Dansk-Egyptisk Dialog Institute (DEDI) – K7 på Kirkepladsen i Allinge, over for Turistinformationen
DEDI har program alle dage i deres telt, som de har omdannet til en mellemøstlig oase, hvor man kan komme forbi til en snak med DEDIs ansatte om deres arbejde i Egypten.
12. juni 12:00 – 13-30: Kunstnerisk ytringsfrihed i skyggen af politisk modstand og kapitalistiske interesser
Kunstnere i Mellemøsten og andre steder i verden er dybt involveret i processer for social forandring. Repressive regimer og kapitalistiske interesser sætter dog forhindringer op, når kunstnere går i offensiven. Så hvordan forsvarer man kunsten, når politisk modstand og kommercielle interesser svigter kunstneres frihedsrettigheder? Og hvad har en campingvogn, en Louis Vuitton-taske og kunstnerisk ytringsfrihed i Egypten med hinanden at gøre?
Få svarerne, når kunstner Nadia Plesner, der har stået op for kunstnerisk ytringsfrihed mod storkapitalen, og Elsebeth Krogh, direktør i Center for Kultur og Udvikling, som støtter kulturorganisationer og kunstnere i kampen for kunstnerisk ytringsfrihed, taler om kunstnerisk ytringsfrihed langt fra Danmarks grænser.
12. juni 15:00 – 16:30: ”Leaders for Interreligious Understanding” – metode mod radikalisering
Danmissions dialog program, “Leaders for Interreligious Understanding” har siden 2011 kapacitetsopbygget unge ledere i arbejdet med konfliktløsning, religiøs mangfoldighed og fredelig sameksistens. Nogle af disse kristne og muslimske ledere fra Danmark, Syrien og Libanon er med på Folkemødet for at diskutere, hvordan religion kan bruges til at modvirke radikalisering og ekstremisme i både Danmark og i Mellemøsten.
Mød Sheikh Mohammad Abou Zeid, imam og dommer fra Sidon i Libanon, Rev. Hadi Ghantous fra National Evangelical Synod of Syria and Lebanon, Zubair Butt Hussain, debattør and tidligere talsmand for “Muslimernes Fællesråd” og Henrik Sonne Petersen fra Danmission. Debatten vil blive modereret af Natasha al-Hariri.
12. juni kl 18-19:30: Koncert med Benjamin Koppel-Maktoub Trio-Tommy Anderson (DA/EG/S)
Koncert med egyptiske Maktoub Trio sammen med den danske saxofonist Benjamin Koppel og den svenske bassist Thommy Andersson, som sammen præsenterer resultatet af et års musikalsk samarbejde, hvor musikerne har inspireret hinanden.
12. juni kl. 20:00: Reception for partnere under Det Arabiske Initiativ og venner
DEDI er en del af det Arabiske Initiativ, der består af en række organisationer, der gennem lokale partnerskaber arbejder i den arabiske verden og Danmark. Mød DAI repræsentanter, partnere og andre særlige gæster.
13. juni, 09:00 – 10:00: Koncert med Maktoub Band
Maktoub spiller en blanding af klassisk arabisk musik og jazz. Maktoub betyder “det, der står skrevet”. Bandet blev stiftet i 2013 og har givet flere koncerter i Danmark og har optrådt i DR P1, P8 Jazz og på TV2News.
13. juni, 10:00 – 11:00: Journalist i Mellemøsten: Puk Damsgård og Anders Jerichow
Puk Damsgård, forfatter og Mellemøsten-korrespondent for DR og journalist vil i samtale med Mellemøsten-kommentator Anders Jerichow (Politiken) hun fortælle om at bo i Kairo og at arbejde som journalist i Mellemøsten. Puk Damsgård er kendt for sine mange tv-reportager fra de arabiske lande, Afghanistan og Pakistan og har senest udgivet den prisbelønnede bog om den syriske borgerkrig, ”Hvor solen græder”.
13. juni 12:00 – 13:30 – Egyptiske medier – friheder og ansvar
Det Dansk-Egyptiske Dialog Institut har en række projekter, som har til formål at fremme god journalistik og at diskutere vilkårene for den egyptiske presse. Under samtalen vil den berømte egyptiske tv-vært, Dr. Mohammad Mahfouz, og Noha El-Nahass, leder af Det Dansk-Egyptiske Dialog Instituts medie-program, fortælle om projekterne og om de problemer, egyptiske journalister slås med både i kulturel, politisk og økonomisk henseende. Dr. Mohammad Mahfouz har arbejde for både egyptisk tv og radio og for BBC. Pernille Bramming, journalist og redaktør på Weekendavisen moderer debatten.
13. juni 14:45 – 16:15 – Da talentet slap løs i Egypten
Under og efter den egyptiske revolution i 2011 fik mange unge mulighed for at engagere sig i samfundet og kulturlivet, og masser af nye talenter myldrede frem. DEDI har arrangeret møder og åbnet for kulturelt samarbejde mellem danske og egyptiske unge i en lang række sammenhænge, blandt meget andet ved at arrangere Egypt Photo Marathon.
På mødet fortæller Mohammad Abotera, medarbejder ved Det Dansk-Egyptiske Dialog Institut og den egyptiske arkitekt Omar Nagati om, hvad revolutionen har betydet for unge med kunstneriske talenter og ambitioner og vejen frem. Pernille Bramming, journalist og redaktør på Weekendavisen moderer debatten.
13. juni 16:15 – 17:00 Egyptiske arkitekter forvandler Downtown Kairo
Kairo Downtown blev anlagt i slutningen af 1800-tallet og blev tegnet af den berømte, franske arkitekt, Baron Haussmann. Grundplanen med stjernepladser og rette hovedgader er stadig intakt. Det betyder, at også de mange buede passager, som forbinder gaderne, der netop ikke er parallelle med hinanden, også stadigvæk findes.
Mød Omar Negati, en af flere egyptiske arkitekter, som gennem “Cairo Downtown Passage” projektet udforsker og restaurerer den arkitektoniske kulturarv i Downtown og bringe nyt liv til ellers forfaldne steder.
13. juni 18:00-19:00: Ungdompolitisk kultur i Egypten
Dialog Instituttet har i løbet de seneste år udviklet et samarbejdet mellem danske og egyptiske ungdomspolitikere, ligesom man har støttet flere forskningsprojekter og udarbejdelse af opinions-undersøgelser. På mødet vil den egyptiske politiker Mohammed Farid diskuterer det politiske livs vilkår og muligheder i Egypten med forskeren Nadine Abdalla samt Shahdan Arram, som er medarbejder ved Dialog Instituttet. Pernille Bramming, journalist og redaktør på Weekendavisen moderer debatten.
DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd – C21 Ungdommens og Spejdernes Hus – Cirkuspladsen
13. juni 12:50 – 13:50: Dansk-arabisk ungdomsdialog om demokrati og værdier
Oplev og udforsk dialogens muligheder med DUFs Dialogambassadører fra Danmark og Mellemøsten, når de sammen med publikum bruger dialog som redskab og reflekterer over unge frivilliges rolle i Det Arabiske Initiativ.
Ungdommens Røde Kors – J2 Aktivitetshuset – Kæmpestranden
12. juni 15:30 – 16:30: Frivillighed er fremtidens sikkerhedspolitik
Kan Ungdommens Røde Kors eller organisationer, der ligner os, spille en rolle i at fremme fred og stabilitet i Mellemøsten gennem frivillighed? Vær med til at finde løsninger på, om og hvordan det i så fald kan gøres, når Ungdommens Røde Kors inviterer til at trække i arbejdstøjet og i fællesskab med publikum udforske om ”Frivillighed er fremtidens sikkerhedspolitik”.
Mellemfolkeligt Samvirke – J17 Globale Gymnasier & Mellemfolkeligt Samvirke – Kæmpestranden
12. juni 11:30 – 13:00: Fortællinger om Syrien med dokumentarist Nagieb Khaja
Kom, hør og stil spørgsmål til journalist og prisbelønnet dokumentarist Nagieb Khaja, som har besøgt det krigsramte Syrien flere gange. Du får desuden et oplæg om Mellemfolkeligt Samvirkes arbejde i regionen ved Peter Christiansen, der er direktør for MS/ActionAid’s arbejde i Mellemøsten.