Til kamp mod arbejdsløsheden i Tunesien

Planteskoleejeren Hareth Kastalli fra Beja, Tunesien. Foto: Janne Louise Andersen
Planteskoleejeren Hareth Kastalli har taget kampen op mod den høje arbejdsløshed i Beja, Tunesien. Foto: Janne Louise Andersen

Mahdi Ben Hmida havde en god ide. Han var en fattig regnskabs- og økonomstuderende på handelsskolen i Tunis, og hver gang han skulle vaske tøj, måtte han slæbe vasketøjet hjem til mor i Monastir, to times kørsel fra Tunis. Det var stadig billigere end at benytte renserierne, som Ben Hmida siger tog 2 dinarer (6,50 kr) per stykke tøj. Da han så et velbesøgt møntvaskeri under et besøg i Frankrig, besluttede han sig for at åbne et vaskeri både til dem, som ville vaske selv eller have det gjort for dem. Og hvorfor ikke lave det bæredygtigt? Så han købte energibesparende hvidevarer på afdrag, fandt en økologisk sæbeproducent i Frankrig og åbnede sammen med en ven det første økologiske vaskeri i Tunis, som han reklamerede for med flyers over hele byen.

Men det holdt hårdt at dække omkostningerne det første år, og et banklån krævede en garanti i et hus. Det kunne den 28-årige boliglejer ikke imødekomme. Men så hørte Ben Hmida om Souk At-tanmia [arabisk for Markedet for Udvikling] et DAI-støttet initiativ finansieret af Den Afrikanske Udviklingsbank til at fremme beskæftigelsen blandt unge, især i de fattigere regioner. Blev ens forretningsplan udvalgt, modtog man startkapital og et års ledelseskursus med personlig coaching.

Ben Hmida blev en af 74 støttemodtagere fra forskellige regioner (hvoraf en tredjedel er kvinder), som tilsammen forventes at skabe 1.000 arbejdspladser i de kommende år.

Da vi tog rundt på gymnasierne, svarede de fleste til spørgsmålet om, hvad de gerne vil være – læger, piloter, jurister eller statsansatte. Mange ændrede holdning Amira Mimouni fra Wajjahni projektet i CJD

Nu har han åbnet sit tredje vaskeri, hvor alt vaskemiddel og emballage er 100 procent økologisk og bæredygtigt. Han har for øjeblikket tre ansatte, men planen er at øge det antal til 13 dette år. Der sidder et selvtilfreds smil på Ben Hmidas ansigt.

Et slag for faglige karrierer og iværksætteri

Centre des Jeunes Dirigeants d’ Entreprise (CJD) har fulgt Ben Hmidas succes med interesse. De arbejder tæt sammen med Souk At-Tanmia og modtager også selv støtte under det Arabiske Initiativ til at nedbringe arbejdsløsheden blandt unge med projektet Wajjahni.com [arabisk for Guide Mig]. Det er en hjemmeside med information til jobsøgende samt en kampagne på tv og på landets uddannelsesinstitutioner, som forsøger at sætte de faglige uddannelser og karrierer i et bedre lys og motivere studerende og arbejdsløse til at tænke væk fra de traditionelle karrierevalg.

”Da vi tog rundt på gymnasierne, svarede de fleste til spørgsmålet om, hvad de gerne vil være – læger, piloter, jurister eller statsansatte. Mange ændrede holdning, da de lærte om de andre muligheder der eksisterer”, fortæller Amira Mimouni, som har produceret en serie flotte reklamevideoer, der profilerer unge succesfulde faglige professionelle. En af videoerne, som vises på nationalt tv fire gange om dagen, portrætterer Ben Hmida og hans vaskeri. Herefter strømmede det ind med henvendelser til ham fra folk i andre byer, der gerne ville opstarte en franchise. Mulighederne synes nu uendelige for Ben Hmida, som fik en pris ved CJDs Business Awards 2013.

”Wajjahni har helt sikkert hjulpet mig,” siger han, hvis drøm det er at ekspandere til hele regionen og producere sit eget økologiske vaskemiddel.

Og hans mor? ”Nu ordner jeg vasketøj for hende”, griner han.

Blomster business i udkants-Tunesien

Landområderne har især kæmpet med høj arbejdsløshed i kølvandet på revolutionen, og en af de provinsbyer, der er hårdt ramt, er Beja, en by på lidt over 100.000 indbyggere, hvor landbruget traditionelt har været den største arbejdsplads.

”I dag gider mange unge ikke arbejde i landbruget. Der er ingen profit eller gevinst ved det hårde liv”, fortæller formanden for komiteen for internationalt samarbejde i Beja kommune Lutfi Jenduubi og forklarer, at den vestlige del af Tunesien er blevet slemt negligeret i mange år. ”I dag er der mangel på vand, fordi det under de tidligere ledere blev dirigeret til turistområderne i vest. Nogle går 10 km for at få vand”, siger han.

På den front har intet ændret sig siden revolutionen, primært fordi de nationale politiske konflikter har forhindret udarbejdelsen af en national strategi for at komme problemet til livs.

Men for den 26-årige biologiingeniør Hareth Kastalli, er der sket alverden. Som færdiguddannet ønskede han ikke at forlade sin hjemby, hvor han er vokset op i en landbrugsfamilie. Han ønskede derimod at sætte sit grønne præg på byen med skov og en prangende flora. Så han har åbnet en planteskole. Det gør ham til den eneste med arbejde i hele hans årgang af kandidater.

Startkapitalen var det vigtigste, men hvis jeg ikke havde været med i træningen, ville det have været svært at komme videre Hareth Kastalli, planteskoleejer i Beja

Det har krævet flid, selvsikkerhed og en hjælpende hånd. Den kom fra kommunen, da Kastalli blev inviteret til at deltage i et iværksætterprogram gennem International Development Center for the Innovative Local Governance (CILG), som er en datterorganisation af VNG Internaitional – Sammenslutningen af Nederlandske Kommuner (et projekt Kommunernes Landsforening også skal bidrage til). De arbejder med Beja og andre kommuner i Tunesiens omvendte rådne banan på at fremme jobskabelse gennem små og demokratiske projekter.
I april fik Kastalli 150.000 dinarer, svarende til næsten 500.000 kr, et kursus i projektstyring og et stykke jord, som han forpagter for kommunen.

”Startkapitalen var det vigtigste, men hvis jeg ikke havde været med i træningen, ville det have været svært at komme videre”, siger Kastalli. Han håber, han kan sælge træer til både kommunen og staten og på den måde gøre Beja og landet smukkere og grønnere. ”Det er en drøm, der er gået opfyldelse”, siger han og holder to små oliventræer op med et stort smil.

En fed ide med afkast

Men det er ikke kun de unge, der hjælpes på vej af iværksætterprojekterne og Beja Kommune.

Younes Blagui er en 52-årig ingeniør og en vaskeægte Georg Georgløs, som har produceret ideer hele sit liv, men som aldrig blev imødekommet i det gamle regimes bureaukrati. Da han fandt på at producere sæbe og biogas af dyrefedt og indvolde, som han indsamler fra de omkringliggende slagterier, præsenterede han ideen for African Development Bank på et offentlig møde i Beja i 2012 og fik et rygklap, et kursus og pose penge. Så byggede han maskinerne og installerede sig i hjemmets kælder og baghave. Denne gang mødte ideen også modstand – fra Blaguis kone og børn, som ikke just nyd lugten af afbrændt fedt og indvolde omkring huset. Men da han beviste, at han kunne tjene 1.500 dinarer, næsten 5.000 kr. om måneden, dæmpede det kritikken.

Han ønsker at professionalisere og systematisere foretagenet med afhentning og forarbejdelse af affaldet og at samarbejde om biogasprojektet med Beja Universitet.

Tilbage i Tunis kører vi tilfældigvis med taxachaufføren Mohammad, som oprindeligt er barber fra Beja, og kom til Tunis, da han var 20 år for at finde arbejde. Nu er han 70 år, en lille rynket mand med en bordeaux fez, et gråt overskæg og en blå dynejakke. Den ene stoleryg er væk, kaffekoppen, som han drikker af, mangler et håndtag, og det føles som om bilen ikke har nogen affjedring.

Havde han håbet på en anden realitet efter revolutionen?

”Vi skal bare være glade for, at vi i det mindste står stille, mens alle de andre lande i regionen går tilbage”, siger han og klukker.

Men en hjælpende hånd og et nyt Tunesien kan den næste generation måske få de chancer, Mohammad aldrig fik.

 Se billeder af de tre iværksættere her:

[flagallery gid=1]

 

FAKTA
– Selvom Tunesien har set en gennemsnitlig vækst på fem procent det sidste årti, lider landet forsat under en høj arbejdsløshed.

– Arbejdsløshedsprocenten er faldet fra 18,9 i januar 2012 til 15,70 i september 2013 ifølge Tunesiens Institut for Statistik.

– I Tunesien udgør unge under 30 år halvdelen af befolkningen, mere end 30 procent af de 15-30-årige er arbejdsløse alt imens antallet af tunesiske unge med en videregående uddannelse er blandt de højeste i regionen.

– Tunesiens økonomi har traditionelt omfattet landbrug, minedrift, fremstillings-og olieprodukter og turisme. Den industrielle sektor består hovedsageligt af beklædning og fodtøjsfremstilling, produktion af bildele, og elektrisk maskineri.