Hvor vi arbejder

Marokko har oplevet protester, strejker og sociale spændinger, men har undgået større oprør ved at forpligte sig til en reformagenda. Ved Det Arabiske Forår var Marokko hurtig til at tilpasse sig den nye virkelighed og imødegå de omfattende protester i landet, blandt andet ved vedtagelse af en ny forfatning ved folkeafstemning i juli 2011. På trods af viljen til reform og skridt for at overholde internationale  menneskerettighedsstandarder, er der dog stadig udfordringer, som gør en fortsat indsats i landet højst relevant.

Marokko er ifølge grundlov et konstitutionelt monarki. Kongen har dog meget magt ifht. parlamentet, hvorfor der er tvivl om, hvem der egentlig styrer landet. Politiske partier opfattes som ugennemsigtige, og borgerne mangler muligheder for at engagere sig i samfundet; dette har særlig betydning for unge, der udgør en tredjedel af befolkningen.

Det er ulovligt at danne partier på baggrund af sprog, religion, geografisk placering eller etnicitet, hvilket i praksis betyder, at den største oprørsbevægelse i landet, som er islamisk, ikke kan stille op til valg. Det er ligeledes ulovligt at kritisere kongens beslutninger. Retssystemet og økonomien er præget af korruption, og selvom der er sket fremskridt på menneskerettighederne, rapporteres der stadig om brud på rettigheder.

DAPP’s aktiviteter i Marokko startede i 2004, og der har sidenhen været en bred palet af danske indsatser i Marokko omkring blandt andet ligestilling, menneskerettigheder, økonomisk vækst og jobskabelse.

Tunesien er det mest demokratiske land i regionen – også inden opblomstringen af Det Arabiske Forår i 2011 var der f.eks. udtalte rettigheder for kvinder og minimalt religiøst funderet lovgivning. Siden protesterne i 2011 har der været yderligere demokratisk udvikling, og selvom islamister vandt det første frie valg efter revolutionen, blev deres forsøg på at indføre sharia-lovgivningen afværget, da de i 2013 blev tvunget til at gå af. I 2014 vedtog Tunesien en ny demokratisk og liberal grundlov. Et af de vigtigste og mest solide fremskridt efter 2011 ses i form af en styrket ytrings- og pressefrihed. Der er dog stadig behov for at forbedre den aktuelle lovgivning på området og at sikre dens implementering.

Da det tunesiske oprør kulminerede var der håb og tro på forandring. I dag er den generelle stemning i Tunesien mindre optimistisk – det er blevet tydeligt , hvor store udfordringerne er, og at de problemer, der er i landet dels er vanskelige at adressere og ikke mindst løse, og at der er mange og forskelligartede interesser på spil. Tunesien oplever en dårlig økonomisk udvikling, manglende investeringer, en regionalt meget skæv fordeling af goder og muligheder, samt en ungdomsarbejdsløshed på helt op til 50 % i de mest udsatte områder. Dette er kilde til desillusionering hos de unge og til tilbagevendende sociale uroligheder i de indre og sydlige dele af landet.

DAPP har siden 2011 støttet den tunesiske transitionsproces og bidraget til den økonomiske udvikling. Dette er sket igennem en lang række projekter implementeret af danske, tunesiske og internationale partnere indenfor bl.a. menneskerettigheder, ligestilling, ungdomsbeskæftigelse, iværksætteri og medborgerskab.

Egypten har i de seneste år gennemgået en voldsom politisk udvikling. I 2011 førte store folkelige demonstrationer til, at præsident Mubarak blev afsat efter 29 år på posten.

Der blev udskrevet demokratisk valg, og der åbnede sig et politisk rum, hvor civilsamfundet blomstrede og mange nye organisationer opstod. I 2014 kom det nuværende regime til.

Det har indført en række restriktive tiltag, der udfordrer civilsamfundets funktion og uafhængighed. Blandt andet har kritiske stemmer haft meget trange kår, og en medielov fra 2016 har øget regeringens kontrol med medierne. Egypten er blandt de lande i verden, hvor flest journalister er fængslede. Derudover er sikkerhedssituationen i Egypten forværret de seneste år med en række terrorangreb og jævnlige angreb på sikkerhedsstyrker særligt i Sinai. Regeringen har reageret med sikkerhedstiltag, der i visse tilfælde krænker befolkningens grundlæggende menneskerettigheder. Egyptens generelle økonomiske situation er præget af korruption og økonomisk ulighed med betydelige geografiske, religiøse og kønsforskelle.

DAPP har siden 2003 støttet bl.a. menneskerettigheder, uafhængige medier, religiøs dialog, samt unges og kvinders politiske deltagelse og adgang til arbejdsmarkedet i Egypten. Indsatsen sker konkret gennem partnerskaber mellem danske civilsamfundsorganisationer og egyptisk civilsamfund, myndigheder og erhvervsliv.

Jordan er politisk og sikkerhedsmæssigt relativt stabil, men er præget af konflikterne i Syrien og Irak. Globalt set er Jordan et de lande, som huser flest flygtninge – svarende til cirka 20 % af landets befolkning. Jordan er udfordret af en manglende offentlig dialog og inklusion, hvilket avler utilfredshed, migration og radikalisering, særligt blandt unge mænd.

Derudover lider Jordan af en alvorlig vandknaphed, der kun vil blive værre over tid og som skaber risiko for vandrelaterede konflikter. Jordan er et konstitutionelt kongedømme, hvor kongen både er statschef, øverstkommanderende for hæren og har den udøvende magt samt retten til at erklære krig, opløse parlamentet og vælge landets statsminister. Politiske partier står typisk svagt, og det er almindeligt at stemme på stammetilknyttede uafhængige kandidater. Bestræbelser på at opnå politisk og administrativ decentralisering mangler støttepolitikker, som er nødvendige for en effektiv gennemførelse. Arbejdsløsheden er desuden en udfordring, særligt for unge. Arbejdsløsheden var i 2021 på 19,3 %, mens tallet er omkring det dobbelte for unge, hvilket er den største ungdomsarbejdsløshed i regionen. Jordan har, som resten af regionen, også udfordringer med ligestilling. Både juridisk og økonomisk kønsdiskrimination hæmmer en demokratisk og økonomisk udvikling i landet.

DAPP støtter arbejdet for reformer og demokrati i Jordan for at bidrage til at sikre fortsat stabilitet og vækst. DAPP har siden 2005 samarbejdet med jordanske offentlige myndigheder, civilsamfund og erhvervsliv om at støtte udviklingen af et retfærdigt retssystem, unges politiske og økonomiske deltagelse, kvinders rettigheder og adgang til arbejdsmarkedet, samt styrkelse af uafhængig og dybdegående journalistik.