4 min.

Jordansk filmfestival nær de røde linjer

Æresdrab, religion, kønsroller. Emnerne er alt andet end ukontroversielle i den arabiske verden. Men en filmfestival i hjertet Amman tog alligevel tyren ved hornene.

I Amman er solen lige gået ned, og kattene løber lydløst rundt i de støvede gader. ”After the Sunset” er den sidste film, der ruller over skærmen til åbningsarrangementet i ungecenteret Liwan Youth Space.

Det er nok den mest kontroversielle film på festivalen. Den er svær at se for mange. Flere kvinder rejser sig op og forlader lokalet undervejs i visningen. Der er helt stille i lokalet, selv om det er fyldt til bristepunktet. Filmen slutter kraftfuldt med en mandlig arabisk stemme, der gentager ”Jeg dræbte hende med disse hænder” om og om igen. I baggrunden bliver der kaldt til bøn fra moskéens minareter.

Ungecenteret som kreativt frivilligmiljø
Filmen om en mands drab på sin hustru foran sine børn er trækplasteret på den tre dage lange filmfestival ”Liwan Film Days” og er instrueret af den kendte palæstinensiske dokumentarist Elia Ghorabi. Elia ved udmærket godt, at hendes film vil få folk op af stolene. Og det er netop meningen, siger hun over en skypeforbindelse fra Qatar: ”En af de ting jeg vidste, da jeg lavede filmen, var, at den ville sætte en diskussion i gang. Og det tror jeg er vigtigt”.

Alle pladserne var optaget til screeningen af “After the Sunset” i ungdomshuset Liwan Youth Space.

Festivalen, som er et samarbejde mellem Mellemfolkeligt Samvirke, den jordanske græsrodsorganisation Tammey, Action Aid Jordan samt Aarhus Filmværksted, byder også på kortfilm og dokumentarer om en række emner som flygtninges livsvilkår, Islam og diskrimination mod kvinder.

Filmfestivalens mål om at sætte fokus på svære sociale emner, skyldes det ikke mindst Liwan Ungecenterets erklærede målsætning om at være et åbent, frisindet og dynamisk miljø. Et miljø, der ellers kan have svære vækstbetingelser i mange dele af den arabiske verden. Ikke mindst i et konservativt samfundet som det jordanske.

“En af de ting jeg vidste, da jeg lavede filmen, var, at den ville sætte en diskussion i gang. Og det tror jeg er vigtigt.”

Elia Ghorabi
Dokumentarist

Det har Rana H. Taher, medstifter af Tammey og daglig leder af Liwan Ungecenteret oplevet, da de skulle sammensætte filmprogrammet: ”At udvælge filmene var ikke let. Hver film er nøje udvalgt til at starte en progressiv diskussion. Vi har forsøgt at være kulturelt sensitive, når vi introducerede de her emner i filmene.”

Forandring gennem film
Men ”After the Sunset” er unægteligt den film, der skaber mest røre. Det er Elia dog vant til. Hun har både oplevet kvinder, som blev inspireret af hendes film til at italesætte deres egen chikane og dødstrusler, og palæstinensiske mænd der rasede over, at filmen fokuserede på æresdrab i stedet for besættelsen af deres land.

Trods de mange forskellige reaktioner, er Elia taknemmelig for at filmen sætter har en effekt. ”Om folk er enige eller uenige med mig, så er det vigtigt, at vi diskuterer de svære emner. Det vigtigste formål for enhver film, er at skabe forandring. Og det er den forandring, jeg vil se i mit land først og fremmest”, siger Elia.

I paneldebatten efter filmvisningen fokuserer den, til tider, ophedede diskussion særligt på filmens fremstilling af islam, og på hvad nogle af tilhørerne betegner som forbindelsen mellem islam og æresdrab.

Ikke altid lykkelige slutninger
Selve æresdrabet som problemstilling i samfundet fylder ikke meget. Bortset fra hos en enkelt kvinde blandt publikum, der hylder filmen for det, hun kalder ”sin realistiske fremstilling af verden, som hun selv oplever den.

“Det vigtigste formål for enhver film, er at skabe forandring. Og det er den forandring, jeg vil se i mit land først og fremmest.”

Elia Ghorabi
Dokumentarist

En mandlig tilskuer kritiserer filmen for ikke at vise en lykkelig slutning. ”Det var tankevækkende”, udtaler Morten Gøbel Poulsen, programkoordinator for MENA-regionen hos Mellemfolkeligt Samvirke, ”at flere af de mandlige deltagere prøvede at dreje debatten væk fra selve problemet, indtil en ung kvinde tog ordet og satte dem effektivt på plads.”

Til sidst i debatten rækker en ung jordansk mand hånden op og tager ordet. Han forklarer, at der måske hersker der en mangel på bevidsthed omkring det her emne, og måske kan Elias film hjælpe med det.

Den overbevisning deler Morten Gøbel Poulsen: ”Filmfestivalen hos Liwan Youth Space viser, hvilken vigtig rolle film kan spille til at sætte spotlight på tabuer og undertrykkelse og derigennem skabe refleksion og debat på tværs af kulturer, generationer og køn”.