Tættere på en omdiskuteret verdensdel – og Islamisk Stat

Vil det lykkes Islamisk Stat at opnå legitimitet som stat hos lokalbefolkningen? Det var et af de forskningsspørgsmål, som Helene Jespen og andre danske og jordanske studerende diskuterede på DJUCO's årlige universitetsudveksling.

I april besøgte danske studerende Jordan som del af DJUCO’s årlige Tour de Jordan. En af deltagerne, den antropologistuderende Helene Jepsen, reflekterer her over sine oplevelser i Jordan, hvor hun sammen med jordanske og danske studerende beskæftigede sig med Islamisk Stat som forskningsspørgsmål.

I strømmen af events, der i hverdagen popper op på Facebook, stødte jeg for nogle måneder siden på en studietur til Jordan. Jordan er et land, jeg længe gerne har villet opleve, og turen ville give mig indblik i sikkerhedssituationen i Mellemøsten i dag. Betænkningstiden var ikke lang.

SDU Mellemøstforsker Peter Seeberg på de studerendes egen konference på Jordan University under DJUCO's Tour de Jordan forløb. Foto: DJUCO
SDU Mellemøstforsker Peter Seeberg åbner de studerendes egen konference på Jordan University under DJUCO’s Tour de Jordan forløb. Foto: DJUCO

I april måned rejste jeg derfor sammen med 19 andre danske studerende fra forskellige studier til Jordan i to uger som en del af Syddansk Universitets samarbejde med flere universiteter i Amman. Danish Jordanian University Cooperation (DJUCO), som partnerskabet hedder, er finansieret af udenrigsministeriets Det Arabiske Initiativ, som støtter projekter, der fordrer dialogen mellem Danmark og MENA-regionen. Som antropologistuderende var det en unik og oplagt mulighed for at rejse til et arabisk samfund og her møde og samarbejde med jordanske unge.

Forskede i Islamisk Stat

Efter at have deltaget i en konference med titlen ”Security Complexes in a Changing Middle East,” arbejdede vi danske studerende sammen med jordanske studerende i grupper på en efterfølgende studenterkonference. Konferencen havde særligt fokus på ikke-statslige grupper, såsom Hamas i Gaza og Hizbollah i Libanon, samt på de ikke-arabiske stater Iran og Tyrkiet og disse staters betydning for sikkerhedssituationen i Mellemøsten.

Danske og jordanske studernede diskuterer et forskningsspørgsmål, de har ladet sig inspirere af fra hovedkonferencen under Tour de Jordan. Foto: DJUCO
Danske og jordanske studernede diskuterer et forskningsspørgsmål, de har ladet sig inspirere af fra hovedkonferencen under Tour de Jordan. Foto: DJUCO

Min gruppe blev sat sammen ud fra ønsket om at forstå Islamisk Stat bedre. Gruppesamarbejdet var præget af forskellig faglig viden, og igennem diskussioner og snakke sammenstykkede vi den viden, vi havde om Islamisk Stat. Her var det tydeligt, at nogle af de jordanske studerende forstod de religiøse aspekter af Islamisk Stat bedre end vi danske studerende, ligesom de besad en større baggrundsviden om Islamisk Stat, end jeg selv sad med.

På den internationale konference havde vi en fået et nyt perspektiv på disse militante, ikke-statslige grupper. Dette perspektiv, som var blevet præsenteret af den italienske mellemøstforsker Benedetta Berti, ser ikke-statslige grupper som aktører, der både sætter sig i opposition til pågældende stater i de lande, hvor de agerer, men samtidig varetager statsfunktioner såsom at forvalte uddannelse, børnehaver, sociale ydelser osv. Dette gælder ligeledes Islamisk Stat, der forvalter statslige funktioner som børneopdragelse, undervisning og renovation samt har et online magasin, hvor disse funktioner præsenteres. Med erobringen af oliefelter og raffinaderier i Syrien og Irak, landbrugsområder og kræftværker samt overtagelse af banker har IS desuden fået en del indtægtskilder (hvilket DIIS-forsker Lars Erslev Andersen pointerer i en nyere rapport om IS).

Kan IS opnå legitimitet som stat hos befolkningen?

Under arbejdsprocessen i vores gruppearbejde opstod et spørgsmål i blandt os; hvis Islamisk Stat, udover at være en ekstremt voldelig, militant gruppe, der brutalt slagter shia-muslimer i Irak og Syrien, er i gang med at opbygge en stat med velfærdsfunktioner, og formår at overbevise deres ”befolkning” om, at de kan forsyne dem med jobs og sociale ydelser (som den tidligere irakiske præsident Al- Maliki systematisk udelukkede sunni-muslimske befolkningsgrupper fra), kan IS så lykkes med at opnå legitimitet som stat hos befolkningen? Hvis man som borger får disse goder, som man i mange år har higet efter, vil man så begynde at anse Islamisk Stat som en mulig stat?

Med Benedict Andersons teori om nationen som et forestillet fællesskab i baghovedet kunne jeg ikke lade være med at tænke, om IS kan lykkedes med at skabe et forestillet fællesskab blandt de sunni-muslimske befolkningsgrupper, der bebor de områder, som IS kontrollerer. For en ting er, at Islamisk Stat har opbygget et statssystem, der giver folk mad på bordet, arbejde, undervisning og børnepasning m.m. Men kan de også lykkes med at opbygge en nation og altså dermed skabe en befolkning, der føler sig forbundne i et fællesskab og forpligtede overfor hinanden? Og hvis dette kan lykkes for Islamisk Stat, hvilke konsekvenser vil det så have? Vil det cementere deres magt i området?

Hvad gør man for mad, sikkerhed og skolegang

I et interview i Ræson for nyligt pointerede mellemøsteksperten Hetav Rojan, at det statssystem, som Islamisk Stat har bygget op, er deres styrke og på samme tid deres svaghed. Det er deres styrke, fordi det er det, der giver dem legitimitet hos deres ”befolkning,” men hvis ressourcerne til at drive et sådan system omvendt slipper op, vil IS have et legitimitetsproblem. Spørgsmålet bliver dernæst, om det vil ændre noget, hvis befolkningen allerede føler sig som en nation og dermed føler en forpligtelse overfor hinanden og overfor den islamiske stat, de lever i?

Under gruppearbejdet kunne de danske og jordanske studerende spare med professorer fra Syddansk Universitet. Foto: DJUCO
Under gruppearbejdet kunne de danske og jordanske studerende spare med professorer fra Syddansk Universitet. Foto: DJUCO

Nogle dage efter gruppearbejdet stod jeg på et solrigt bjerg i Nordjordan kaldet Umm Qais og kiggede over på Golan-højderne, der adskiller Jordan fra Syrien. Få kilometer fra mig bag en usynlig grænse lever mennesker i en stat, der kaster bomber og ødelæggelse efter dem. Omkring mig var skoleklasser på udflugt til de romerske ruiner på bjerget – en let, ubekymret sommerstemning herskede. Med konferencerne i baghovedet, tænkte jeg for mig selv: hvor meget er man villig til at gå på kompromis med den stat, man bor i, for at opnå mad, sikkerhed og skolegang til ens børn, når det bliver et spørgsmål om det mindst dårlige alternativ?

Tour de Jordan 2015 fra danske studerendes øjne

I et universitetssamarbejde arrangeret af Danish-Jordanian University Cooperation besøgte danske studerende Jordan d. 18-26. april, 2015, blandt andet for at deltage i konferencen “Analysing security complexes in a changing Middle East: the role of non-Arab state actors and non state actors”.

Det har de valgt at beskrive i en række danske medier.

  • Podcast baseret på Manal Jamal foredrag “Hamas, Changing Security Complexes, and Primacy of the Domestic” på den internationale konference.  Af Sofie Buhrkall, Sofie Nicoline Holm, Hannah Merete Brug og Katrine Mortensen. Udgivet på bloggen Mellemøsten forsøgt udfoldet.
  • Har det vestlige universitet fejlet i den arabiske verden? Af Ahmed Zalaf og Ditte Marie Bjergsted.Baseret på de erfaringer under Tour de Jordan 2015 og historiske kilder analyserer Ahmed Zalaf og Ditte Marie Bjergsted, hvordan vestlige uddannelsessystemer kom til Mellemøsten, og hvilken effekt det har haft på de arabiske samfund. Udgivet i denfri d. 18.05 2015. 
  • Tour de Jordan. En personlig beskrivelse af besøget og konferencen. Af Josephine Marie Bülow og Cecilie Vesterhouen Christensen. Artikel til Figenbladet på Det Teologiske Fakultet, Aarhus Universitet.
  • På kulturudveksling i Jordan: Æret være Kong Abdullah II. Af Katrine Sørensen og Elisabeth Wolffhechel. Artiklen beskriver de faglige udfordringer og muligheder, når der arbejder i tværkulturelle grupper såvel som de personlige møder mellem danskere og jordanere. Artikel til Rust Magasin på Syddansk Universitet.
  • Fanget mellem en klippe og et hårdt sted. Hvorfor har Hizbollah indtaste den syriske borgerkrig? En analyse af Adam Nicholas Guilbert på baggrund af konferencen om væbnede ikke-statslige aktører, der argumenterer, at den rolle, Hizbollah i den syriske borgerkrig er et produkt af de bredere interesser mellem de regionale polariteter i Teheran og Riyadh.