Computerspil om flygtninge sparker døren ind til danske unge

Mens krigen i Syrien er gået ind i sit ottende år, kan nyt online computerspil om syriske unge puste nyt liv i danske unges interesse for tragedien og omverdenen. Samtidig er det med til at nedbryde fordomme om flygtninge, fortæller de unge selv.

Det ene øjeblik bevæger journalisten sig målrettet rundt i gangene på Nordals Skolen på Als på jagt efter kilder til sin historie om syriske unge, der er flygtet fra krigens rædsler. Det andet øjeblik kører journalisten rundt i de mudrede gader i en af verdens største flygtningelejre for fordrevne syrere, Zaatari-lejren i Jordan. Målet er det samme: jagten på oplysninger, citater og indtryk.

Journalisten er hovedpersonen i online-spillet Deadline Syrien – en interaktiv, danskproduceret dokumentar i genren ’’førstepersonsspil’. Brugeren dirigerer med andre ord journalistens handlinger og styrer spillets gang gennem øjnene på journalisten.

“Det her spil kan give unge i Danmark en bedre forståelse for flygtninge og deres situation end den, de får fremlagt i mange massemedier, hvor flygtningene udelukkende beskrives som et problem.”

Morten Gøbel Poulsen
Programkoordinator, MENA, Mellemfolkelig Samvirke

Kernebrugeren af Deadline Syrien er en dansk ung i folkeskolealderen. Spillet er derfor udviklet til Red Barnets skoletjeneste med støtte fra Mellemfolkeligt Samvirke og Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram. Og målgruppen er intet tilfælde.

Det er nemlig vigtigt at præsentere de unge for en anden fortælling om flygtningesituationen, end den dominerende i mediebilledet. Det mener programkoordinator for MENA-regionen hos Mellemfolkeligt Samvirke, Morten Gøbel Poulsen:

“Det her spil kan give unge i Danmark en bedre forståelse for flygtninge og deres situation end den, de får fremlagt i mange massemedier, hvor flygtningene udelukkende beskrives som et problem. For eksempel ser vi tit flygtninge blive fremstillet som en byrde og en udfordring for samfundet. Men der er så meget, de unge fra hver side af sagen – om jeg så må sige – har til fælles. Det er en enormt vigtigt at opbygge forståelse og solidaritet. Derfor støtter MS projektet igennem vores ungepulje under Danks-Arabisk Partnerskabsprogram”, siger han.

Krig på ottende år

Mens den fortællemæssige ramme i Deadline Syrien er et fiktivt rollespil om journalisten på jagt efter sin historie, er den faktiske historie på landjorden som bekendt ligeså reel, som den er alvorlig.

Baggrunden for spillet er nemlig en af vor tids største menneskelige tragedier: den efterhånden syv år lange syriske borgerkrig, der ud over en halv million dræbte og op mod elleve millioner mennesker på flugt har resulteret i et Syrien i kaos.

Familier er blevet revet fra hinanden, menneskeskæbner er forandret for altid, ligesom en hel generation af unge syrere er blevet kastet ud i uvisheden.

I sin søgen efter informationer møder den fiktive journalist en lang række unge mennesker, som på få år er blevet revet ud af deres normale undgomsliv og spredt for alle vinde.

Nogle af dem er havnet i offentlige modtageklasser og asylcentre i Danmark, og i de såkaldte nærområder er de havnet i for eksempel flygtningelejren Zaatari i Jordan, hvor to tredjedele af beboerne er børn og unge.

Det er netop disse to lokaliteter, som Deadline Syrien tager udgangspunkt i. Som bruger kan man vælge at interviewe syriske flygtninge begge steder for at blive klogere på deres liv og deres drømme – store som små.

Den fiktive journalist vælger frit sin kilde og får i interviewsituationen præsenteret et væld af spørgsmål, som de unge syrere ‘besvarer’ gennem små videosekvenser.

De er jo ligesom os

At sidde ansigt til ansigt – om end virtuelt – med 15-årige og handikappede Rasha, der bor i en container med sin søster i FN’s Zaatari-lejr side om side med 80.000 andre fordrevne syrere, er noget, der gør indtryk.

“Jeg tror, at når børn hører om flygtninge, så tænker de på nogle mennesker, der er fuldstændigt anderledes end dem selv. Men vi så jo i spillet på nært hold, at det er børn og unge ligesom os. De er bare blevet nødt til at flygte fra deres eget land. Hvis vi var i deres situation, så vi jo lige sådan ud.”

Marie-Louise Borg
Elev i 9.Z, Sct. Knuds Skole

Det fortæller 16-årige Amanda Valbæk, der går i 9.Z på Sct. Knuds Skole i Aarhus. Hendes klasse har i forbindelse med et fagforløb om flygtningesituationen brugt Deadline Syrien i undervisningen:

“Man hører jo tit om de her store historier og om mange mennesker, der flygter. Men det giver virkelig noget helt andet, når man hører én persons historie frem for historien om tusind mennesker. Det giver langt bedre indblik og forståelse for mennesket”, siger Amanda Valbæk.

Ifølge hendes klassekammerat, 15-årige Marie-Louise Borg, kan spil som Deadline Syrien udfordre negative forestillinger om flygtningene:

“Jeg tror, at når børn hører om flygtninge, så tænker de på nogle mennesker, der er fuldstændigt anderledes end dem selv. Men vi så jo i spillet på nært hold, at det er børn og unge ligesom os. De er bare blevet nødt til at flygte fra deres eget land. Hvis vi var i deres situation, så vi jo lige sådan ud”, siger hun.

“Til at starte med var krigen i Syrien en stor ting. For eksempel i TV-Avisen. Men i dag er det blevet til, at man lige får seneste nyt med, og så kommer vejrudsigten lige efter. Det er endda som om, at vejret er mere vigtigt. Det er faktisk skræmmende at tænke på, at man bliver vant til krig, når man hører om det hver dag.”

Amanda Valbæk
Elev i 9.Z, Sct. Knuds Skole

Spillet har ifølge de to brugere potentiale for at genvække unges interesse for et vigtigt emne:

“Til at starte med var krigen i Syrien en stor ting. For eksempel i TV-Avisen. Men i dag er det blevet til, at man lige får seneste nyt med, og så kommer vejrudsigten lige efter. Det er endda som om, at vejret er mere vigtigt. Det er faktisk skræmmende at tænke på, at man bliver vant til krig, når man hører om det hver dag. Det er virkelig forfærdeligt at tænke på. For sådan skal det jo ikke være”, siger Amanda Valbæk.

Empati-træthed

Befolkningernes dalende opmærksomhed på den syriske konflikt er en udbredt tendens, forklarer Lina Ejeilat, chefredaktør for den uafhængige, jordanske nyhedsorganisation, 7iber.

Hun var i spidsen for det hold af lokale reportere, der har leveret dele af det journalistiske benarbejde i Jordan. Sammen med det danske journalistiske team var 7iber med til at lave research og skaffe case-personer til de jordanske videosekvenser i spillet.

De unge brugere vælger selv, hvad der skal ske i spillet.

Lina Ejeilat kalder det for empati-træthed:

“Når det kommer til den globale flygtningehistorie, er mange simpelthen blevet udtømt for empati. Det er selvfølgeligt tragisk. For det er en utrolig vigtig historie. Så det er op til medier og civilsamfund hele tiden at finde på nye måder at fortælle den på. Og her har det enormt stor værdi at målrette historierne til unge brugere. Men det kræver, at vi er langt mere engagerende og inddragende på en intelligent måde. Platforme som Deadline Syrien kan være med til at gøre dybde-journalistikken underholdende og interessant for netop det unge publikum”, siger hun.

“Når det kommer til den globale flygtningehistorie, er mange simpelthen blevet udtømt for empati. Det er selvfølgeligt tragisk. For det er en utrolig vigtig historie. Så det er op til medier og civilsamfund hele tiden at finde på nye måder at fortælle den på.”

Lina Ejeilat
7iber

Det er netop det interaktive format, som kan noget helt særligt i forhold til at tilskynde de unge til reflektere selvstændigt, mener Asta Wellejus, stifter af produktionsselskabet Die Asta Experience, hovedproducer og medskaber af Deadline Syrien.

Hun er glad for, at det tilsyneladende er lykkedes med at skabe det interaktive møde mellem de unge, som var hele grundidéen bag Deadline Syrien. Hun peger desuden på, at rollespillet giver et læringsmæssigt forspring sammenlignet med for eksempel en klassisk dokumentarfilm:

“Skoler bruger simuleringer og rollespil mere og mere til læring. For når man skal foretage et aktivt valg, kommer kroppen faktisk i gang. Fordi hjernen skal tænke noget, og så skal hånden udføre det. I Deadline Syrien har vi lavet et system, hvor eleverne løbende tager stilling, vurderer, perspektiverer og diskuterer. Man sidder med sin sidemand og gør det hele sammen. “Hvor skal vi tage hen? Hvem skal vi snakke med?” Så der er hele tiden et skift mellem, at eleven foretager en handling og derefter vurderer den. Hvis man i stedet sad med en klassisk dokumentarfilm, ville man sidde i lang tid og bare tage ind, og først til sidst ville man sidde og reflektere. Så det er simpelthen effektiv læring, at man hele tiden skifter”.

“Danske børn har brug for en grundlæggende forståelse for, hvad der sker i verden omkring dem. For krigen har i dag en direkte indflydelse på danske skoleelevers hverdag.”

Christian Engel Brund
Pædagogisk konsulent, Red Barnet

Særligt vedrørende den syriske konflikt har der været en stor efterspørgsel fra folkeskolerne efter nyt og anderledes undervisningsmateriale. Det fortæller Christian Engel Brund, pædagogisk konsulent hos Red Barnet og koordinator i skoletjenesten.

Krigen er nemlig på sin vis kommet til Danmark, forklarer han:

“Danske børn har brug for en grundlæggende forståelse for, hvad der sker i verden omkring dem. For krigen har i dag en direkte indflydelse på danske skoleelevers hverdag. Der er for eksempel syriske børn i danske folkeskoler – enten i modtageklasser eller helt almindelige klasser. Danske børn og unge har brug for en grundlæggende forståelse for deres nye venner i klassen. Hvad er det for en historik, de bærer med sig? Hvorfor befinder de sig i en dansk skole fremfor i en skole i Damaskus? Med Deadline Syrien får de et helt nyt indblik i dette menneske”, siger han.

Du kan finde mere information og prøve kræfter med spillet HER.