan havde 784 været udsat for tortur.

– Amnesty har observeret op mod 38 forskellige torturmetoder herunder ophængning i kæder eller kroge; elektrisk chok; seksuelle ydmygelser; afpilning af hud med knibtang; voldtægt med knuste flasker; brændemærkning med cigaretter; korsfæstelse; elektrisk stol; og at dele celle med døde eller døende fanger.

– Human Rights Watch har dokumenteret et velorganiseret netværk af torturkamre spredt rundt om i landet, som er ledet af regimets forskellige sikkerhedsstyrker. Der er også beviser på, at oppositionsgrupper har anvendt tortur.

En anden af IFH’s sundhedsfaglige frivillige er Sana’ Farukh, 30, som kom til Jordan fra Dara’a i Syrien for et år siden, hvor hun har taget en mastergrad i lægelig supervision ved Amman Universitet. Hun har lavet research blandt 100 mødre udsat for tortur, og har set, hvordan traumet ofte påvirker hele familien. Derfor involverer terapiforløbet hele familien, ikke kun ofret.

En af hendes patienter, en 49-årig kvinde, var blevet fængslet, fordi hun havde lavet mad til soldater fra Den Frie Syriske Hær. I fængslet blev hun voldtaget af fængselspersonalet og penetreret med forskellige objekter, fik fingerneglene trukket af og hængt hende op med fødderne over ild. Hun overværede også selv tortur i fængslet, blandt andet en lille dreng, hvis øjne blev stukket ud.

Alle disse historier fortalte kvinden efter sin løsladelse og flugt til Jordan i detaljer til enhver, som hun kom i nærhed af, også i hjemmet. Pludselig begyndte hendes 11-årige dreng spontant at tisse i bukserne og nægtede at tale og spise. Han ville heller ikke sove i samme rum som sin mor. Da Faroukh talte med ham, mente han ikke, han havde fortjent at leve.

Men efter seks måneder med individuelle sessioner fulgt af gruppeterapi, er moren nu stoppet med at offentliggøre sine erindringer, og har i stedet delt dem med en menneskerettighedsorganisation, og sønnen spiser atter og er vendt tilbage til skolen.

”Det handler mest om at løfte deres selvværd og løse konflikter i familien ved at arbejde med familien som enhed”, siger Areej Samreen, en 35-årig jordansk senior klinisk psykolog, som tager sig af de slemmeste torturtilfælde og folk med sindsforstyrrelser. Derfor bliver ofrene også tilbudt social og juridisk rådgivning, fysioterapi og uddannelsesvejledning – en holistisk tilgang til traumepatienter, som er unik i Mellemøsten.

Direktør for Institute for Family Health i Amman, Manal Tahtamouni. Foto: Janne Louise Andersen
Direktør for Institute for Family Health i Amman, Manal Tahtamouni. Foto: Janne Louise Andersen

Syrere hjælper syrere

Men ofrene for tortur kommer ikke bare og banker på hos IFH. En stor del af nytilkomne flygtninge kender ikke til mulighederne for rehabilitering, mange er slet ikke bekendte med psykologiens koncept. Så en stor del af rehabiliteringscenterets arbejde består i opsøgende arbejde i og uden for flygtningelejerne, og til det har de skabt et netværk af syriske frivillige, som efter et psykologisk førstehjælpskursus forestår screening og henvisning af torturofre til IFH.

En af IFH’s frivillige sundhedsarbejdere er Maysa Al-Qassem, 40, som kom fra Damaskus til Amman for et år siden. En af hendes første opgaver var at hjælpe en ung mand videre, som havde isoleret sig totalt i en lejlighed i Amman, efter han i Syrien fandt sin døde far og bror i en bunke af lig.

At høre fra vores klienter, hvordan deres liv ændrer sig, er nok til at holde modet oppe Manal Tahtamouni, Direktør for Institute for Family Health i Amman

”Mændene er sværest at nå, fordi kulturen dikterer, at de skal være stærke. Mange har oplevet så meget vold i fængsel, også seksuelle overgreb, og det er ikke let at tale om”, siger Maysa al-Qassem, men tilføjer at traumatiserede børn også kan være svære at nå, når de stopper med at tale og socialisere. ”Det er vigtigt ikke at overpøse dem med spørgsmål under screeningen. Hvis vi bliver i tvivl, spørger vi om hjælp fra de professionelle”, forklarer hun.

”Vi er meget stolte af de frivillige”, siger Adnan Abu al-Haija, IFH’s outreach manager, som er jordaner. Han fortæller, at siden IFH begyndte at arbejde med syriske frivillige, har de modtaget mange flere klienter. ”De syriske frivillige kender deres lokalsamfund og kultur bedre end os”, forklarer han. Men de sidste tre måneder, har de modtaget 200 screenede sager, mens de kun kan tage 35 i behandling af gangen. Og de har svært ved at nå dem, der lever langt væk fra Amman. Det skaber frustration.

”Vi drømmer om at blive et nationalt rehabiliteringscenter i Jordan”, siger direktøren for IFH, Manal Tahtamouni. ”Vi bør styrke og udbygge kapaciteten for de nationale institutioner i stedet for at bygge parallel systemer”, siger hun med henvisning til de mange NGOer og nødhjælpsorganisationer, som ikke videregiver deres erfaringer, når de forlader landet igen.

Fra højre: Adnan Abu al-Haija, Areej Samreen og Sana’ Farukh som alle arbejder med torturofre på Institute for Family Health i Amman. Foto: Janne Louise Andersen
Fra højre: Adnan Abu al-Haija, Areej Samreen og Sana’ Farukh, som alle arbejder med torturofre på Institute for Family Health i Amman. Foto: Janne Louise Andersen

Traumebehandling af traumebehandlere

Direktøren er klar over, at IFHs stab arbejder under svære omstændigheder for at udbyde behandling. Dertil kommer, og at de mange rædselshistorier kan give både personale og de frivillige ”sekundære traumer”. Derfor arrangerer IFH ugentlig debriefinger og individuelle sessioner for alle.

”At høre fra vores klienter, hvordan deres liv ændrer sig, er nok til at holde modet oppe”, siger hun.

”Det er følelsen af, at man er lykkes med at hjælpe et menneske den rigtige vej i samfundet”, siger den frivillige Maysa Al-Qassem, som siger hun lader op sammen med sine børn.

Areej Samreen går en lang tur, når hun skal have rædslerne på afstand. ”Jeg elsker mit job. Jeg bliver stolt, hver gang vi hjælper en, som har brug for det”.


BAGGRUND

I Jordan arbejder DIGNITY  – Dansk Institut mod Tortur –  blandt andet sammen med IFH – Institute for Family Health, som er en del af Nour al Hussein Foundation (NHF) – om at tilbyde torturede flygtninge specialiseret behandling. IFHs personale opsøger torturofre i og udenfor flygtningelejrene og tilbyder psykosocial behandling direkte på stedet eller på IFH sundhedscentret i Amman. Programmet støttes af midler fra Det Arabiske Initiativ.

IFC startede rehabiliteringsindsatsen i 2008, da irakiske flygtninge i tusindvis strømmede til Jordan, hvoraf mange var blevet tortureret i Saddams fængsler.

Institut for Family Healths tjenester omfatter sundhedspleje og forebyggelse, familieplanlægning, psykologiske, sociale og juridiske rådgivning, foruden sundhedsuddannelse for forskellige målgrupper i samfundet.

DIGNITY og IFH arbejder på at øge behandlingskapaciteten i regionen og har oprettet et regionalt råd med sundhedspersonale fra Irak, Libanon og Palæstina.

Læs mere om IFC og samarbejdet på DIGNITY’s hjemmeside.