Tunesisk ost af dansk kvalitet

Under vejledning fra danske eksperter og med et par maskiner fra den vestjyske by Tarm, er den tunesiske mejeriejer Rafika Oueslati på vej til at skabe nye arbejdspladser og give hendes landsmænd nye smagsoplevelser. Hendes mejeri, Tuka Royal, åbnede i august, og de lokale tunesere får nu glæde af dansk-inspirerede oste.

Rafika Ouslati viser stolt et billede af to mænd, der læsser en maskine fra en container med et stort Mærsk-logo. Hun står ved siden af maskinen og smiler til kameraet, mens en ung tuneser forsøger at få sin trucks gafler under maskinen. Billedet er taget i maj, hvor inventaret til hendes mejeri ankom til landsbyen Toukaber, der ligger 75 km vest for den tunesiske hovedstad Tunis.

Det øjeblik, billedet foreviger, er høsten af frugten af en lang sej kamp for den 42-årige Rafika, som har en kandidatgrad i jura og er mor til tre børn.

”I 10 år har jeg haft en drøm om at omdanne mælk til ost. I 2013 gjorde min lærer mig opmærksom på det dansk-tunesiske mælkeprojekt, der støtter mælkeproduktion i det nordvestlige Tunesien. Hun foreslog, at jeg tog kontakt til folkene bag projektet for at undersøge muligheden for at få støtte og træning. Den mulighed greb jeg. ”

De højtuddannede unge tunesere ligger i top i arbejdsløshedsstatistikken, hvor nye officielle tal viser, at hver tredje blandt dem er arbejdsløs. Arbejdsløsheden i landet er på 15,6 %. Manglen på jobs og mulighed for at tjene til dagen og vejen er størst for kvinderne i landet. Næsten hver fjerde kvinde er arbejdsløs, mens hver ottende mand må bruge sine formiddage på en af de snesevise af fortovscafeer, som Tunesien er kendt for.

Rafika færdiggjorde sine studier i starten af 00’erne, men hun kunne ikke finde et job og gik derfor arbejdsløs i fem år. Hun fandt kærligheden hos en landmand og stiftede familie, men Rafika vidste, at hun også måtte finde et arbejde. Hun skiftede spor og begyndte at interessere sig for landbrug. I 2005 tog hun et kursus i kvægavl og mælkeproduktion. Hendes mand hjalp hende med at købe køer, og så var hun kørende som landkvinde, der solgte mælk og opdrog sine børn ved siden af.

Rafika mødte hurtigt en stor udfordring; det var ikke muligt at sælge den mælk, som blev malket. Derfor måtte hun tænke i alternativer for at få glæde af den mælk, som køerne gav. Her fik hun ideen til at bygge et lille mejeri.

“Min ambition var mindre, end hvad jeg har opnået indtil videre. Og dette skyldes bl.a., at jeg havde en meget nyttig samtale med en dansk kollega ved navn Arne. Han fortalte mig, at jeg vil være bedre tjent, hvis jeg tænkte 10 år ud i fremtiden, og hvis jeg arbejdede på at skabe en platform, der giver mulighed for videreudvikling.”

Rafika
Mejeriejer

I de seneste år har Tunesien oplevet stor frustration hos landmænd, som ikke har kunnet afsætte deres mælk. Udbuddet er større end efterspørgslen, og købekraften hos tuneserne er dalet. Derudover har det lave antal turister i landet påvirket hotellernes køb af mælk. Tidligere stod hotelsektoren for køb af ca. 30 % af mælkeproduktionen i landet. I forbindelse med store demonstrationer i 2015 hældte vrede landmænd massevis af mælk på gaden foran regeringskontorerne i Tunis, da de ikke kunne afsætte deres mælk.

”Efter en samtale i 2013 med min underviser, skyndte jeg mig at tage kontakt til det regionale landbrugskontor i Beja [den største by i regionen Red.]. Mit projekt blev udvalgt til at få støtte, og jeg begyndte rejsen mod min drøm”, fortæller Rafika med stolthed i stemmen, mens hun sidder på en plastikstol foran en stor maskine, der syrner mælken.

Hun fik træning i osteproduktion på en landbrugsskole tæt på hovedstaden Tunis. Og her spillede opbakningen fra familien en afgørende rolle i Rafikas rejse mod en selvforsørgende tilværelse.

”Støtten fra min familie har både været økonomisk og moralsk. Et par gange, mens jeg var helt nede og var ved at give op, fik jeg et skub af min mand og mine børn. Da jeg havde undervisning og skulle køre mere end 100 km om dagen frem og tilbage, fik jeg lift af min mand, og resten af familien passede mine børn.”

“Hvis jeg går tilbage til begyndelsen og tænker på, hvordan det har været, ville jeg ikke have troet, at jeg kunne nå så langt. Men fordi jeg havde viljen og har stræbt efter at komme i mål, er det lykkedes mig at være, hvor jeg er i dag.”

Rafika
Mejeriejer

Rafika fuldførte kurset i osteproduktion og fik også tilsagn om støtte fra det dansk-tunesiske mælkeprojekt. Det stoppede imidlertid ikke her. Efterfølgende fik hun yderligere mulighed for at optage et lån fra den tunesiske bank for landbrug. I dag er hun ejer af ostemejeriet: TUKA ROYAL.

”I første omgang var min plan bare at bygge et mejeri på 35 kvm., men det lykkedes mig at bygge et på ca. 300 kvm. Min mand har givet mig jorden og var også med til at finansiere en del af byggeriet. Min ambition var mindre, end hvad jeg har opnået indtil videre. Og dette skyldes bl.a., at jeg havde en meget nyttig samtale med en dansk kollega ved navn Arne. Han fortalte mig, at jeg vil være bedre tjent, hvis jeg tænkte 10 år ud i fremtiden, og hvis jeg arbejdede på at skabe en platform, der giver mulighed for videreudvikling. Så ender jeg ikke med at stå i en situation, hvor jeg skal splitte tingene ad for at bygge om og udvide. Jeg fulgte Arnes råd,” beretter Rafika.

Formålet med det dansk-tunesiske mælkeprojekt er at forbedre mælkekvaliteten i Tunesien, skabe beskæftigelse og inspirere de lokale bønder til at etablere andelsmejerier. Projektet er et samarbejde mellem det tunesiske landbrugsministerium, Fødevarestyrelsen og SEGES, som er dansk landbrugs nationale rådgivningscenter, der siden 2012 har modtaget støtte fra DAPP.

Maskinerne, som Rafika modtog i maj, blev produceret i den lille vestjyske by Tarm. Og de giver et løft til osteproduktionen i den region, hvor Rafika bor. De lokale tunesiske landmænd er vant til at producere ost på en gammeldags måde og til tider under tvivlsomme hygiejniske forhold.

”Da maskinerne kom i maj, fik vi besøg af teknikere fra Danmark, der hjalp os med at installere dem. De blev her i 35 dage, hvor de trænede os i brugen af maskinerne. Vi fik i samarbejde med dem produceret de første oste. Vi fulgte en opskrift, som vi udviklede sammen; det var en enorm udbytterig oplevelse for mig og mine kollegaer og forhåbentligt for de danske gæster,” siger Rafika med et smil.

Det er planen, at Rafikas mejeri skal fungere som et undervisnings- og udstillingsmejeri, hvor landmænd og andre interesserede kan få en indføring i osteproduktion.

Baghaven i stedet for Middelhavet

I dag producerer Rafika to slags oste, og hun håber, at produktionen vil vokse, når mælkeproduktionen i området stiger i løbet af vinteren og foråret.

”Jeg er gået igennem forskellige stadier, men der er stadig et stykke vej til mit mål. Jeg håber, at mit projekt vokser, og at salget af min ost kan brede sig til det internationale marked. Jeg ønsker, at folk i Tunesien og uden for landets grænser vil sætte pris på ostens smag. ”

For den jurauddannede landkvinde handler det ikke kun om at tjene penge. Hun vil også være et forbillede: ”Ved at gå ind i dette projekt, vil jeg gerne vise, at den tunesiske kvinde kan engagere sig i forskellige brancher og skabe resultater. Jeg vil også sende et signal til de unge i landet om, at det er muligt at skabe sin egen lykke, hvis man kigger i sin baghave i stedet for over Middelhavet. ”

Rafika påpeger, at opstarten af egen virksomhed ikke har været en let proces.

’’Vi har store udfordringer i forhold til de administrative tilladelser til at starte virksomhed. Den person, som ikke har tålmodighed, vil ende med at opgive i løbet af processen. Staten har ikke tillid til borgeren og står i vejen for bankgarantier og lån til iværksætterne. ”

Som et eksempel på den uoverskuelige bureaukratiske proces, skildrer Rafika hendes gentagne forsøg på at få lån til en vogn, som hun vil bruge til distribution af osten: ” Jeg har pendlet frem og tilbage til hovedstaden Tunis, faktisk mere end 30 gange, for at tale med centralbanken, men jeg har endnu ikke modtaget et svar på min ansøgning. ”

”Jeg er gået igennem forskellige stadier, men der er stadig et stykke vej til mit mål. Jeg håber, at mit projekt vokser, og at salget af min ost kan brede sig til det internationale marked.”

Rafika
Mejeriejer

Den spirende forretningskvinde, der nu er stolt ejer af et moderne mejeri, holder sig ikke tilbage fra at give et par råd på vejen til de tunesere, som vælger at gå i hendes fodspor: ”Det er vigtigt, at personen er målrettet og udholdende. Hvis jeg går tilbage til begyndelsen og tænker på, hvordan det har været, ville jeg ikke have troet, at jeg kunne nå så langt. Men fordi jeg havde viljen og har stræbt efter at komme i mål, er det lykkedes mig at være, hvor jeg er i dag. Jeg vil opfordre de unge til ikke at miste håbet og være villige til at ofre noget for succesen. ”

Tunesisk ost med dansk kvalitet

Udover mejeriet, der blev bygget klods op af hendes hus, har Rafika åbnet en lille butik i den nærmeste by, Mejaz El bab. Hun valgte en butik, der ligger ved en hovedvej, som forbinder mange byer med hovedstaden Tunis. Her er kundepotentialet tilstede. I butikken sælger hun tre slags oste: gouda, edamer og en lokal hvid ost.

”Der kører flere personer forbi for at købe vores ost. Folk kan ikke tro, at osten er produceret i Tunesien. Jeg fortæller dem, at den er produceret i den lille landsby Toukaber, og kunderne får i samme ombæring også historien om den danske inspiration og støtte”.

Ikke al dansk inspiration har ramt plet. Især støbeformene fra Danmark, gav Rafika et par udforinger. ”De forme, som mine kollegaer fra Danmark leverede, var for store og passede ikke til købekraften her i landet. Den nuværende form vejer ca. 2 kilo, og det bliver svært for den gennemsnitlige tunesere fra vores egn at købe,” fortæller Rafika og henviser til, at hun vil forsøge at tilføje en ny form til hendes produktion. Den nye støbeform bliver en kugleform, der vejer mindre end et kilogram. Ifølge Rafika er det den form, som tuneserne foretrækker.

I de første måneder af projektet har Rafika skabt fem arbejdspladser i mejeri og butik. Derudover køber hun mælk fra de lokale landmænd, hvilket bidrager til at skabe bedre vilkår for dem.

”Indtil videre fungerer jeg som bogholder og administrator. Derudover får jeg hjælp af min nærmeste familie som tager vagter i butikken. Når min ansøgning om at få lån til at købe en vogn går igennem, vil jeg ansætte en chauffør, der skal distribuere osten til andre byer i regionen, ” afslører Rafika.

Rafika vil arbejde på, at produktionen kan nå op på 3000 liter mælk om dagen, hvor der køres med to hold i mejeriet: dag og aftenhold.