Menneskerettigheder i en brydningstid

Anledningen er, at EMHRN fylder 15 år – og at de seneste begivenheder i den arabiske region og i Europa giver stor anledning til selvrefleksion.

Deltagerne vil mødes for at tale om situationen for menneskerettigheder, set i lyset af revolutionerne i den arabiske region, og om hvordan EMHRN skal agere som netværk i den forandrede arabiske verden.

”Vi har fået tilsagn fra toneangivende menneskeretsfolk i hele den arabiske region – ja, vi er meget glade for den store interesse,” fortæller Marc Schade-Poulsen, direktør for EMHRN.

Euro-Mediterranean Human Rights Network har gennem de seneste 15 år udviklet sig til et vidtforgrenet netværk, bestående af både individuelle menneskeretsfolk og over 80 organisationer, der med FN’s Menneskeretskonventioner i hånden har kæmpet for individets rettigheder.

Kodeordet har været samarbejde mellem landene i EU og landene syd for Middelhavet. Men revolutionerne har vendt op og ned på den arabiske verden, og på den ramme, EMHRN hidtil har arbejdet under.

For det første har relationerne mellem Europa og landene syd for Middelhavet ændret sig: Barcelona-processen findes ikke længere, og Unionen for Middelhavet er stort set død.

Det betyder, at EU ikke længere har en samlet regional approach til landene syd for Middelhavet, da hvert land i den arabiske region har sin egen dynamik.

Derfor er klokken også faldet i slag for EMHRN, der på seminaret i København skal i gang med at redefinere sig selv.

”Vi skal i gang med at skabe en helt ny strategi for arbejdet med menneskerettigheder i landene syd for Middelhavet. Vi vil dog stadig arbejde tematisk med emner som kvinder, migration, forenings –og forsamlingsfrihed,” fortæller Marc Schade-Poulsen.

Menneskerettigheder i en brydningstid
For det andet har revolutionerne i den arabiske region åbnet helt nye muligheder for de menneskeretsfolk, der gennem flere generationer har kæmpet indædt mod regimerne, ofte med store personlige omkostninger.

”Flere af de folk, vi har arbejdet med i årevis, er blevet toppolitikere. De er blevet vigtige personer, der har taget têten under revolutionerne,” fortæller Marc Schade-Poulsen.

I starten af 2012 var han på fint besøg i det tunesiske præsidentpalads. Hans gamle bekendte, den kendte menneskeretsforkæmper Moncef Marzouki, havde sat sig i præsidentstolen.

Moncef Marzouki var gennem flere årtier et af præsident Ben Alis sorte får – han blev udsat for alle tænkelige former for chikane fra regimets side og var i en årrække nødsaget til at leve i eksil i Frankrig.

Også Kamel Jendoubi, der gennem mange år har været Præsident for EMHRN, er efter Ben Alis fald blevet en af de toneangivende figurer i Tunesien. Han har blandt andet stået i spidsen for valgkomiteen i Tunesien, der har formuleret forfatnings- og valgreformer.

Men det er ikke altid let at finde sine ben i den nye politiske virkelighed. Før revolutionerne havde menneskeretsgrupperne en klar rolle; nemlig at samle folk med politiske holdninger i kampen mod regimernes krænkelser af menneskerettighederne. Men efter diktatorernes fald er andre aktører trådt ind på scenen.

Politiske partier, fagforeningsgrupper, og ikke mindst religiøse bevægelser kræver alle at blive hørt. Hvor skal menneskeretsfolkene gøre af sig selv i dette virvar?

”De har været vant til bare at sige NEJ – til de menneskeretskrænkelser, de var vidne til under diktaturerne. Nu skal de også være med til at bygge samfund op – og det er mange af dem slet ikke gearet til. De skal vænne sig til, at det politiske rum er åbnet op,” siger Marc Schade-Poulsen.

Mens de islamiske bevægelser i den arabiske region har et godt tag i den brede befolkning, tilhører menneskeretsforkæmperne mere de bedrestillede klasser, der er koncentreret i hovedstæderne.

Marc Schade-Poulsen mener dog stadig, at menneskeretsgrupperne spiller en yderst vigtig rolle i den nye arabiske virkelighed.
”Nogen skal forsvare menneskerettighederne mod islamiseringen og staters overgreb.

Men vi må erkende, at menneskeretsbegreberne ikke er let tilgængelige. Selvfølgelig er der nogle grundlæggende rettigheder, folk vil have på plads: Folk vil gerne have lov til at ytre sig, de vil ikke slås af politiet, de vil gerne have bedre økonomiske og sociale kår.

Men for mange mennesker er det vigtigere at få et værdigt liv, end at kæmpe for noget, som synes juridisk og abstrakt – så jeg tror ikke vi vil se, at menneskeretsarbejde bliver en massebevægelse.”

Den store EMHRN seminar vil blive afholdt i Tivoli Kongrescenter den -31. maj-1.juni og vil blive efterfulgt af Generalforsamling for EMHRN.

For flere informationer om seminaret, kontakt venligst Isa Lindemann Elowsson

Læs pressemeddelelse her