Thure Lindhardt mødte tunesiske torturofre (fotoserie)

Skuespiller Thure Lindhardt og fotograf Mads Damgaard mødte tunesiske torturoverlevere, som får hjælp til at komme på fode gennem DIGNI­TYs partnere i Tunesien. Se billederne.

På rejsen besøgte de Thure Lindhardt og Mads Damgaard blandt andre DIGNITYs samarbejdspartner Nebras – Tunesiens første rehabiliteringscenter for torturofre. Tunesiens Jasminrevolution i 2011 førte nemlig ikke alene til enden på et diktatur og begyndelsen på demokrati. Omvæltningen betød også, at styrets mange ofre fik en chance for at stå frem og søge hjælp. Centret tilbyder overlevere et tværfagligt be­handlingsforløb, som gennemføres af tunesiske sundhedsprofessionelle, der er trænet af DIGNITY. 

“Tortur er at fratage andre den grundlæggende ret det er at være menneske.” Skuespiller og DIGNITY ambassadør Thure Lindhardt

Hos Nebras mødte Mads Damgaard og Thure Lindhardt fem torturoverlevere, som hver især fortalte om indespærring, tæsk, tændte cigaretter på huden, drab og ydmygelser i diktaturets varetægt.

“Det var en meget emotionel dag, hvor jeg virkelig fik en fornemmelse af, hvad det betyder at blive torteret. Det var nogle meget voldsomme historier, men det var også tydeligt, at mange havde et enormt behov for at fortælle deres historie, efter de i mange år havde været tavse. Det var positivt at se, at mange af overleverne var kommet videre på trods af deres oplevelser”, siger Thure Lindhardt.

I billedserien kan festivallens gæster møde de fem mennesker, og få indblik i deres historier. De kan derudover få indtryk af, hvor Tunesien er i dag. For selvom Tunesien har en dyster fortid bag sig, og mange udfordringer foran sig, så understreger Mads Damgaards billedserie også, at Tunesien rummer store mængder skønhed.

– Mit ønske med denne billedserie er, udover at give et indblik i den mørke historie, også at vise det smukke land og de smukke mennesker, siger Mads Damgaard.

Fotograf Mads Damgaard om turen og billedserien

”Det at skabe forventninger til denne tur, var for mig blandt det sværeste. For hvad kan og skal man egentlig forvente sig af et land, der har været igennem en af de største forandringer, verden har været vidne til i nyere tid – og umiddelbart er lykkes med det? Og hvad skal man ikke mindst forvente sig af de mennesker, der har betalt en del af prisen for det?

Fotoserien var udstillet i Skuespilhuset i København under Copenhagen Photo Festival d. 2.-12. juni, hvor Mads Damgaard svarede på spørgsmål. læs mere på DIGNITY’s hjemmeside

Jeg konkluderede, at jeg måtte tage afsted uden forventninger og forudindtagede “billeder”, hvilket er let­tere sagt end gjort. Resultatet blev da også, at jeg blev mødt af alt andet end det, jeg havde haft på nethinden, in­den vi tog afsted. For Tunesien er ikke bomberuiner. Tunesien er ikke dystert. Og Tunesien er ikke frygt. Tværtimod er Tunesien et af de smukkeste lande, jeg har besøgt og menneskene de mest hjertevarme.

Derfor er det også så vigtigt, at vi støtter tuneserne videre gennem den transformation, der stadig er i gang, og hjælper de mennesker, der for tid og evighed, er mærket af historien. For der er stadig et stykke vej til abso­lut frihed for tuneserne.”

DIGNITYs arbejde i Tunesien

I Tunesien og i mange andre lande i Nordafrika og Mellemøsten har regimer i årtier brugt tortur til bl.a. at ydmyge politiske modstandere og opnå tilståelser. Man har systematisk anvendt tortur til at mishandle og også skræmme tilfældige civile til tavshed og passivitet.

De mennesker, der overlever tortur, har fået ar på krop og sjæl og ofte også fået ødelagt deres relationer til familie og venner. Mange lider af kroniske smerter, mens andre bliver stærkt depressive eller aggressive. Med behandling kan overleverne rehabiliteres, så de kan komme tilbage til livet som ægtefælle, forælder og kollega.

I Tunesien har DIGNITY under Det Arabiske Initiativ igangsat projekter på flere forskellige fronter, herunder blandt andet fængselstilsyn, fortalervirksomhed, reformer, træning af rehabiliteringspersonale og juridisk personale, samarbejde med tunesiske anklagere om forebyggelse af tortur i restsystemet, støtte til advokater til retsforfølgelse af bødler, bekæmpelse af politiets brug af tortur, og bedre dokumentation af tortursager.