Imamer og influencers bekæmper børneægteskaber i Marokko

COVID-19-pandemien risikerer at bremse de små fremskridt i kampen for at stoppe børneægteskaber i Marokko. En ny kampagne, der involverer både religiøse ledere og kendisser, skal sørge for, at udviklingen ikke vender.

Bevæbnet med statistik og gode forbindelser til kendte kunstnere, skuespillere og influencers på de sociale medier har en række marokkanske organisationer i de sidste uger lanceret initiativer, der på ny skal sætte fokus på børneægteskaber i det nordafrikanske land. Kampagnen finder sted online under hastagget #MazalTefla (ErStadigEtBarn) og består blandt andet af videoer på både arabisk og tamazight, det berberske mindretals sprog.

Til trods for juridiske reformer og mange tiltag fra civilsamfundet i Marokko tegnede et studie fra organisationen Droit et Justice i starten af 2020 et dystert billede at situationen. Børneægteskaber udgør stadig ti procent af alle officielt indgåede ægteskaber i Marokko og en formentlig endnu større del af uregistrerede ægteskaber. I 94,8 procent af tilfældene er det pigen, som er mindreårig.

Droit et Justice frygter, at corona-nedlukningen af landet har medført, at der er endnu mindre kontrol med, om børn bliver bortgift. Derfor er det vigtigt at fastholde og forstærke fokus på emnet.

”Vi har et stærkt ønske om at vise folk, hvor slemt det står til i Marokko, hvad angår børneægteskaber,” fortæller koordinatoren for den nye kampagne, Amal El Amine, som arbejder for Droit et Justice.

Den folkelige opinion er vigtig i denne fase. Hvis vi formår at ændre folks forståelse for og holdning til børneægteskaber, vil det blive nemmere for os at komme i mål med de juridiske og politiske målsætninger.”

Amal El Amine
Projektkoordinator, Droit et Justice

Ny koalition fornyer håbet

Børneægteskaber har i princippet været forbudt ved lov siden den historiske ændring af Marokkos familielovgivning i 2004. Men nogle få paragraffer i loven gjorde det muligt for landets dommere at godkende undtagelser fra loven på baggrund af medicinske og socioøkonomiske vurderinger.

Civilsamfundet har derfor arbejdet på at få dommerne til at afvise flere ansøgninger og har haft en vis succes. Under corona-pandemien er det dog sandsynligt, at der vil ske en stigning i de uofficielle ægteskaber, som indgås ved en religiøs ceremoni uden om myndighederne.

Droit et Justice inddrager derfor også religiøse ledere i deres forsøg på at påvirke forældrene.

”Vi forsøger at modarbejde den gængse misforståelse om, at religionen understøtter disse ægteskaber. I vores dialog med religiøse ledere har det stået meget klart, at dette er en forkert fortolkning, som har rødder i gamle traditioner, og som styrkes af socioøkonomiske forhold,” siger Amal El Amine.

I anledning af FN’s kampagne mod vold mod kvinder har ti lokale organisationer i Marokko slået sig sammen og dannet en koalition, som fremadrettet vil bekæmpe børneægteskaber i Marokko. Koalitionen har fået navnet: إئتلاف دنيا – Collectif Dounia.

Billede ved lanceringen af Collectif Dounia i slutningen af november. Foto: Collectif Dounia

”Tallene for børneægteskaber i Marokko bør få alarmklokkerne til at ringe. Vi kan ikke sidde det overhørig,” sagde El Raji Houssoin, formand for Rettighedsorganisationen Les Citoyens, i slutning af november under lanceringen af den nye koalition.

Håbet er, at koalitionen kan vinde opbakning til en afskaffelse af de paragraffer i familielovgivningen, som bruges som kattelem for de familier, der vil gifte deres børn bort.

Svært at nå ud til marginaliserede grupper

Ifølge Connie Christiansen, forsker og projektleder hos KVINFO, har diskussionen om børneægteskab rykket sig betydeligt i Marokko.

”I de sidste par år har vi oplevet en tydelig politisk vilje til at bekæmpe disse ægteskaber. Samtidig er de organisationer, som arbejder for en afskaffelse, blevet bedre til at lave kampagner og til fortalervirksomhed. I dag bliver børneægteskaber i brede kredse i Marokko set som en skamplet, men det betyder ikke, at fænomenet forsvinder i den nærmeste fremtid,” fortæller hun.

Når fattige forældre vælger at gifte deres børn væk, handler det nemlig ikke kun om traditioner, men også om økonomi og marginalisering af visse dele af befolkningen.

”I forældrenes øjne er det en økonomisk aflastning, fordi der er en mund mindre at mætte, og samtidig er det en sikring af pigens fremtid. Desværre går fænomenet i arv fra generation til generation, og det er svært at nå ud til for eksempel folk, som bor i bjergområder. Her er der langt til de nærmeste myndigheder, og det gør det nemmere og billigere for dem at indgå uformelle ægteskaber,” forklarer hun.