Foto: Simon Læssøe

Tunesien har fået sine første krisecentre – med dansk hjælp

For fem år siden fandtes ikke et eneste krisecenter for voldsramte kvinder i Tunesien. I dag er der åbnet seks centre rundt om i landet. Med hjælp fra danske Danner skal centrene nu blive endnu bedre til at hjælpe de udsatte kvinder.

Det var foran fjernsynet, at Fatema endegyldigt besluttede sig for, at hun og hendes datter måtte søge beskyttelse på et krisecenter. Et nyhedsindslag på en landsdækkende tunesisk tv-kanal fortalte om de nye krisecentre, som de seneste år har åbnet dørene for voldsramte og socialt udsatte kvinder og deres børn.

Fatemas mand var de seneste år begyndt at drikke meget. Han udsatte hende oftere og oftere for slag, spark og psykisk vold. “Sådan en opvækst kunne jeg ikke acceptere for min datter. Det var på tide at komme væk,” fortæller Fatema. Hun checkede ind på et krisecenter på en hemmelig adresse i en forstad til hovedstaden, Tunis.

Her har Fatema og hendes datter nu boet siden september 2017. Centret er drevet af en af Tunesiens ældste kvinderettighedsorganisationer AFTURD og støttet af danske Danner med midler fra Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram.

For bare fem år siden var der ikke ét eneste krisecenter for voldsramte kvinder i Tunesien. I dag er der seks centre fordelt ud over Tunesien. Da AFTURD-centret åbnede i sommeren 2014 var det det andet center i Tunesien og det første, som er delvist finansieret af staten.

“Det gør det meget lettere at forbedre forholdene for tunesiske kvinder, nu hvor vold ikke længere er et meget privat anliggende” – Salwa Kennou, centerleder

Rundt om krisecentret løber en én kilometer lang, hvid mur, som skal forhindre voldelige ægtemænd og andre uvedkommende adgang til kvinderne. Bag muren ligger små køkkenhaver, hvor Fatema og de andre beboere dyrker forskellige afgrøder.

“Næsten alle kvinderne her har den samme historie. De kommer til os, fordi deres mænd drikker, opfører sig voldeligt og stiller helt urimelige krav.”

Salwa Kennou
Centerleder, AFTURD

I midten af området ligger selve centret og de 12 værelser, hvor kvinderne og deres børn bor. Som regel er her omtrent 30 beboere, fortæller AFTURDs leder, Salwa Kennou. “Næsten alle kvinderne her har den samme historie. De kommer til os, fordi deres mænd drikker, opfører sig voldeligt og stiller helt urimelige krav,” siger hun.

Så snart kvinderne ankommer på centret begynder de et forløb, som skal gøre dem klar til at leve på egen hånd, forklarer Salwa Kennou.

  • Centret tilbyder træning i en lang forskellige færdigheder: Madlavning, tekstilarbejde, landbrug, rengøring, regnskabsstyring og meget andet.
  • Herefter kan centret hjælpe med at finde en praktikplads, som forhåbentlig kan bane vej til et fast arbejde.
  • Når kvinderne begynder at tjene penge, kan de spare sammen, indtil de er klar til at forlade centret.

Som udgangspunkt skal kvinderne være på centret i tre måneder. Men mange ender med at bo der længere. “Nogle af kvinderne er helt afhængige af vores hjælp, når de kommer. Men med tiden får de selvtillid og færdigheder nok til at klare sig selv,” siger Salwa Kennou.

Da Fatema ankom til centret, begyndte hun at arbejde i køkkenet, hvor hun lavede mad til de andre beboere og centrets ansatte. Men for nylig har hun fået fast arbejde på et hospital i Tunis, hvor hun gør rent. “Nu kan jeg mærke, at jeg er på vej i den rigtige retning. Jeg bliver hele tiden mere selvstændig,” siger hun.

I dag kan tuneserne se, at krisecentrene hjælper

Opførelsen af de seks nye krisecentre hænger tæt sammen med de generelle forbedringer af tunesiske kvinders rettigheder, som landet har gennemført siden 2011, hvor enorme massedemonstrationer væltede diktatoren Ben Ali fra magten.

En række større tiltag de seneste år, har cementeret Tunesiens positions som foregangsland i kampen for kvinders rettigheder i den arabiske verden. Senest vedtog parlamentet i 2017 en ny vidtgående lovpakke, der for første gang specifikt nævner vold i hjemmet som en kriminel handling og for første gang giver kvinder mulighed for at søge om at få et polititilhold mod voldelige mænd.

Lovpakken er baseret på FNs håndbog for lovgivning af vold mod kvinder og anerkender også for første gang, at vold ikke udelukkende er fysisk, men også kan bestå af eksempelvis trusler om vold, økonomisk udnyttelse eller diskrimination af kvinder på arbejdspladsen.

Krisecenteret lidt udenfor Tunis er delvist finansieret af det tunesiske Ministerium for Kvinder, Familier og Børn.

Den slags tiltag var ikke mulige under den tidligere autoritære leder Ben Ali, forklarer Salwa Kennou. Han ønskede at give et indtryk af, at kvinder i Tunesien levede under perfekte forhold. Og derfor ville han ikke gennemføre tiltag eller lovændringer, der tydede på, at kvinder var udsat for vold, siger hun. ”Han ville slet ikke anerkende, at tunesiske kvinder kunne være udsatte. Men i dag arbejder regeringen for vores sag,”siger Salwa Kennou.

“Før i tiden ville politiet bare trække på skuldrene, hvis kvinder råbte op om vold i hjemmet. I dag forstår de, at de skal hjælpe og informere om, at krisecentrene er en mulighed,”

Salwa Kennou
Centerleder, AFTURD

Centret lidt uden for Tunis er delvist finansieret af det tunesiske Ministerium for Kvinder, Familier og Børn, som har udliciteret driften til AFTURD. Selvom krisecentrene kun har været i gang i ganske få år, er de hurtigt blevet en vigtig del af myndighedernes beredskab. Da krisecentret uden for Tunis åbnede, var der en hel del sladder i lokalområdet, da mange fejlagtigt troede, at bygningen husede prostituerede, husker Salwa Kennou. “Men nu begynder befolkningen at forstå, at vi er en stor hjælp for nogle af de mest udsatte personer i samfundet,” siger hun.

Både politi, sociale myndigheder og andre ngo’er henviser i dag ofte voldsramte kvinder til centrene. “Før i tiden ville politiet bare trække på skuldrene, hvis kvinder råbte op om vold i hjemmet. I dag forstår de, at de skal hjælpe og informere om, at krisecentrene er en mulighed,” siger Salwa Kennou.

Hun oplever, at oprøret i 2011 har givet den tunesiske befolkning en kollektiv forståelse af, at det er nødvendigt at tale åbent om problemer og udfordringer i samfundet – heriblandt også vold mod kvinder. “Det gør det meget lettere at forbedre forholdene for tunesiske kvinder, nu hvor vold ikke længere er et meget privat anliggende,” mener Salwa Kennou.

Dansk hjælp

Tunesiens hastige juridiske og politiske fremskridt i forhold til vold mod kvinder, har betydet, at kvinderettighedsorganisationerne har arbejdet i al hast for at oprette de seks krisecentre. Nu har den danske organisation Danner, der arbejder for at skabe ligeværd og lige muligheder mellem kønnene, sat sig for at støtte de seks tunesiske krisecentre i at arbejde tættere sammen.

“Der er enormt stort potentiale for kvinders rettigheder og beskyttelse af kvinder i Tunesien lige nu.” -Anna-Maria Mosekilde, Danner

For det første kan nogle af landets nyeste centre lære en del af AFTURD og organisationen Beyti, som trods alt har omtrent fire års erfaring i at drive krisecentre. “Helt lavpraktisk kan det eksempelvis handle om, hvordan man bør tage imod kvinderne, når de ankommer til centret eller hvilke retningslinjer, der bør være på centrene,” siger Anna-Maria Mosekilde, der er videnskonsulent hos Danner.

“Der er enormt stort potentiale for kvinders rettigheder og beskyttelse af kvinder i Tunesien lige nu. Tilsammen har de seks centre en masse viden og erfaring, som de kan dele med landets politikere.”

Anna-Maria Mosekilde
Videnskonsulent, Danner

Derudover kan de seks centre skaffe sig en tungere stemme i Tunesiens civilsamfund, hvis de arbejder tæt sammen og strømliner deres politiske budskaber. “Der er enormt stort potentiale for kvinders rettigheder og beskyttelse af kvinder i Tunesien lige nu. Tilsammen har de seks centre en masse viden og erfaring, som de kan dele med landets politikere,” siger Anna-Maria Mosekilde.

Fatema er på vej videre

Om få uger går de tunesiske skoleelever på sommerferie. Og af erfaring ved Salwa Kennou, at det vil betyde, at mange kvinder vil banke på dørene hos krisecentrene. “Mødrene ønsker ikke at hive deres børn ud af skolen midt i et semester. Så vi plejer at få travlt henover sommeren,” siger hun.

“Jeg har gjort en ende på volden. Jeg har fået min værdighed tilbage de seneste måneder. Nu er sidste skridt, at vi skal starte et nyt liv.”

'Fatema'
Beboer på krisecenteret

Det kan betyde, at beboerne på AFTURDs center skal bo lidt tættere. Formentlig bliver der dog snart et par senge ledige. Fatema er fast besluttet på, at hun skal forlade centret inden længe. Efter hun har fået arbejde på hospitalet og er begyndt at tjene penge, er hun gået i gang med at planlægge livet efter krisecentret. Hun leder efter en billig lejlighed, hvor hun kan bo sammen med sin datter. “Jeg har gjort en ende på volden. Jeg har fået min værdighed tilbage de seneste måneder. Nu er sidste skridt, at vi skal starte et nyt liv,” siger hun.

Fatema er ikke det rigtige navn på kvindecentrets beboer. Vi har skjult hendes identitet.