Fra tunesisk bonde til forretningsmand

Et dansk-tunesisk projekt skal forbedre tunesiske landmænds indtjening og mælkeproduktion og derved hjælpe til at indfri det nordafrikanske lands potentiale på området.

På en gård i det nordlige Tunesien hører køerne Beethovens 7. symfoni, når de bliver malket i bedriftens malkemaskineanlæg.

”Jeg læste i en rapport, at musik kan øge mælkeproduktionen, så nu forsøger vi os med det. Alting kan have en værdi,” konstaterer 27-årige Talel Fodha, agronom og leder af gårdens daglige drift, under en rundvisning på gården.

”Nordafrika tegner sig for 10 procent af den samlede efterspørgsel efter mælk på verdensmarkedet. Her ligger der store indtægtsmuligheder for Tunesien. Men det kræver, at kvaliteten af mælken øges Birgitte Wiedemann Daabeck, international seniorrådgiver for Videncentret for Landbrug

Med på rundvisningen er Birgitte Wiedemann Daabeck, international seniorrådgiver for Videncentret for Landbrug og leder af et treårigt dansk-tunesisk projekt med titlen ’Økonomisk udvikling og jobskabelse i den tunesiske mælkesektor’. Hun kalder bedriften, der med 72 køer er stor efter tunesiske forhold, for et forbillede for andre tunesiske landmænd. Derfor vil hun bruge gårdens ambitiøse driftsleder som mentor i mælkeprojektet, der fokuserer på egnen omkring byen Béja i det nordvestlige Tunesien.

”Tunesisk mælkeproduktion er på et forholdsvist højt niveau, men det kniber både med kvaliteten af mælken samt med nytænkning, samarbejde og deling af viden mellem de tunesiske landmænd. Her kan Talel Fodha spille en vigtig rolle. Ikke bare fordi han er dygtig, men også fordi han er tuneser. Det kan være med til at vise, at tunesiske landmænd kan styrke hinanden i stedet for at skabe et billede af, at rådgivning kun kan ske via rådgivere og udenlandske eksperter,” siger Birgitte Wiedemann Daabeck og melder om et stort, kontant potentiale i tunesisk mælk.

27årige Talel Fodha er agronom og leder af driften på en gård med 72 køer i det nordlige Tunesien. Foto Henrik Lomholt Rasmussen

”Nordafrika tegner sig for 10 procent af den samlede efterspørgsel efter mælk på verdensmarkedet. Og alene i Tunesiens to store nabolande Algeriet og Libyen, hvor man stort set ikke producerer mælk, er efterspørgslen så stor, at man p.t. importerer mælk fra Europa. Her ligger der store indtægtsmuligheder for Tunesien. Men det kræver, at kvaliteten af mælken øges. Det skal vores projekt bidrage til,” siger Birgitte Wiedemann Daabeck.

Ændret selvopfattelse

Den danske rådgiver efterlyser en holdningsændring hos Tunesiens mælkeproducenter.

”Det er vigtigt at få de tunesiske landmænd til at se sig selv som forretningsmænd – der tænker innovativt i kroner og øre og har en forretningsplan – i stedet for at opfatte sig som bønder, der overlever fra dag til dag. Det kan man gøre ved at hjælpe dem med at justere på småting så som arbejdsrutiner og produktion af eget foder,” siger Birgitte Wiedemann Daabeck.

For mens man på Talel Fodhas gård er selvforsynende med halm, ensilage og kraftfoder til køerne året rundt takket være en veltilrettelagt produktion af afgrøder på gårdens marker, er situationen anderledes for mange andre tunesiske landmænd.

Blandt andet fordi de hverken har maskineri eller jord nok til at kunne opbygge et lager med foder. Det gør landmændene afhængige af at købe dyrt kraftfoder – ofte af en tvivlsom kvalitet – af foderstoffirmaer. Især i sommerhalvåret, hvor tørke og temperaturer på til tider over 40 grader gør dyrkning af afgrøder umulig og får køernes mælkeydelse til at falde drastisk.

Det dansk-tunesiske mælkeprojekt skal skabe økonomisk vækst og flere arbejdspladser i landets landbrugssektor. Deter finansieret med 20 mio. kroner af Det Arabiske Initiativ. Læs mere om samarbejdet på Videncenter for Landbrugs hjemmeside

Halveret mælkeproduktion
Det kan Ahmed Feriani, som driver et husmandsbrug med syv malkekøer lidt uden for byen Testoura, tale med om.

”Om sommeren giver mine køer kun godt halvdelen af den mængde mælk, de yder om vinteren,” siger Ahmed Feriani på en solrig og 34 grader varm oktoberdag.

Han har lige fodret sine dyr i sin nybyggede stald, der set med danske øjne mest minder om et velvoksent skur opført i røde mursten, bliktag og et støbt betongulv. En seng i et hjørne af bygningen vidner om, at stalden ikke kun bebos af køer.

”Her sover en af mine sønner hver nat for at passe på dyrene. En ko koster 3.500 dinarer (11.500 kr.), så vi bliver nødt til at beskytte os mod tyveri,” siger Ahmed Feriani.

Ønske om vækst
Som årsag til nybyggeriet anfører han en ambition om vækst.

Projektet kan skabe vigtige fremskridt for tunesisk landbrug, der på sigt kan bidrage til at stabilisere landet og øge vores indtægter Houchim Toukabri, Center for Husdyr og Græsning

”Jeg vil gerne have nogle flere køer, så jeg kan producere noget mere mælk og tjene nogle flere penge. Derfor byggede jeg stalden. Den kostede mig 22.000 dinarer (knap 70.000 kr.). Pengene skaffede jeg ved at spare op og med hjælp fra min familie. Banken giver ikke lån til småfolk som mig,” konstaterer Ahmed Feriani.

Trods de simple forhold ser Birgitte Wiedemann Daabeck perspektiver i staldbyggeriet.

”I dag kommer omkring 90 procent af Tunesiens mælk fra små husmandsbrug med helt ned til to-tre køer. Man skal op på at have mindst ti køer, før en mælkeproduktion kan generere et overskud, som kan rykke noget. Derfor er Ahmed Ferianis idé om at opføre en stald for at få plads til flere køer god. Og at han selv kan rejse kapital til byggeriet vidner om initiativ. Her kan sagtens være noget at bygge videre på,” fastslår hun.

Aftale om mikrokreditlån
Når Ahmed Feriani, og andre af hans kolleger i Béja-regionen, får behov for nye investeringer, behøver de fremover ikke at være finansieret af lån fra venner, familie eller lokale lånehajer. Det dansk-tunesiske projekt om økonomisk udvikling og jobskabelse i Tunesiens mælkesektor har nemlig fået en aftale i stand med en lokal landbrugsbank og ENDA, et inter-arabisk mikrokreditprogram, der gør det muligt for landmændene i Béja-regionen at tage mikrokreditlån.

Sortbrogede køer udgør størstedelen af malkekvæget i Tunesien, hvortil de blev importeret fra Frankrig, der indtil 1957 havde Tunesien som et protektorat. Foto Henrik Lomholt Rasmussen
Sortbrogede køer udgør størstedelen af malkekvæget i Tunesien, hvortil de blev importeret fra Frankrig, der indtil 1957 havde Tunesien som et protektorat. Foto Henrik Lomholt Rasmussen

”Det åbner for, at de eksempelvis kan investere i såsæd, traktorer og byggeri uden at skulle låne fra fætre og kusiner og sætte sig i gæld,” påpeger Birgitte Wiedemann Daabeck.

På sit kontor i Béja glæder Houchim Toukabri, leder af projektpartneren Center for Husdyr og Græsning, sig over de nye perspektiver.

”Projektet kan skabe vigtige fremskridt for tunesisk landbrug, der på sigt kan bidrage til at stabilisere landet og øge vores indtægter,” siger Houchim Toukabri.

Læs også International støtte til mælkeproduktion giver afkast til Danmark