Horisonten udvider sig for kvinder i Jordan: ”Intet er umuligt”

Dette er en historie om et kvindecenter i Jordan, hvor kampen for ligestilling stadig udkæmpes på flere niveauer. Det er også historien om potentialer og hvad, der skal til, for at de udfris. Og så er det historien om Asma.

Indgangen til kvindecentret i Hiteen er temmelig uanseelig. Der er et skilt, men det hænger højt oppe og drukner for det utrænede øje i elledninger og parabolantenner. Centret ligger i udkanten af flygtningelejren Hiteen i nærheden af Amman. Historisk har lejren først og fremmest huset palæstinensere, men de seneste år har et stort antal syriske flygtninge også fundet vej til de simple huse i området. Nu bor palæstinensere og syrere side om side i den Ammanske forstad som en manifestation af Jordans placering klemt inde mellem regionens store konflikter.

Asma

Centret i Hiteen er drevet af JWU, Jordanian Women’s Union, som samarbejder med KVINFO under DAPP i arbejdet for kvinders rettigheder i Jordan. En af de kvinder, der har fået gavn af centrets tilbud, er Asma. Først var hun bruger, og i dag er hun medarbejder på centret. Men Asmas historie begynder i Syrien.

”I Syrien var jeg en pige fra en meget konservativ familie.  Og jeg blevet gift ind en familie, der også var meget konservativ. Alt, hvad jeg havde brug for, fik jeg leveret. Jeg gik slet ikke ud. Ikke engang for at handle. Det var det, traditionen sagde: Kvinder går ikke ud. Så jeg var helt afhængig af familien. ”

“Jeg var nødt til at ændre mit liv og noget i min personlighed. Jeg besluttede mig for at tage afsked med den svage kvinde, jeg plejede at være. Jeg besluttede mig for at komme videre.”

Asma
Medarbejder på JWUs kvindecenter

Asma virker på én gang både ung og gammel, og centerlederen behandler hende med lige dele omsorg og beundring. Asma fortæller, hvordan hun måtte flygte til Zaatari-lejren i Jordan med sin mand og deres fire børn, men at situationen i lejren var uholdbar for hele familien. Hendes mand var meget påvirket af flugten og var ikke i stand til at tage affære. Hun så derfor ikke anden udvej end at forlade lejren med to af hendes børn og finde sin søster, der boede i Hiteen.

”Nogen var nødt til at gøre et eller andet. Her begyndte en lang kamp og en lang rejse som syrisk flygtning og kvinde uden for lejrene. Det, jeg havde, var viljen til at sørge for min familie. ”

Asma er medarbejder på kvindecentret

Med tanke på beslutningen om at rejse til Amman alene med to børn uden indtægt eller beskyttelse, er det svært at forestille sig Asma som den tilbageholdende, konservative kvinde, hun beskriver.

”Da jeg flygtede fra lejren, var jeg nødt til at ændre mit liv og noget i min personlighed. Jeg besluttede mig for at tage afsked med den svage kvinde, jeg plejede at være. Jeg besluttede mig for at komme videre. Folk fortalte mig om den her organisation, Jordanian Women’s Union. Så først deltog jeg i JWUs awareness-raising sessions [undervisning om kvinderettigheder, red.] og fik den psykosociale hjælp. Jeg havde allermest brug for den psykosociale hjælp. Den har hjulpet mig utroligt meget. Det, jeg har lært der, har jeg selv brugt på min familie. ”

Forvandling

Mødet med JWU markerede en forandring i Asmas opfattelse af sin situation. Hun blev klar over, at hun havde ret til, kunne og ville tage styringen i sit liv. Hun tog en række kurser på centret og opnåede så gode it-færdigheder, at hun fik et job i en boghandel. Senere rejste hendes mand og børn ned til hende, men hun fortsatte med at arbejde. Det ville have været utænkeligt tidligere i hendes liv.

”Nu er mit liv meget bedre. Tingene har ændret sig, og jeg er nu en kvinde, der arbejder. Jeg forsørger min familie. Jeg er flyttet til et bedre hus. Jeg er i stand til at sørge for min børns rettigheder. ”

Der er et tæt sammenhold mellem kvinderne

Asma har god grund til at være stolt af, at hun forsørger sin familie. Springet, hun har taget siden livet i Syrien, er enormt. Henriette Laursen, direktør for KVINFO, har selv besøgt centret og har kun beundring til overs for Asma og de mange andre kvinder, der er gået igennem en tilsvarende udvikling.

“Det, jeg virkelig oplevede i Jordan, var, hvor kort vejen til selvstændighed faktisk kan være for de her kvinder.”

Henriette Laursen
Direktør, KVINFO

”De her kvinder går fra KUN at have været i hjemmet til at komme i beskæftigelse. Hele magtforholdet i hjemmet tippes. De får hjælp til at få øje på: Sådan her kan jeg også leve mit liv. Jeg kan også bidrage til mine børns skolegang og til vores forsørgelse. ”

Hun fortsætter: ”Det, jeg virkelig oplevede i Jordan, var, hvor kort vejen til selvstændighed faktisk kan være for de her kvinder. Det, at man samles med kvinder i samme situation og får talt om sine rettigheder, det er der virkeligt overraskende meget forandringskraft i. Og selvfølgelig at få de rettigheder oversat til noget, man konkret kan bruge. ”

Kvinder er kvinder

JWU driver 16 centre rundt omkring i landet, der tilbyder kurser, juridisk støtte og i flere tilfælde også beskyttelse til kvinder, der kæmper for at komme ud af en uholdbar situation. Et antal af centrene ligger ligesom Hiteen-centret i områder med et højt antal flygtninge. Men for JWUs centre betyder nationalitet dog ikke noget. Det er en af de ting Hiteen-centrets leder, mrs. Sarhan, nævner igen og igen.

”JWUs centre er for dem, der har behov for støtte. Kvinder i Hiteen slås med de samme problemer, som de gør i resten af landet; både jordanere, syrere og palæstinensere. ”

Mrs. Sarhan har et lille kontor med et stort skrivebord og mange stole til de kvinder, der gerne vil tale med hende. Der hænger diplomer og børnetegninger på hendes væg. Hun fortæller, at kvinderne har behov for at kende deres egne rettigheder, og de har behov for kompetencer, der kan skaffe dem arbejde og bryde deres afhængighed af mænd og familie – særligt dem, der er i skadelige forhold.

Centret leder, mrs. Sarhan.

” Kvinderne har brug for arbejde for at være økonomisk uafhængige af deres mænd, bl.a. For at gøre skilsmisse en mulighed. ” Siger hun.

Mrs. Sarhan fortæller, at alene bevidstheden om deres rettigheder har en frigørende effekt for mange af de kvinder, der opsøger centret. Forståelsen for, at skilsmisse er en mulighed, hjælper fx kvinder i problematiske ægteskaber til at sige fra og stille krav – fordi de kender deres ret og ved, at der er en alternativ vej at gå, hvis det skulle blive nødvendigt.

Dette er et af formålene med de kurser, som hører under JWUs Legal Awareness Program og er støttet af KVINFO. Kvindernes kendskab til deres rettigheder skal styrkes og forvandles til konkrete værktøjer.

”Der er intet, der er umuligt. Det er den ting, jeg tænker på, når jeg tænker på fremtiden. Jeg har skabt noget ud af ingenting. Og nu håber jeg, at mine børn bliver uddannede, så de også kan nå deres mål. ”

Asma
Medarbejder på JWUs kvindecenter

Kvindecentre og politisk arbejde

JWU lærer kvinderne, hvordan de kan kræve og bruge deres rettigheder i deres hverdag. Men de arbejder også på et mere strukturelt og politisk niveau. Og trods flere fremskridt i de seneste år, er der stadig et stort behov for dette arbejde.

På papiret har de Jordanske kvinder det ganske vist godt sammenlignet med mange af regionens øvrige lande. De er fx politisk ligestillede med mænd, har kvotesikrede pladser i parlamentet og er ifølge forfatningen sikrede imod juridisk diskrimination på baggrund af køn.

I praksis er der dog lang vej til noget, der ligner ligestilling. Beskæftigelsesraten blandt kvinder i Jordan er markant lavere end i de øvrige DAPP-lande (12,6 %) og på det globale Gender Gap index (hvor 1.pladsen går til det mest ligestillede samfund) er Jordan faldet fra en 93. plads (2006) til plads nr. 135 ud af 144 i år. De få love, der skal sikre kvinders rettigheder, bliver med andre ord sjældent fortolket til kvindens fordel.

Gardinerne i vinduet ud til gaden er pyntet.

Der er behov for indsatser på flere niveauer samtidigt, og KVINFO har derfor allieret sig netop med JWU, der er en af de mest markante aktører på området. JWU har ført an i det stædige politiske arbejde, der har ført til en række fremskridt på området, b.la. afskaffelsen af den berygtede voldtægtsparagraf 308. Organisationen har år nok på bagen til at vide, hvor langt man kan og skal presse den jordanske regering.

”JWU er en organisation, som er ret direkte i sin tale. Fornemmelsen for, hvad man kan sige i et land som Jordan – den har de. Og den bruger de.”  Det fortæller Henriette Laursen, direktør for KVINFO, om samarbejdet med JWU.

Uddannelse er mulighed

Centret tilbyder kvinderne en hel del: Der er hotline for kvinder i akut krise, der er juridisk hjælp til dem, der søger skilsmisse eller lignende, og der er et særligt rum til fraskilte forældres samvær med deres børn – noget, der førhen fandt sted i knap så børnevenlige rammer på politistationen. Men et helt centralt tilbud er oplysning og uddannelse. Kvinder, der kommer her, kan blive oplært i forskellige kundskaber såsom IT og syning.

Kvinder undervises i at læse og skrive

Det hele foregår i centrets kælder. Denne dag sidder fire kvinder bøjet over skolebøgerne, imens en femte tegner bogstaver og simple sætninger på tavlen. På væggen hænger en bogstavtavle i pangfarver med en animeret giraf. Omkring dem er syborde og computere til de kurser, der handler om tekniske færdigheder. Men for de fire kvinder er målet helt basalt at læse og skrive.

Udviklingen af kompetencer hænger tæt sammen med muligheden for job og dermed for økonomisk uafhængighed. Men den hænger også sammen med følelsen af, at ting, man troede var utænkelige, faktisk kan lade sig gøre. Når man spørger Asma, hvad hun har af håb for fremtiden, svarer hun uden tøven.

”Der er intet, der er umuligt. Det er den ting, jeg tænker på, når jeg tænker på fremtiden. Jeg har skabt noget ud af ingenting. Og nu håber jeg, at mine børn bliver uddannede, så de også kan nå deres mål. ”