100 år efter er vold mod kvinder stadig et problem i DK og MENA

Azza Soliman er medstifter og formandkvinde i Center for Egyptiske kvinders Retshjælp (CEWLA) i Kairo. CEWLA giver gratis juridiske, sociale og psykologiske ydelser til kvinder og marginaliserede grupper og udøver fortalervirksomhed for forbedrede beskyttelse af deres rettigheder. Foto: Janne Louise Andersen

Fremtrædende kvinderettighedsforekæmpere fra Danmark, Mellemøsten og Nordafrika mødtes i København for at samligne deres arbejde for at stoppe seksuel vold mod kvinder. Randi Theil Nielsen, sekretariatsleder i Kvinderådet forklarer hvorfor.

Kan vi lære noget af hinandens erfaringer i Danmark og lande i Mellemøsten og Nordafrika, når vi lever under så forskellige samfundsforhold som tilfældet er i dag?

Ja, vi har i Danmark brug for at genopfinde aktivismen. ”Stop Sexisme” kampagnen er et godt eksempel på, at der sker noget nu. Men der kan gøres mere. Når vi ser på os selv udefra, så kan kvindeorganisationerne i Danmark lære noget af den aktivisme, energi og aktionsformer, vi kan se findes i de lande, vi samarbejder med.

Derudover har vi alle i MENA og Danmark et problem med at inddrage mænd i kampen mod seksuel vold. Det blev meget tydeligt på konferencen, hvor Anthony Keedy fra ABAAD – Resource Center for Gender Equality i Libanon og Luis Lineo fra Män för Jämställdhet (Men for Gender Equality) i Sverige fortalte om arbejdet for at inddrage mænd i kampen mod vold og opgøret med sterotype forestillinger om maskulinitet.

I Danmark har vi også noget at byde på, som de andre kan lære af: vores tradition for at samarbejde, både politisk og i civilsamfundet. Vi har i Danmark noget, som kvindeorganisationerne og kvinderne i Mellemøsten ikke har, nemlig et velfærdssystem med ret til behandling, som gør, at man har et sted at gå hen, når man er blevet udsat for vold. Vores lovgivning er også bedre på mange områder, selvom vi ikke er tilfredse med den. Vores partnere kan selvfølgelig ikke importere vores velfærdsmodel, men der er måder at arbejde på, som kan inspirere og omskabes til andre forhold.

Som kvindeorganisation vil vi gerne være med til at udbrede kendskabet til vold mod kvinder og karakteren af den i Danmark og forskellige lande i MENA. Og ikke mindst styrke indsatsen for at bekæmpe volden.

Hvad har seksuel vold med 100-året for de danske kvinders stemmeret at gøre?

Konferencen fandt sted i København d. 27-28. maj og var arrangeret af Kvinderådet  i samarbejde med KVINFO og EMHRN (Euro-Mediterranean Human Rights Network) LOKK og Danner finansieret af Det Arabiske Initiativ.


Kampen for politiske rettigheder var og er et helt afgørende skridt på vejen til et rigtigt demokrati – et kønsdemokrati. Men det er ikke nok. Derfor ser vi på, hvad vi endnu ikke har opnået. Vi er endnu ikke færdige med at bekæmpe vold mod kvinder. Når man fejrer kvinders stemmeret, en vigtig politisk rettighed, er det samtidig også vigtigt at se på, hvad der fortsat forhindrer kvinder i at kunne gøre krav på og udleve deres rettigheder. I den forstand er der et link mellem vold mod kvinder og kvinders politiske rettigheder. Som Beijing Deklarationen fremhæver, så bliver kvinder og piger i alle samfund udsat for fysisk, seksuel eller psykologisk vold, som går på tværs af indkomst, klasse og kultur.

Vi skal huske, at lige politiske rettigheder ikke i sig selv resulterer i ligestilling og ligeværd for kvinder og mænd. Det er vigtigt at minde sig selv om, at kampen for kvinders rettigheder og reel ligestilling skal fortsætte, uanset at vi formelt set har et kønsdemokrati. Det var først i 1970erne, at vold mod kvinder så småt begyndte at blive anerkendt som et samfundsmæssigt problem, efter at rødstrømpebevægelsen satte det på den politiske agenda. Og så gik der 30 år, før Danmark i 2002 fik den første handlingsplan om vold mod kvinder. Efter pres, pres og pres.

Har vi tabt pusten i Danmark?

Både ja og nej. På det politiske plan sker der meget lidt, og forestillingen om at ligestilling er noget, vi allerede har opnået, er dybt rodfæstet. Men heldigvis bobler det også med nye initiativer, hvad konferencen her også viser. Læren til os alle sammen er, at forandringerne kun kommer, når vi kæmper for dem.

Hvorfor fokusere specifikt på syriske kvinders forhold?

Vold mod kvinder eskalerer altid i krig og konflikt – vi vil med denne konference skabe opmærksomhed om problemet, fordi det bliver overset. Vi vil gerne sætte fokus på den vold, som syriske kvinder udsættes for, både de der er internt fordrevne, og de der lever som flygtninge i nabolandene. Kvinderne og deres børn er enormt sårbare og lette ofre for vold.

Danmark har forpligtet sig til at tage særligt hensyn til kvinder, som ofre men også som beslutningstagere i krig og konflikt (jf. FN resolution 1325, der har 15 års jubilæum i år). Noget af det, man fra dansk side kan gøre, er at sikre mulighed for hurtig familiesammenføring, når syriske mænd flygter fra krigen. Det løser ikke hovedproblemet, konflikten, men ville være en håndsrækning til de familier, der er blevet splittet på grund af krigen.

Se billeder fra konferencen her: