Unge jordanere trodser frygten ved lokalvalg

Jordanske myndigheder har strammet grebet om overvågningen af borgerne. Når landets første regionalvalg bliver fulgt tæt af Mellemfolkeligt Samvirkes frivillige valgobservatører, er det derfor ikke helt uden risiko.

De to telefoner bimler og bamler om kap. Mere end en gang flyder de insisterende ringetoner sammen i en grad, der får ejermanden bag rattet til at holde den forkerte telefon op til øret. Der er heldigvis ikke meget trafikpoliti på de næsten mennesketomme gader. Det er national helligdag i hele Jordan i forbindelse med dagens valg. Når de står ved valgurnerne, skal landets godt fire millioner vælgere forholde sig til de mænd, hvis smilende portrætter i ugevis har præget bybilledet og omdannet de støvede gader og gulnede facader til en farveeksplosion.

Manden bag rattet har ikke fri fra arbejde. 29-årige Murad Al Qadi har svedperler på panden og har efter eget udsagn kun sovet nødtørftigt de sidste tre døgn. Men han svarer hvert opkald med samme rolige stemmeføring, som sad han bag et skrivebord fremfor i en glohed personbil et stykke over fartgrænsen og med en telefon fastklemt mellem skulder og øre. Der er dobbeltvalg i Jordan.

De håbefulde kandidater afbildet på utallige valgplakater stiller op til både kommunale byråd og til de spritnye regionsråd i Jordans tolv regioner. Der bliver for første gang i landets historie indført et nyt forvaltningsniveau mellem kommuner og stat. Det betyder, at der er langt flere kandidater i spil end sædvanligt. 6500 politikere kæmper på landsplan om sammenlagt 2444 pladser.

Frivillige observatører skal være med til at sikre et refærdigt valg

Uden for et valgsted i Al Faihs, en kristen forstad til hovedstaden Amman, er den lille plads foran skolen omdannet til en sand politisk festival. Her er kvadratmeterstore plakater med kandidaternes kontrafejer, bannere med slogans og unge mennesker med stakkevis af pamfletter i hænderne. Murad leder en anden gruppe unge. Han er i spidsen for Mellemfolkeligt Samvirkes korps af lokale, frivillige valgobservatører, der er støttet af Dansk-Arabisk Parternskabsprogram (DAPP).

I alt 48 unge jordanere har meldt sig til at overvåge valghandlingen i samarbejde med landets uafhængige valgkommission. De frivillige har i dagene op til valget modtaget undervisning af Mellemfolkeligt Samvirkes trænere, der blandt andet bygger på erfaringerne fra sidste års observatørprogram i forbindelse med parlamentsvalget. Murad modtager konstant indberetninger fra de 48 observatører i felten. De er organiseret i en gruppe i den mobile beskedtjeneste Whats-App, så hele gruppen er opdateret i realtid om eventuelle hændelser på valgstederne. Herudover modtager Murad hver time en samlet statusrapport fra de udstationerede på hvert valgsted.

Han ankommer til et andet valgsted i Al Faihs, hvor hans udsendte observatører kan berette om et tilsyneladende udbredt problem med nærgående partistøtter. Flere steder har kampagnefolk fået lov at sidde uforstyrret i valglokalet udstyret med en liste over deres egne registrerede vælgere. Hvis en given vælger ikke dukker op, ringer de for at hidkalde dem til stemmeurnen.

Den officielle repræsentant for den uafhængige valgkommission på skolen i Al Faihs, Abdul Saleh al Shiab, er klar i mælet: “Politiske interesser må ikke finde vej til selve valglokalet. Det er simpelthen i strid med reglerne. Det bliver naturligvis indberettet”.

På vej til det næste valgsted ringer en af Murads telefoner som vanligt. Denne gang fortæller en af hans observatører, at flere vælgere på et valgsted har taget billeder med deres mobiltelefoner af deres stemmeseddel for derefter at vise det til de udsendte kampagnefolk i lokalet. Murad ringer straks til sin kontakt i valgkommissionen for at indberette sagen.

“Det er ganske alvorligt, og vi ser desværre flere af denne slags sager, end vi gjorde ved parlamentsvalget sidste år. Valgkommissionen har lovet os at tage affære”, siger Murad.

Senere på dagen kan han med et stort smil på læben fortælle, at den uafhængige valgkommission på baggrund af indberetninger fra det frivillige observatørkorps har indskærpet overfor deres egne repræsentanter på samtlige valgsteder, at det er strengt forbudt at tage billeder af stemmesedler ved urnen. “Det er jo et klart og konkret resultat af vores arbejde. Det er et lille stykke fremskridt for, hvordan valghandlinger afvikles i Jordan”, siger Murad.

Meninger og mobiltelefoner

I Jordan har erfaring lært borgerne at glæde sig over alle de politiske fremskridt, man kan komme i nærheden af. Selv de små. Myndighederne i det lille kongedømme er – karakteristisk for regionen – har en lav tolerancetærskel overfor politisk kritik. Det har Jordans unge i årtier kunne opleve på egen krop. Omkring halvdelen af befolkningen er under 25, og de har i mange år holdt sig fra politisk deltagelse. En hastig udbredelse af 4G-teknologi og et fald i priser på smartphones og abonnementer har desuden betydet, at antallet af borgere med mobilt internet i Jordan er steget dramatisk på få år. Det har fået myndighederne til at skærpe overvågningen af sociale medier.

Ifølge en rapport fra den uafhængige, amerikanske tænketank Freedom House er kommunikationsstrømmen skruet sådan sammen, at al datatrafik i Jordan bliver dirigeret igennem en statskontrolleret informationssluse. Det gør borgerne særdeles sårbare over for overvågning fra myndighedernes side, skriver Freedom House. I januar blev otte systemkritiske aktivister stillet for en jordansk militærdomstol anklaget for at fornærme kongen på blandt andet Facebook.

En udvidelse af den jordanske antiterrorlovgivning i 2014 har styrket myndighedernes muligheder for at gribe ind overfor politisk kritik. Den internationale menneskerettighedsorganisation Human Right Watch kritiserer i en rapport fra 2015 i skarpe vendinger, at jordanere nu kan stilles for en dommer, hvis deres ytringer eksempelvis bliver betragtet som “et angreb på kongen og hans frihed, dronningen, kronprinsen eller en vogter af tronen”. Et andet anklagepunkt kan være, hvis en ytring bliver betragtet som “en handling, der kan føre til en underminering af det politiske regime i Kongeriget”, som der står i artikel 149 i landets reviderede straffelov. I disse tilfælde dømmer man ytringer på skrift og tale på lige fod med væbnede terrorhandlinger.

Mellemfolkeligt Samvirkes frivillige valgobservatører kan godt forstå, hvorfor mange unge holder sig væk fra NGO-arbejdet og politisk deltagelse i øvrigt. Men de deler ikke frygten.

“Det er jo ikke en gang store ting, vi ønsker. En borger i Jordan bør ikke være bange for at sige sin mening, og man bør kunne stille sine politikere til ansvar, hvis de ikke holder deres løfter. Folk er så trætte af, at politikerne er ligeglade med almindelige mennesker. Det skaber massiv frustration i samfundet, fordi folk samtidig er bange for at udtrykke deres utilfredshed åbent”, siger 24-årige Ehab, frivillig valgobservatør.

Hans frivilligkollega, 25-årige Abdulrahman, mener, at der her tilfalder unge en særlig rolle i at arbejde for forandring: “Mange unge i Jordan er vant til bare at ønske mere jordnære og konventionelle ting som jobsikkerhed, men de glemmer, hvor vigtig politisk frihed er for deres liv”, siger han og fortsætter: “Politikerne her i landet har altid travlt med at understrege over for os unge, hvor mange forpligtelser, vi har overfor samfundet, men glemmer tit at tale om vores rettigheder”, siger Abdulrahman. Hverken han eller Ehab har ønsket at få deres efternavne bragt.