Utroskab, smårasperi og manglende betaling af huslejen. Det er nogle af de lovovertrædelser, kvinder i de nordafrikanske og arabiske lande bliver arresteret og sat i fængsel for. Men straffen er alt for hård i forhold til de konsekvenser, det har for kvinder at blive sat bag tremmer. Sådan lød budskabet på en konference i Marokko om kvinders rettigheder i fængsler, hvor en række eksperter og menneskerettighedsforkæmpere fra FN, Europarådet, Danmark, Nordafrika og de arabiske lande deltog.
»For en kvinde er det er forbundet med stor skam at komme i fængsel. Familierne slår ofte hånden af kvinden, og er hun gift, er det ikke unormalt, at manden lader sig skille, børnene bliver anbragt uden for hjemmet, og kvinden fratages forældremyndigheden.
Instituttet var medarrangør af konferencen, der samlede deltagere fra en række lande i Mellemøsten og Nordafrika i et regionalt forum med fokus på bekæmpelse af tortur mod kvinder og monitorering af fængselsfaciliteter for kvinder.
Også FN’s specialrapportør om vold mod kvinder, professor Rashida Manjoo, finder det nødvendigt, at vi diskuterer alternativer til at sætte kvinder bag tremmer.
»Forholdene for de kvindelige indsatte er meget dårlige. Fængslerne er lavet af mænd, styret af mænd og indrettet til mænds behov,« siger Rashida Manjoo, der som specialrapportør har inspiceret kvindefængsler i det meste af verden. Hun peger på, at kvinder udgør en voksende andel af de indsatte i fængslerne, men at deres behov ofte bliver overset.
»Alle mennesker er sårbare i fængsel, men kvinder, homoseksuelle og handicappede er særligt udsatte i fængslerne. Især kvinder med børn er sårbare, og det bør fængselsmyndighederne i langt højere grad være opmærksom på,« siger hun.
Læs resten af artiklen på Information.dk
Læs også Julie Elmhøjs artikel fra samme rejse:
Vold mod kvinder bliver et våben i konfliktzoner
Voldtægt og vold mod kvinder bliver i konfliktzoner som Syrien og Libyen brugt til at destabilisere samfundet og holde kvinder ude af den politiske proces. Men vold mod kvinder er et universelt problem, understreger FN-specialrapportør
»En ugift kvinde, der mister sin uskyld på grund af voldtægt, bringer skam over sin familie. Derfor kræver mange familier, at kvinden gifter sig med voldtægtsmanden,« siger Eva Abu Halaweh, der i 2011 modtog The International Women of Courage Award (Den internationale Kvindemodspris, red.) af Michelle Obama for sin kamp for kvinders rettigheder i den arabiske verden. Information møder Eva Abu Halaweh på en konference i Marokko. På konferencen er jurister, menneskerettighedsforkæmperne og eksperter fra Danmark, Nordafrika og de arabiske lande samlet for at diskutere kvinders rettigheder i fængsler i de arabiske og nordafrikanske lande.
Læs artiklen på Information.dk