Efter DAI’s første år fulgte en række dialogmøder og faglige udvekslinger mellem danske og arabiske civilsamfundsorganisationer. I 2004 åbnede det Dansk-Egyptiske Dialoginstitut i Kairo med midler fra DAI. Instituttets bestyrelse er sammensat af både egyptiske og danske medlemmer.

Vigtigheden af dialog og gensidig forståelse blev slået fast i forbindelse med tegningesagen. De personlige partnerskaber banede vej for en bredere forståelse, og DAI’s arbejde forsatte. De første pilotprojekter blev sat i gang med fokus på Yemen, Jordan og Marokko.

Siden 2006 har DAI med stor succes støttet lovgivningsmæssige tiltag, der kan bidrage til at fremme ligestilling. Dansk-arabiske partnerskaber har sat kvinders rettigheder på dagsordenen og igangsat projekter med fokus på at styrke kvinders politiske og økonomiske deltagelse samt forebyggelse af vold mod kvinder. Blandt andet gennem nationale netværk og styrkelse af dommeres kapacitet til at behandle sager om vold mod kvinder.

Blandt projekterne kan nævnes etablering af et retshjælpscenter for kvinder i Marokko, støtte til kvinders deltagelse i udarbejdelsen af Tunesiens nye forfatning, udbredelse af viden om kvinders rettigheder og en øget andel af kvindelige kandidater ved lokale valg i Egypten.

DAI blev udvidet til at omfatte projekter i hele MENA-regionen med en særlig indsats for at fremme frie medier gennem støtte til International Media Support (IMS). I en række faglige udvekslinger fik arabiske journalister inspiration og nye færdigheder på danske redaktioner, mens danske journalister fik ny indsigt og forståelse gennem besøg på arabiske redaktioner. Samtidig blev den første regionale organisation for undersøgende journalistik, ARIJ, etableret.

Det står på dette tidspunkt klart, at nogle af DAI’s mål om at skabe dialog og bygge broer mellem Danmark og den arabiske verden er lykkes, og indsatsen er på rette spor.

I 2009 og 2010 fortsatte DAI sit fokus på medier og udvikling af det vidensbaserede samfund. Foruden støtte til journalistisk udvikling indebar det projekter rettet mod styrkelse af uddannelse og kultur med særligt fokus på ligestilling og politisk deltagelse blandt kvinder og unge.

Med støtte fra DAI søsatte Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) en særlig indsats, hvor såkaldte ’Dialogambassadører’ fra Egypten, Jordan og Danmark afholdt workshops for at mindske polarisering og skabe gensidig forståelse mellem unge fra de tre lande. Siden 2009 har over 20.000 unge foreningsaktive deltaget i de dialogskabende workshops.

I 2010 og 2011 bredte det ’arabiske forår’ sig fra Tunesien i vest til Egypten og Yemen i øst. For første gang i årtier gik den arabiske befolkning på gaden med krav om mere demokrati, flere arbejdspladser og øgede menneskerettigheder.

Den ustabile situation udfordrede DAI’s arbejde i regionen, men afspejlede samtidig, at dialog- og demokratiopbygning var mere aktuelt end nogensinde. DAI intensiverede og udvidede samarbejdet med flere nye partnere.

Samtidig blev den turbulente periode benyttet til at reflektere over, hvordan man i de kommende år bedst muligt kunne adressere de komplekse reformdynamikker, såvel som understøtte de spirende nye muligheder, befolkningens krav havde banet vejen for.

Som følge af omvæltningerne i den arabiske verden blev DAI endnu engang udvidet. Den nye strategiske ramme som gælder for 2013-2016 udpeger syv fokuslande.

Og mens bevillingerne blev mere end fordoblet fra 100 mio. årligt til 275 mio., voksede udfordringerne ligeledes.

Flere lande forsøgte at indføre nye demokratiske reformer, og DAI valgte i sin nye strategi at lægge særlig vægt på at styrke god regeringsførelse og grundlovssikrede rettigheder. Men revolutionernes økonomiske omkostninger var store, og det stod samtidig klart, at også økonomisk vækst og jobskabelse var afgørende for at sikre de demokratiske transitioner.

I januar 2014 vedtog Tunesien en ny og demokratisk forfatning. Det var først og fremmest tunesernes egen fortjeneste, men med støtte fra DAI bidrog bl.a. det danske Institut for Menneskerettigheder og UNDP med rådgivning og erfaringsudveksling. Dette var med til at holde hånden under den skrøbelige proces.

I 2015 slog en uafhængig evalueringsrapport fast, at DAI har vist sig som et relevant og tilpasningsdygtigt udenrigspolitisk instrument, såvel som et effektivt udviklingsprogram. Rapporten gjorde det klart, at DAI har formået at understøtte nøgleinitiativer indenfor de fire tematiske fokusområder med gode resultater for både de enkelte lande og for MENA-regionen. Det forenede fokus på både reform og dialog bliver fremhævet som en særlig styrke.

DAI’s initiativer vurderes fortsat som yderst relevante. Store dele af Mellemøsten er præget af ustabilitet, og de stærke partnerskaber, DAI har været med til at opbygge i regionen, er et værdifuldt redskab til at opretholde tæt kontakt til regionen og følge udviklingen på nært hold.

I august 2016 præsenterede Udenrigsministeriet sit oplæg til den nye fase af Det Arabiske Initiativ – Dansk Arabisk Partnerskabsprogram for 2017-2021. Der er lagt op til at fokusere på færre, stærkere partnerskaber og koncentrere indsatsen om færre lande. Det foreslås at fokusere indsatsen på de mest stabile lande, hvor der vurderes at være de bedste muligheder for at skabe varige reformer.

Med det Dansk-Arabiske Partnerskabsprogram 2017-2022 koncentrerer Danmark sin indsats i fire lande: Egypten, Jordan, Marokko og Tunesien.

I de fire forholdsvis politisk og sikkerhedsmæssigt stabile og reformvenlige lande har Danmark samarbejder og erfaringer at bygge videre på. Den målrettede indsats i et færre antal og mere stabile lande betyder, at Danmark bedst kan gøre en mærkbar og målbar forskel.

Baseret på efterspørgsel i regionen består Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram fra 2017 af seks indsatsområder under to hovedtemaer:

God regeringsførelse: Menneskerettigheder, ligestilling og frie medier.

Økonomiske muligheder: Arbejdsmarked og social dialog, Deltagelse og jobskabelse for unge og  entreprenørskab og adgang til lån.