De unge tunesere søger nye veje mod jobs

Flere og flere unge tunesere kaster sig ud i iværksætteri. Deres ambitioner er tårnhøje på trods af de økonomiske udfordringer i Tunesien. Eksperterne påpeger en række forhindringer for startups i det tunesiske system, men de stor gruppe unge arbejder trods problemerne hårdt for at skabe deres egen forretning og nye arbejdspladser til landet.

I et lagerhal lidt nord for den tunesiske hovedstad sidder den 30-årige Essia Chaloueh på sit kontor i bydelen Borj Louzir og holder, via et lille glasvindue, øje med de tre mandlige håndværkere, der arbejder i hendes værksted. Hun er én i en voksende gruppe af unge tunesere, som har fundet modet til at kaste sig ud i iværksætter-eventyret.

Chaloueh har en kandidatgrad i design og har leget med tanken om at være sig egen chef, siden hun var studerende. Efter endt uddannelse fik hun fast arbejde i en virksomhed, men det slukkede ikke for hendes tørst efter at være selvstændig.

Med en rolig stemmeføring fortæller hun, at hendes rejse som iværksætter allerede startede under studietiden. Men det var først muligt at realisere hendes planer, da hun faldt over et opslag på nettet fra Souk Attanmia [Udviklingsmarked på arabisk], et initiativ der støtter de unge iværksættere.

Efter den tunesiske revolution i 2011 blev Souk Attanmia oprettet som et fælles projekt mellem Den Afrikanske Udviklingsbank og 19 andre partnere.

” Min ide er at lave sækkestole og andre traditionelle tekstiler og give dem en moderne islæt. Da jeg kontaktede Souk Attanmia i 2014 fik jeg adgang til en træning og mentorordning som iværksætter. Jeg investerede selv 28.000 (TND) i projektet og fik et tilsvarende beløb som kapitaltilskud fra AFDB. ” Chaloueh beskriver hendes første skridt på iværksætteri-vejen, mens hun læner sig tilbage i kontorstolen under et stort skilt med ordet ”Pouffy”, som er virksomhedens navn.

”Jeg forsøger altid at være kreativ. Derfor tog jeg udgangspunkt i den tunesiske kulturarv, som har været negligeret af de store virksomheder, fordi deres produktioner skulle være kopier af de internationale produkter.”

Essia Chaloueh
Iværksætter, Tunesien

I december 2017 blev den tunesiske hovedstad Tunis kåret som MENAs bedst egnede by i til startups og iværkætteri af den tyske organisation Enpact. Tunis scorer 57,9 point ud af 100 på The Startup Friendliness Index (SFI), og dermed tager byen førstepladsen foran andre arabiske byer som eksempelvis Amman, der scorer 55 point, og Kairo, der får 46 point, mens den marokkanske hovedstad Rabat må nøjes med 40 point.

Indekset måler på faktorer, som omfatter den menneskelige kapital, adgang til finansiering, infrastruktur for iværksætterne, makro kontekst og markedet.

Entreprenante unge søger inspiration i kulturarven

Udover at score højest på iværksætteri-venlighed, er Tunis også epicentret for iværksætterånden, når det gælder antal startups i landet. Ud af 386 registrerede startups på landsplan, er 342 af disse placeret i Tunis. Dette svarer til 88 % ifølge tal fra Biat Foundation, der har specialiseret sig i at kortlægge startups i landet.

Chaloueh beskriver med store armbevægelser, hvordan hun benyttede sig af alle tænkelige metoder for at sælge sine produkter i opstartsfasen:

”Jeg bankede på alle døre for at komme i kontakt med de virksomheder, der potentielt kunne være interesserede i mine produkter. Jeg talte med de store og små aktører på markedet, og heldigvis var der nogle, som valgte at købe mine produkter”.

I Tunesien har hver region en særegen tradition for et specifikt håndværk, og dette brugte Chaloueh i koncept- og produktudvikling.

”Jeg forsøger altid at være kreativ. Derfor tog jeg udgangspunkt i den tunesiske kulturarv, som har været negligeret af de store virksomheder, fordi deres produktioner skulle være kopier af de internationale produkter”.

New York åbner døren

At bruge den lokale kulturarv aktivt var en strategi, der kom hende til fordel. I 2016 fik hun mulighed for at præsentere sit håndværk på en messe i New York. De internationale designere fik øje på de – med deres ord – ”unikke produkter”. Deltagelsen i messen gav afkast, og Chaloueh begyndte at få ordrer fra Canada og Australien.

”Det internationale marked har været mit mål fra begyndelsen, fordi det tunesiske marked ikke er ret stort, og købekraften er ikke tilstrækkelige. Jeg havde en personlig ambition om at eksportere mine varer, og det er lykkedes mig”.

Essia har kaldt sin virksomhed ‘Pouffy’, og produkterne er inspirerede af den tunesiske kulturarv.

I dag har Essia seks faste ansatte, og i sommersæsonen beskæftiger hun 10 personer. Derudover har hun faste samarbejdsaftaler med snesevis af lokale håndværkere fra forskellige provinser i Tunesien.

Hendes indtjening kan kun lige præcis holde bundlinjen i plus, men hun betragter den tid, som hun bruger på sit projekt, som en investering i fremtiden.

”Jeg har aldrig været glad for at arbejde i en fast tidsramme f.eks. fra 8- 16. Jeg ville sætte mine egne rammer, og det kan jeg nu. Jeg arbejder flere timer, men jeg har en frihed til at udleve min drøm og skabe en succeshistorie, og det er jeg stolt af”, siger Chaloueh.

Ingen frygt for at fejle

Efter Jasmin-revolutionen oplevede Tunesien en vækst i iværksætteri, og denne udvikling har trukket en del internationale aktører til landet. De ønsker at støtte de unge til at starte deres egne virksomheder. Den tunesiske stat har også iværksat en række initiativer, der både har til formål at styrke denne udvikling og at hjælpe de unge med at realisere deres drømme.

Klokken nærmer sig 18, og unge strømmer til lokalerne på første sal ved de moderne bygninger langs søbredden, hvor virksomheden Level 1 afholder et arrangement med en tysk iværksætter, der er rejst over middelhavet for at dele sin viden og sine erfaringer med de tunesiske unge.

Ryads Bouslama har startet Level 1 for at støtte andre ivræksættere

Level 1 er en startup, som blev etableret i september 2017 af 33-årige Ryadh Bouslama. Det er ikke hans første iværksætterprojekt; Bouslama har prøvet det to gange før, og det endte med at sande til. Men der skal mere til for at slå iværksætterånden ud af ham.

”De første to forsøg har hjulpet med at skabe et stærkt netværk bl.a. i erhvervslivet i Tunesien, og det har lært mig mange ting. Derfor føler jeg mig mere sikker denne gang, og jeg har netop startet denne virksomhed for at hjælpe de unge med at undgå de fejl, som jeg selv begik, da jeg gik denne vej i 2009”, siger Bouslama.

Level 1 er et kontorfællesskab for unge, som har brug for et skrivebord, når de skal arbejde på deres projekter. Mottoet, som dekorerer væggene, er klart: ” Discover. Dream Do”. De unge har mulighed for at leje et skrivebord på daglig, ugentlig og månedlig basis. Det er også muligt at leje et skrivebord på timebasis. En hel dag koster 25 (TND), svarende til omtrent 62,50 kroner.

”De første to forsøg har hjulpet med at skabe et stærkt netværk bl.a. i erhvervslivet i Tunesien, og det har lært mig mange ting. Derfor føler jeg mig mere sikker denne gang, og jeg har netop startet denne virksomhed for at hjælpe de unge med at undgå de fejl, som jeg selv begik, da jeg gik denne vej i 2009.”

Ryadh Bouslama
Iværksætter, Tunesien

Omkring 30 unge er mødt op til oplægget i aften. Bouslama peger på det lokale, hvor de unge har sat sig til rette, og fortæller, at formålet ikke alene er at udleje skriveborde. ”Ideen er at skabe et sted for unge med drømme, hvor de kan mødes og berige hinanden og forhåbentlige kan udveksle tanker og ideer, som hjælper dem til at realisere deres mål”.

Der afholdes hver måned flere gratis oplæg i lokalerne; alene i september og oktober har 600 unge deltaget.

Bouslama bruger også sine erfaringer og sit netværk til at guide de unge. Derudover holder han selv oplæg og forsøger at etablere netværk mellem de unge og virksomhederne.

En af de største forhindringer på de unge tuneseres vej til succes er den manglende adgang til det globale marked, mener Bouslama.

Det hele er nyt og det skaber udfordringer

En rapport fra Verdensbanken fra september 2017 placerer Tunesien på 88. plads, når det handler om at etablere forretning. En tilbagegang på 11 pladser i forhold til året før.

Men disse tal bekymrer ikke Houda Ghozzi, som er Ph. D og lektor på det anerkendte universitet Mediterranean School of Business i Tunis. Hun peger på, at landet netop er kommet ud af en revolution, og at det politiske system endnu ikke er stabilt.

Ph.D. Houda Ghozzi advarer imod at tro, at iværksætteri kan løse alle problemerne på det tunesiske jobmarked.

”Der har været mere fokus på politik end økonomi i de seneste år. Vi har stadig til gode at se store initiativer på det økonomiske område”, fortæller Ghozzi.

”Som jeg kan se det nu, er der tre store hindringer i vejen for disse unge; 1. det rigide administrative system og dets mange indviklede regler, 2. den tunesiske valuta og dens begrænsede mulighed for bevægelse og 3. de unge iværksætteres begrænsede adgang til det internationale marked og fonde”.

Houda Ghozzi
Ph.D, Mediterranean School of Business

Hun påpeger, at der er politisk fokus på iværksætteri, og betegner det som ”et ungt eco-systemet, der stadig er i opstartsfasen’’. Ghozzi fremhæver tre store udfordringer for de håbefulde unge iværksættere: ”Som jeg kan se det nu, er der tre store hindringer i vejen for disse unge; 1. det rigide administrative system og dets mange indviklede regler, 2. den tunesiske valuta og dens begrænsede mulighed for bevægelse og 3. de unge iværksætteres begrænsede adgang til det internationale marked og fonde”.

”Det er forkert at tro, at startups kan være med til at bringe arbejdsløsheden i landet til ende, især når det handler om de teknologisk-baserede startups. Jo mere teknologien vinder indpas i denne sektor, des færre arbejdspladser vil være der være til de unge tunesere.”

Houda Ghozzi
Ph.D, Mediterranean School of Business

Hun advarer mod at tro, at startups og iværksætteri alene vil løse arbejdsløsheden i Tunesien. ”I disse år har vi at gøre med en generation, der er villig til at gå andre veje end forældregenerationen. De unge er meget entreprenante. Men dette kan ikke løse hele udfordringen. Der er brug for at genopleve de store sektorer som eksempelvis turisme for at kunne bringe arbejdsløshedsraten ned”. Hun tilføjer: ”Det er forkert at tro, at startups kan være med til at bringe arbejdsløsheden i landet til ende, især når det handler om de teknologisk-baserede startups. Jo mere teknologien vinder indpas i denne sektor, des færre arbejdspladser vil være der være til de unge tunesere.”

Halter bag ud

Noomen Lahimar, adjunkt i økonomi, er enig med sin kollega Ghozzi og giver et eksempel: ” I Tunesien er mulighederne for at betale online meget begrænsede, og virksomhederne kan ikke modtage betalinger fra udlandet via tjenester som Paypal. Dette sætter en naturlig stopper for mange iværksættere, især de webbaserede startups, da onlinebetalinger spiller en afgørende rolle for deres overlevelse”.

Lahimar mener, at der er brug for reformer, der dels kan være med til at skabe bedre resultater og dels kan øge de unges chancer for at nå i mål med deres projekter.

”Det er nemmere at tage beslutninger under diktatur. Men i et friskt demokratisk samfund som det tunesiske er politiske beslutninger lidt længere undervejs. Derudover er vores politikere ikke modne nok til det arbejde, der følger med et demokrati”, tilføjer han.

”Det er nemmere at tage beslutninger under diktatur. Men i et friskt demokratisk samfund som det tunesiske er politiske beslutninger lidt længere undervejs. Derudover er vores politikere ikke modne nok til det arbejde, der følger med et demokrati.”

Noomen Lahimar
Adjunkt i Økonomi

”Hvad angår aftryk og store resultater, har vi dem stadig til gode. Det kan skyldes, at markedet er for lille, og de nye etablerede virksomheder kæmper for at vokse. Derudover har de brug for mere tid til at få adgang til markedet ”, påpeger Lahimar.

Ifølge den ung spirende forretningskvinde Essia Chaloueh, er hemmeligheden bag succes ret simpel: at vælge at arbejde med det, som man kan lid

Tilbage i værkstedet sidder Chaloueh og har et smil på læberne. Hun ser sig selv som en heldig ung kvinde, der blev hjulpet af omstændighederne, og hendes budskab til sin generation er klart: ”Staten har ikke kapacitet til at ansætte alle jer. I har mulighed for at stå i spidsen for jeres eget arbejde. Staten har givet os mulighed for at få uddannelse. Det umulige er ikke tunesisk. Der er mange tunesere, som har skabt succes i hele verden. Hvis man bestræber sig nok og har viljen, vil man opnå succes”.

Ifølge den ung spirende forretningskvinde, er hemmeligheden bag succes ret simpel: at vælge at arbejde med det, som man kan lide.

Chaloueh er enig med eksperterne i, at en af de største udfordringer for iværksætterne er valutaen og fravær af mulighed for at betale eller modtage betalingen for sine varer online.

”Efter min mening har Tunesien brug for, at det er nemmere at eksportere sine varer, og at online betalinger bliver en mulighed. ”

Vil du vide mere? Se denne video med den tunesiske iværksætter Khaled Boushousha