We are going to tweet the hell out of them!

Mandag den 9. maj blev der afholdt Cyberkonference i København. Temaet var kvinders og de sociale mediers rolle i udviklingen i Mellemøsten og Nordafrika.

Arrangementet blev afholdt af KVINFO, PEN og Center for Kultur og Udvikling, der havde inviteret centrale kvindelige bloggere til at holde foredrag til konferencen.

Heriblandt den egyptiske journalist, kommentator og foredragsholder Mona Eltahawy og den tunesiske blogger og teaterlærer, der online kalder sig Fatma Arabicca, samt mange andre modige kvinder, der alle har det tilfælles at de har blogget mod deres lands undertrykkende regimer.

I dag sidder mange af kvindernes blog-kollegaer i fængsel eller er døde, fjernet på grund af kritiske røster. Deltagerne på konferencen fik en unik mulighed for at høre nye perspektiver og få dugfriske førstehåndsberetninger fra forreste geled i frontlinjen/ kampzonen.

I dag sidder mange af kvindernes blog-kollegaer i fængsel eller er døde, fjernet på grund af kritiske røster. Deltagerne på konferencen fik en unik mulighed for at høre nye perspektiver og få dugfriske førstehåndsberetninger fra forreste geled i frontlinjen/ kampzonen.

Cyberkonferencen løb af stablen på Det Kongelige Bibliotek, hvis store solide bygning rager godt op i landskabet ved Christians brygge i København, hvor den som et robust og forankret monument indkapsler informationens frie bevægelighed og ytringsfrihed i Danmark.

De trygge og åbne diskussionsrammer står i skarp kontrast til de modige kvinders hverdag i hjemlandet. Trusler, vold og fængselsdom er en potentiel risiko for dem, hver gang der trykkes ”Enter” og endnu en blog sendes ud i æteren.

Online vs. offline revolution

Et af de overordnede temaer, som alle kvinderne berørte, handlede om, hvor stor en rolle de sociale medier egentlig har spillet.

Her lå det samtlige af de kvindelige talere meget på sinde at sætte en tyk streg under, at fundamentet for demonstrationerne og revolutionerne i det ”arabiske forår” er støbt af mennesker, der gik ud på gaderne og ville frihed og forandring.

Det blev endda anført af en af kvinderne, at forsøg på at give de sociale medier skylden for oprøret, var et forsøg fra Vesten om at påtage sig æren for udviklingen i regionen.

”De sociale medier har ingen ledere, er ikke i samme grad forpligtende og har ingen rammer, hvilket er dets natur og styrke, men det fører også udfordringer med sig, for hvordan skulle revolutionen på Tahrir pladsen have fået den enorme betydning, hvis ikke modige og stolte mennesker var mødt frem?” – taler til konferencen.

Kommunikation uden filter

De sociale medier bygger på en direkte kommunikation mellem forfatter og læser uden filter, hvilket er af afgørende betydning i Mellemøsten og Nordafrika, hvor størstedelen af medierne styres og redigeres af regeringerne.

De sociale medier har en natur, der gør, at man enkelt og hurtigt kan komme ud med budskaber til et stort antal modtagere. Der er derfor, naturligt nok, en bred enighed om, at de sociale medier har spillet en epokegørende rolle i udviklingen i regionen.

I den arabiske verden er brugen af internettet og sociale medier inde i en eksplosiv vækst. På blot et år er antallet af arabiske unge, der bruger sociale medier, fordoblet, og i dag bruger omkring 80 procent af den unge arabiske befolkning internettet hver dag.

I kampen mod militæret og politiets stave og pistoler, gik kvinderne til modangreb med blogs, Facebook, Youtube og Twitter.

”De sociale medier har spillet en betydningsfuld rolle som katalysator for begivenhederne. Oprøret ville være kommet uanset de sociale mediers tilstedeværelse, bare ikke i nær så hurtig, organiseret og effektiv form” – kvinde til konferencen.

Kritikere af de sociale medier pointerer ofte, at man ikke kan ”like” sig til frihed – det handler i stedet om at få folk ud på gaden. Men kvinderne til konferencen kunne berette, at rollen som revolutionær har ændret sig markant med de sociale medier.

Der kan ikke længere opstilles en entydig sondring mellem offline vs. online revolution – de to former er for længst smeltet sammen og har kolossal betydning for kvindernes kamp i deres hjemland.

En af kvinderne understregede ligeledes betydningen af de sociale mediers magt med det faktum, at den egyptiske regering valgte at lukke internet og telefonnet samtidig med, at de spærrede for al adgang til de sociale medier.

Førstehåndsberetninger i ord, lyd, billede og video blev sendt rundt til hele kloden og gav alle mulighed for at følge med i revolutionen.

Twitter-, Facebook- og Youtube-opdateringer fra kvinderne gav danskere og hele det internationale samfund mulighed for at se virkeligheden fremfor regeringernes manipulerende forsøg på at udstille demonstranterne som ballademagere og kriminelle.

”Kvinder i den del af verden er ikke pludselig vågnet op og har sagt: Vi fortjener at være frie. De har altid kæmpet. Kvinder gør det samme som deres bedsteforældre og oldeforældre gjorde.

Men i dag er det sådan, at hvis regeringen og medierne ignorerer dem, kan man som borger i Danmark, gå på nettet og læse direkte om, hvad de laver. I sidder på første parket til revolutionen” – Mona Eltahawy.

En af kvinderne fortalte ligeledes om, hvordan de sociale medier betød, at hun pludselig oplevede, at hun langt fra var ene om sine frustrationer.

Det styrkede hendes mod til at fortsætte. Når man blogger om problemstillinger, der kan have fatale konsekvenser for den enkelte, er det væsentligt, at der skabes et rum og nogle rammer, hvor man kan udveksle oplevelser og inspirere – de sociale medier gav styrke og fællesskab.

Kvinder der kvidrer

Kvindernes blogs tager udgangspunkt i deres egne liv og oplevelser, og de blogger om alt lige fra personlige tanker og følelser til sociale rettigheder og politiske holdninger.

En kvinde ved konferencen pointerede, at det var denne personlige skrivestil, der gjorde, at bloggerne i høj grad fandt vej til større internationale medier.

Alle kvinderne kunne berette om, hvordan de har haft stor gavn af de sociale medier som politisk talerør, måske i endnu større grad end de mandlige bloggere.

De kommer alle fra lande hvor det er vanskeligt at komme til orde med regeringskritiske synspunkter og om muligt endnu sværere at få dem på dagsorden, hvis man er kvinde.

”Mange af os, der er mødt frem i dag, har i vores fortid været vant til at få den samme respons når vi udtalte os om politiske spørgsmål, nemlig: Hold kæft, skam dig, du er syndig (Haram).

De sociale medier har givet et frirum fra fortidens lænker” – taler til konferencen.

Internettet har også opløst den fysiske hindring som er mange kvinders virkelighed.

”En udfordring for informationens frie bevægelighed lå, foruden styrets censur, I, at det var vanskeligt at bevæge sig mellem de forskellige provinser i Yemen fordi der er mange ”Check Points”, hvilket vanskeliggjorde det at tage rundt i landet og organisere sig og indsamle information – denne udfordring har de sociale medier fjernet” – kvinde til konferencen.

De modige kvinder ved konferencen kan langt fra alene ændre situationen i deres hjemland, og meget tyder på at det i lande som Egypten i den grad afhænger af militærets vilje til forandring.

Men kvinderne har allerede betydet meget for bevidstheden om situationen for deres hjemlige befolkning og det internationale samfund.

De stråler af kampvilje – de lader sig ikke stille tilfreds med status quo og ville aldrig sige ’jeg kan ikke gøre noget ved det, så jeg passer mine egne sager’ – det er historisk set disse mennesker og deres indstilling der har været med til at skabe markante samfundsmæssige ændringer.

Hvad fremtiden byder er endnu uvist og meget forskelligt fra land til land. Regionen er stadig i en skæbnesvanger situation med en uvis fremtid.

I Syrien er kampene stadig på højeste blus, og præsidenten synes for alvor at have fået overtaget efter voldelig overfald på demonstranter.

I Egypten og Tunesien er diktatorne væltet, men hvedebrødsdagene synes så småt at være overstået og det presserende spørgsmål trænger sig på: Hvad så nu? Vil der komme nye styreformer? Hvordan vil eventuelle nye styrer se ud? Hvad vil der ske med pressefriheden? Hvad med kvinders rettigheder?

Tiden vil vise, hvorvidt de seneste måneder i Mellemøsten og Nordafrika har været udtryk for en momentan eufori eller om det vil være ”a defiening moment in history”.

Det er kendetegnende ved samtlige kvinder til konferencen, at deres ansigt lyser op ved snakken om demokrati, frihed og lige rettigheder i deres hjemland med de sociale medier har de muligheden for at viderebringe denne indstilling som ringe i vandet.

De er af en helt særlig støbning og deres kærlighed og vilje til at kæmpe for hjemlandet illustreres i en af kvindernes kommentar beretning om en nær ven, der havde fået tæsk af politiet og derefter blev sendt på hospitalet med bemærkningen: ” We are going to tweet the hell out of them”.

Af Espen Bidstrup, Center for Kultur og Udvikling