Foto: Mawjoudin

Nordafrikansk queer-filmfestival har vokseværk

Mawjoudin Queer Film Festival trak over 1000 mennesker til, da anden udgave af festivalen blev afholdt i slutningen af marts. Forud for festivalen havde organisationen bag arbejdet hårdt for, at deltagerne kunne føle sig sikre under eventet.

Mawjoudin Queer Film Festival, der første gang blev afholdt i 2018, er på et enkelt år vokset til dobbelt størrelse. Festivalen er den første queer-filmfestival i Tunesien og efter sigende i hele Nordafrika.

Siden sidste år er antallet af gæster vokset til det dobbelte og programmet er blevet væsentligt mere omfattende: Fra en til to scener og fra 12 til 30 filmvisninger. Derudover indeholdt programmet i år også performances, debatter, oplæsninger og kunstudstillinger.

”Festivalen gik over al forventning. Pludselig havde vi ikke flere festivalarmbånd at dele ud af, selvom vi havde produceret 1000, og vi var overbeviste om, at det var nok,” siger Houyem Mchirgui, programkoordinator i organisationen bag festivalen, Mawjoudin (arabisk for: ”Vi findes”).

Til festivalen vises udelukkende film fra det globale syd, der beskæftiger sig med LGBT+personer og deres rettigheder.

At samle så mange mennesker fra LGBT+miljøet i Tunesien er en bedrift i sig selv, da mange queerpersoner er påpasselige med at skilte tydeligt med deres kønsidentitet og seksualitet.

Festivalen trak ikke kun tunesere til. Der kom blandt andet også gæster helt fra Brasilien. Foto: Mawjoudin.

Houyem tror, at sidste års festival har overbevist flere om, at festivalen er et arrangement, der er sikkert at deltage i.

”I år var der også rigtig mange transkønnede, der deltog og det var fantastisk at se, at festivalen kan være et sted, hvor alle kan udtrykke deres kønsidentitet uden at skulle frygte noget,” siger  Houyem og tilføjer:

“Vi havde heldigvis ingen problemer med politiet eller med nogen andre,” siger Houyem.

Sikkerheden er altafgørende

At afholde en filmfestival med så mange deltagere og et så omfattende program er et stort arbejde i sig selv. Dertil kommer de mange ekstra forholdsregler som Houyem og de andre arrangører har måttet tage for at sikre, at alle deltagere til festivalen var trygge.

”Det føles som et kæmpe ansvar at bede folk om at komme til festivalen. Man kan ikke lade være med at tænke: Hvad hvis der sker noget?” siger Houyem.

“Sikkerheden er det vigtigste. Derfor er det hemmeligt, hvor festivalen finder sted, og vi inviterer kun folk, der er en del af vores miljø.”

Cyrine Hammemi
Programkoordinator, Mawjoudin

Hendes kollega i Mawjoudin Cyrine Hammemi supplerer.

“Derfor gør vi alt, hvad vi kan for at forsøge at sikre os, at dem, der deltager i festivalen, ikke oplever had, diskrimination eller vold. Det er altafgørende,” supplerer Cyrine.

Under forberedelserne til festivalen har Cyrine observeret dørmænd og bartendere på den klub, hvor festivalens after party skulle holdes for at sikre sig, at de ikke diskriminerer eller chikanerer queer-personer.

Festivalen er – trods dens store størrelse – et privat arrangement, så Mawjoudin kan have kontrol over, hvem der deltager. Og kun personer, der deltager, får at vide via mail, SMS og Facebook-grupper, hvor festivalen finder sted.

Den eneste, der havde lov at fotografere under festivalen, var Mawjoudins egen fotograf, der sikrede sig, at der ikke blev taget billeder af deltagere, som ikke ønskede det. Foto: Mawjoudin

“Sikkerheden er det vigtigste. Derfor er det hemmeligt, hvor festivalen finder sted, og vi inviterer kun folk, der er en del af vores miljø. De må gerne invitere venner, men de skal sikre sig, at de venner er nogen, der bakker op om queermiljøet,” siger Cyrine.

Fra hashtag til anerkendt organisation

Selvom Det Arabiske Forår langtfra førte til de forandringer i regionen, som man havde håbet på, så var begivenhederne i 2010 og 2011 for mange unge arabere en oplæring i mobilisering og aktivisme. Og efterfølgende har mange aktivister indenfor LGBT+miljøet gjort brug af de værktøjer i kampen for minoriteters rettigheder.

“I Tunesien er LGBT+personer meget lidt synlige i offentligheden, og det gør det bare endnu vigtigere, at der nu også findes queer-filmfestivaler der.”

Susanne Branner Jespersen
Projektleder, LGBT Danmark

Dette gælder ikke mindst i Tunesien, der modsat mange af de andre arabiske lande, har bevæget sig mod øget demokrati og en spirende åbenhed.

Houyem fortæller, at Mawjoudin startede som ”en bevægelse”; en af disse decentraliserede, digitale opblomstringer på Facebook og andre sociale medier, hvis fundament ofte blot er et hashtag med et enkelt budskab.

Og budskabet bag Mawjoudin er enkelt. På arabisk betyder Mawjoudin ”Vi findes”.  Det siger noget om, hvor undertrykte seksuelle minoriteter har været gennem Tunesiens historie.

Ifølge Houyem var det før det arabiske forår ikke en uhørt påstand, at der slet ikke fandtes nogen homoseksuelle i landet; det var ganske enkelt ikke et tunesisk “fænomen”. Siden er Mawjoudin blevet en anerkendt og lovlig NGO med en håndfuld ansatte.

Foto: Mawjoudin.

Det betyder noget at kunne spejle sig i film

Mawjoudin er støttet af Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram via LGBT Danmark, der har samarbejdet med Mawjoudin de seneste fire år.

”Da vi første gang mødte folkene bag Mawjoudin, var de bare en gruppe venner, der var meget politisk bevidste og gerne ville forandre forholdene for LGBT+personer uden helt at vide, hvordan de skulle gøre det. At de allerede nu er i stand til at stable sådan et arrangement på benene, gør os meget stolte og glade på deres vegne,” siger Susanne Branner Jespersen, projektleder i LGBT Danmark.

Hun påpeger, at filmfestivaler som denne er en oplagt måde at styrke LGBT+miljøet i Tunesien.

”Det betyder altid virkelig meget for mennesker, der bryder med de normer, der findes for køn og seksualitet at blive præsenteret for film og andre kulturelle produktioner, som de kan spejle sig i. I Tunesien er LGBT+personer meget lidt synlige i offentligheden, og det gør det bare endnu vigtigere, at der nu også findes queer-filmfestivaler der.”