0 min.

Syrere i eksil modtager menneskerettighedspris

Karikaturtegner Ali Farzat og filmproducer Orwa Nyrabia

Orwa Nyrabia og Ali Farzat har oplevet de mørke sider af det syriske styre på deres egne kroppe.

Film producer Orwa Nyrabia og karikaturtegner Ali Farzat smilte og lavede sjov på Nationalmuseet i København onsdag i sidste uge og med god grund.

De modtog begge PL-Fondens menneskerettighedspris og 75.000 kroner hver for deres arbejde for menneskerettigheder og politisk frihed i Syrien.

I lyset af den fortsatte vold i landet, har PL-Fonden ønsket at hylde to syrere, som stadig kæmper med ikkevoldelige midler.

”Vi har besluttet at ære to personer, som har arbejdet utrætteligt for politisk frihed lang tid før krigen startede, og som nu gør det fra eksil,” siger Poul Søgaard, formand for PL-Fonden.

Etableret af købmanden Poul Lauritzen for at støtte personer og aktiviteter, som arbejder for overholdelse af FN’s menneskerettighedserklæring.