2 min.

Fra film til forandring i Jordan

En kortfilm, hvor en egyptisk mand klager over kvindechikane, har vakt interesse i Mellemøsten. Den og andre film er blevet til på et "Doctivist" kursus hos Mellemfolkelig Samvirke i Jordan.

Film kan ændre måden, vi ser på verden omkring os. Det er et kraftfuldt redskab til at bringe budskaber om social forandring, og til at kaste lys på problemer i samfundet. På Mellemfolkelig Samvirkes globale platform i Jordan får aktivister fra forskellige ungdomsorganisationer intensive kurser i filmproduktion, som de senere kan anvende i deres eget arbejde.

Man lærer kreative tilgange til at sætte fokus på problemer og til at fange folks opmærksomhed Anne Clara Sundien, Doctivist og kommunikations-praktikant på MS Globale Platform, Jordan

Det er det er den danske dokumentaristsammenslutning Doctivist, som leverer kurserne. I marts fik 10 af Mellemfolkelig Samvirkes samarbejdspartnere undervisning i tilrettelæggelse, produktion og redigering af kortfilm samt redskaberne til at sprede dem bagefter. Deltagerne skulle tage alle trin i forbindelse med produktionen og udgivelsen af deres egne film. Ambitionen er at kortfilmene kan bruge i lokale kampagner for at få indflydelse på sociale og politiske forhold  i regionen.

”Man lærer kreative tilgange til at sætte fokus på problemer og til at fange folks opmærksomhed”, fortæller Anne Clara Sundien, som er kommunikationspraktikant på platformen, og selv har lavet filmen ACT!, et portræt af den syriske kunstner Karam Yahya. “Der var enormt meget udvikling i selve forløbet. Det var over enhver forventning. Og folk endte med at lave virkelige gode projekter”, siger hun.

Shadi Hussein fra Egypten og Soha Shamas fra Libanon deltog begge i filmkurset, og de fik sammen lavet en film ved navn ”What if I Was…”, hvor en mand beretter om de mange former for chikane, han dagligt oplever fra kvinder. Et overraskende og alternativt perspektiv, som i virkeligheden er filmskabernes forsøg på at sætte fokus på den chikane, som mange kvinder oplever, især i Egypten. Filmen blev så populær, at den skabte overskrifter i en landsdækkende egyptisk avis.

Du kan filmen samt tre andre kortfilm produceret på Doctivist kurset her:

FAKTA

Mellemfolkeligt Samvirkes undervisningscenter, Global Platform, i Amman afholder en række kapacitetsudviklingskurser for lokale samarbejdspartnere i den arabiske region. I samarbejde med den danske organisation Doctivist har MS afholdt to forløb, hvor unge fa MS samarbejdspartnere har lært at vinkle historier, filme og redigere film, de kan bruge i deres lokale kampagner for at få indflydelse på den sociale og politiske udvikling i regionen. Senest blev 10 unge i marts 2014 undervist i film, hvilket ledte til en række film, der kan ses på Doctivists’ Facebook side. Du kan også læse mere om platformen her