Ligesom det er tilfældet med millioner af andre syrere, er jeg blevet tvunget til at forlade mit land og droppe mine universitetsstudier. Siden jeg ankom til Zaatari-flygtningelejren i Jordan i 2013, har jeg forsøgt at tilpasse mig min nye virkelighed.

Jeg begyndte hurtigt at lede efter måder, hvorpå jeg kunne forbedre min situation, så jeg kunne få indflydelse på og selv forme min fremtid. Jeg startede mit eget projekt – Tammams dukker – hvor jeg bruger mine manuelle og håndværkstekniske færdigheder og laver trælegetøj til børn. Det, jeg tjener, sikrer mig og min familie en uafhængig indkomst, der dækker vores basale behov, og som derfor også har hjulpet til at stabilisere os rent psykisk.

Min generation, der forlod Syrien, er gået igennem forskellige stadier af nød og frygt. Det har påvirket vores psyke og vores evne til at drømme. Vi er den forsømte generation. Vi blev svigtet af nutiden, og vores fremtid er fuld af udfordringer. Alligevel er jeg fast besluttet på at udvikle mine evner og udnytte tiden og de muligheder, jeg har.

Selvom jeg har Tammams dukker, er det min drøm at afslutte mine franskstudier på universitetet. Uddannelse er det eneste, der kan genoprette, hvad krigen har ødelagt, og garantere en sikker fremtid. Derfor prøver jeg at få et stipendium. Hvis ikke det lykkes, registrerer jeg mig på universitetet for egen regning, selvom det vil være svært for mig og min familie, da studieudgifter er meget høje her i Jordan.

At leve som flygtning er et mareridt i sig selv på grund af bekymringer for fremtiden. Det, der bekymrer mig mest, er, om mine børn kan få en god uddannelse, så de på den måde bliver sikret et anstændigt liv.

Jeg stræber efter at afslutte mine studier og udvide min forretning, så mine produkter kan blive solgt i hele verden.