1 min.

Et vendepunkt for pressefrihed i Marokko

Arkivbillede

Da tusinder af demonstranter i Marokkos gader d. 20. februar krævede mere demokrati, så pressen afventende til, usikre på hvordan begivenhederne ville udvikle sig.

”Det var svært at vide, hvordan vi skulle dække protesterne lige da de startede,” siger Nezha Mghari, chefredaktør på marokkanske Radio Plus, under et rundbordsmøde mellem kvindelige danske og marokkanske journalister på den internationale kvindedag i København i marts.

Besøget var arrangeret som en del af IMS’ twinning-program, der sætter mediefolk fra Danmark og den arabiske verden sammen for at udveksle erfaringer og viden.

Man vidste meget lidt om arrangørerne af demonstrationerne selvom begivenheden blev annonceret på nettet lang tid før de fandt sted d. 20. februar – og uden at myndighederne greb ind,” fortæller Nezha Mghari.

”Arrangørerne gik under navnet the February 20 Movement for Change. De tilhørte ikke et politisk parti. Men da det stod klart at det ikke var et regimefald, men snarere en ny forfatning med flere magtbeføjelser til statsministeren de krævede, blev vores arbejde som journalister meget lettere”, forklarer Nezha Mghari.

De unge går forrest

Ifølge Nezha Mghari gik demonstranterne, der mest bestod af unge mennesker, ikke over stregen ved at kræve kongens afgang. Dette gjorde, at pressen kunne dække synspunkterne både for og imod kongen.

”Efter d. 20. februar er det blevet nemmere at skrive og tale frit om emner, der tidligere blev betragtet som alt for følsomme”, siger hun.

Nadia Lamlili, chefredaktør på et marokkansk blad, tillægger de unge æren for de seneste ændringer I landet skabt af et hidtil uset krav fra de unge om økonomiske og sociale forandringer i Marokko.