Tværreligiøse ledere skriver antiradikaliserings-”bibel”

Religiøse ledere, journalister, undervisere og debattører kan være med til at bremse radikalisering, hvis de har de rigtige værktøjer - f.eks. en håndbog om dialog og ekstremismeforebyggelse.

Mens krigen raser i Syrien, og de politiske spændinger sitrer i både Libanon og Egypten, har lokale medborgere og religiøse ledere travlt med til dagligt at gøre deres til at modarbejde religiøs og politisk ekstremisme og sekterisk konflikt. Det sker med mæglingstiltag og budskaber om sameksistens fra prædikestole, i auditorier og gennem medieplatforme. De nægter at se til, mens ekstreme religiøse og politiske organisationer som Islamisk Stat forsøger at hverve deres ungdom. Men for at konkurrere med disse ressourcestærke og højtråbende organisationer, må de små tiltag samles og forstærkes. 

Det giver rigtig god mening at samle religiøse ledere og andre meningsdannere både fra Mellemøsten og Danmark, så vi i fællesskab kan arbejde med nye metoder til, hvordan vi bekæmper radikaliseringen af unge  Jens Juul Petersen, fagkonsulent i Danmissions Mellemøstarbejde

Så nu sidder de, en gruppe libanesere, egyptere, syrere og danskere, i den libanesiske bjergby Broumana, højt hævet over Middelhavet og med udsigt over Beirut. Her langt fra krig og konflikt har Danmission sammen med sine partnere i Mellemøsten gennem partnerskabsprogrammet Leaders for Interreligious Understanding (LIU) skabt en lomme, hvor gruppen af interreligiøse ledere i fællesskab kan identificere deres bedste værktøjer og metoder i kampen mod radikalisering. Ambitionen er at samle erfaringerne i en håndbog, som skal udgives på både dansk, engelsk og arabisk og distribueres i alles netværk med det formål at klæde lærere, præster, imamer, journalister og andre meningsdannere bedre på til at få indflydelse på unge, som flirter med ekstremistiske overbevisninger.

God dialog giver gode resultater

”Idéen er at nedfælde noget på papir, som personer, der ikke er eksperter i ekstremisme, kan læse, så de får en bedre forståelse af farerne ved radikalisering, og så de bliver bedre rustet til at reagere hensigtsmæssigt, når de møder det i hverdagen,” siger Michael Driessen, ph.d. og professor ved John Cabot Universitetet i Rom i Italien med speciale i ekstremisme.

Han er en af hovedunderviserne på workshoppen. Sammen med Ziad Fahed, professor ved Notre Dame Universitetet i Zouk Mosbeh i Libanon, har Michael Driessen udarbejdet et seks ugers online træningsforløb, som alle deltagerne har været igennem og modtager diplom på denne uge. Så de er fuldt opdateret på den nyeste ekstremismeforskning, og hvordan god dialog kan skabe resultater.

”Dialog virker gennem empati. For eksempel er det sværere at have et fjendtligt forhold til en person med en anden religion en dig selv, hvis I har et godt forhold til hinanden. Dialog hjælper til et menneskeliggøre ’de andre’. Man kan simpelthen ikke sige generaliserende ting om folk, selv om de har en anden overbevisning end én selv, hvis man først er blevet venner,” siger Michael Driessen.

“Min første oplevelse i Libanon havde fokus på dialog. I dag er der brug for dialog mere end nogensinde. Vi værdsætter højt Danmission, Adyan, CEOSS og FDCDs arbejde for at promovere dialog,” sagde ambassadør i Libanon, Syrien og Jordan Rolf Holmboe, som var gæstetaler ved LIU-deltagernes diplomoverrækkelse.

Religionen skal i spil

Ingen af deltagerne på workshoppen arbejder professionelt med antiradikalisering, men flere kommer med en klar religiøs baggrund. Det er der en helt naturlig grund til, for når religion er en del af grundlaget for en persons radikalisering, så kan religion også være en del af løsningen. Det er blandt andet derfor, at projektet er interessant for Danmission, som er en folkekirkelig organisation med stor erfaring på netop dette felt.

”I Danmark har man i arbejdet med radikalisering lukket øjnene for det religiøse islæt og udelukket at bruge religiøse ledere i kampen mod religiøs radikalisering. Danmission vil være relevante i samfundet, og det kan vi være ved at være med til at sætte religionen i spil. For det giver mening at medtænke en religiøs løsning på religiøs ekstremisme,” siger Jens Juul Petersen, fagkonsulent i Danmissions Mellemøstarbejde. ”Så derfor giver det rigtig god mening at samle religiøse ledere og andre meningsdannere både fra Mellemøsten og Danmark, så vi i fællesskab kan arbejde med nye – og nogle gange utraditionelle – metoder til, hvordan vi bekæmper radikaliseringen af unge.

Det handler om at opbygge tillid

Fader Bimen el-Tahawi, præst i den Koptisk Ortodokse Kirke og Sheikh Mohamad Fadl, imam i en sunni-muslimsk moske. De kommer begge fra Minya i det sydlige Egypten. De har lært hinanden at kende gennem LIU-programmet og tøver ikke med at betegne hinanden som nære venner.

Hvad ser I som LIUs største force lokalt for jer i Egypten? 

Jeg har ændret størstedelen af de emner, jeg taler om til fredagsbønnen, så det handler om noget, der kan komme samfundet til gode, så vi får spredt budskabet om dialog og forsoning i mit land, Sheikh Mohamad Fadl, Imam i Egypten

”LIU har arbejdet med os i tre år, og de hjælper med til at opbygge tillid mellem de forskellige religiøse grupper lokalt. Det styrker båndene mellem os og skaber større tolerance”, svarer Fader Bimen el-Tahawi

”Personligt har jeg været på en rejse gennem LIU-programmet, som har hjulpet mig meget. Jeg har ændret størstedelen af de emner, jeg taler om til fredagsbønnen, så det handler om noget, der kan komme samfundet til gode, så vi får spredt budskabet om dialog og forsoning i mit land,” siger Sheikh Mohamad Fadl, som mener, at folk i moskeen virkelig har taget budskabet til sig. De har også lavet en lejr for unge i det sydlige Egypten, hvor hovedbudskabet er, at skabe sammenhold mellem muslimer og kristne i lokalområderne.

”På den måde håber vi at kunne modarbejde terrorisme og ekstremisme,” siger han.

Til at begynde med troede jeg, at danskere var muslimernes fjender

En del af formålet med denne workshop er også den internationale udveksling. Hvad får I ud af at møde de danske deltagere?

”Gennem mødet med de danske deltagere giver LIU os mulighed for at lære og forstå Danmark og Europa bedre. Det er en mulighed for, at arabere og europæere kan opbygge forståelse for hinanden,” siger Fader Bimen el-Tahawi.

Sheikh Mohamad Fadl siger, at han tanker om Danmark er blevet ændret markant gennem LIU programmet.

”Til at begynde med troede jeg, at danskere var muslimernes fjender, og at danskerne ikke kunne lide Islams profet på grund af tegningerne. Men efter at have været engageret i dette projekt er jeg begyndt at kunne skelne mellem modvilje mod profeten og ytringsfrihed. Den bevidsthed prøver jeg at give videre ved fredagsbønnen og andre steder; at vi er nødt til at skelne mellem ytringsfrihed og personlige handlinger.”

Seminaret udmundede i en officiel diplomoverrækkelse til LIU-deltagerne, som med dette kursus afsluttede et etårigt uddanneslesforløb i interreligiøs forståelse og anti-radikaliseringsarbejde.
Alle LIU-deltagerne skal fremadrettet bruge deres erfaringer og netværk til at promovere dialog og rum for religiøs diversitet i deres hverdag som bl.a. journalister, kunstnere, politikere og meget andet.

Se fotoserie fra ceremonien omkring diplomoverrækkelsen

 

 

Leaders for Interreligiuos Understanding (LIU) er partnerskabsprogram mellem Danmission og organisationer i Libanon, Syrien og Egypten. LIU arbejder på at skabe bedre forståelse og dialog mellem mennesker på tværs af nationalitet, kultur og religion. Programmet har kørt siden 2012 og er støttet af Det Arabiske Initiativ via Danmission.