”En god sang er som en atombombe”

Oprørskunst fra Syrien var i centrum, da Prins Claus Fonden i Amsterdam i oktober holdt offentligt møde og rundvisning på udstillingen ’Culture in Defiance’.

“Af hensyn til vores syriske gæster vil jeg bede jer om at lade være med at tage fotos i løbet af aftenen.” Velkomsten fra Prins Claus Fonden lader forstå, at vi har at gøre med et sprængfarligt emne.

Humoristiske twist af Assad-regimets propaganda-plakater, dukketeater, der latterliggør præsidenten – og kunstneriske portrætter af nogle af den syriske revolutions nøglepersoner.

Det er nogle af de eksempler på den kreative modstand mod det syriske regime, som man kan opleve under det offentlige møde og på udstillingen ’Culture in defiance’ hos Prins Claus Fonden i Amsterdam.

Adamsæblet skåret ud

Som en uhyggelig grundtone bag udstillingen ligger historien om den symbolske vold, Assad-regimet har udsat sine kritikere for.

Tegneren Ali Ferzat fik brækket sine hænder, efter at have brugt sin satiriske pen mod Assad-regimet. Hans tegninger er det første man ser, når man kommer ind i udstillingslokalet.

Adamsæblet skåret ud
Fra Culture in Defiance

På udstillingens første sal hænger et maleri, som det er umuligt at tage øjnene fra. Blodet flyder fra halsen på den mand, som den syriske kunstmaler Khalil Younes har portrætteret.

Maleriet forestiller den kendte syriske protestsanger Ibrahim Quasoush, der i juli 2011 blev fundet i en flod med sit adamsæble skåret ud, efter at han i sine revolutionssange havde gjort grin med præsidenten.

Khalil Younes er en af de markante syriske kunstnere, hvis værker udstilles i Amsterdam. Han har portrætteret nogle af nøglepersonerne i den syriske opstand – nogle af de mennesker, hvis skæbne har brændt sig ind i erindringen hos mennesker over hele verden.

På væggen hænger også et portræt af Hamza Bakkour, barnet fra Homs, der fik hele sit underansigt skudt af. Hamza Bakkour er blevet et symbol på modstanden mod den uretfærdige vold i Syrien, og aktivister har taget det portræt, Khalil Younes har malet og gengivet det som graffiti på mure i Syrien.

Ligeledes er Ibrahim Quanoush’s sange efter hans død blevet brugt som protestsange over hele den arabiske region og har dermed fået deres eget liv.

”En god sang er som en atombombe under regimet. Så snart, du synger sangen, bryder du frygtens barriere,” pointerer den syriske kommunikationsekspert Dado Midani, der sidder i panelet til aftenens møde.

I løbet af aftenen tegner der sig et billede af et Syrien, der rejser sig i kreativ modtand mod regimet – og som hele tiden finder nye ventiler for modstanden. Tegneserier, slogans, sange og teater spreder sig på internettet – den kunstneriske modstand og kreative ulydighed finder hele tiden nye veje.

”Homs er faktisk en af revolutionens mest kreative byer,” fortæller Malu Halasa, der har været kurator på udstillingen i Amsterdam. Hun fortæller, at klokketårnet i Homs fik en særlig betydning som samlingspunkt for de mennesker, der protesterede mod Assad.

Der gik ikke lang tid, før Assads styrker med magt forhindrede folk i at samles foran klokketårnet – men så byggede de bare nogle miniudgaver af klokketårnet og samledes dér.

Lige nu er der en massiv kreativ bevægelse i gang inde i Syrien. Forfattere er gået i gang med at skrive en håndbog i, hvordan man dealer med secret service og der er heftig aktivitet på de sociale medier.

”Der er en overflod af kunst i Syrien – men kunstnere føler, at verden har glemt alt om dem,” pointerer Malu Halasa.

Hånden som metafor

En af dem, der har fulgt den kreative modstand mod Assad-regimet tæt, lige siden oprørets start, er Donnatella Della Ratta, der er ved at lægge sidste hånd på sin phd.afhandling på Københavns Universitet med speciale i syriske tv-serier.

”Da opstanden brød ud, boede jeg på Det Danske institut i Damaskus, så jeg kunne følge revolutionens allerførste spor på nærmeste hold,” forklarer hun.

Få uger efter, at de første demonstrationer havde fundet sted, iværksatte Assad-regimet en storstilet kampagne for at genskabe ro og orden. Overalt i bybilledet i Damaskus blev der hængt store plakater op med løftede hænder, akkompagneret af forskellige slogans:

”Whether girl or boy …I am with the law”
“Whether progressive or conservative, I am with the law”

”Der var løftede hænder med formanende slogans overalt – det var ren Big Brother,” fortæller Donnatella Della Ratta.

Men der gik ikke lang tid, før kampagnen fik et humoristisk twist. På internettet begyndte de løftede hænder pludselig at dukke op – men nu var de akkompagneret af nye slogans. Der stod ikke længere ’I am with the law’ – men ’I am with Freedom’ eller ‘I am with Syria’

”Der var hundredvis af hænder på internettet, hvor aktivister havde manipuleret med Assads slogans. ’I lost my shoes’ stod der på en af dem – underforstået, at man har kastet sine sko efter Assad,” siger Donnatella Della Ratta.

Hun fortæller, at det er et simpelt, men uhyre effektivt virkemiddel at bruge den kampagne, Assad selv har sat i gang, som afsæt til at gøre oprør mod regimet.

”Hånden er en metafor, der er blevet brugt flittigt i alle de arabiske revolutioner – også i Syrien. Man kan spørge sig selv: Hvilket job gør de løftede hænder for Syrien – og kan man overhovedet sige, at de løftede hænder er kunst?
Men for mig at se er det ikke det, det handler om.

Det handler mere om at skabe liv, end om at skabe et dødt kunstværk. Kampagnerne med de løftede hænder viser, hvordan syrerne tør skabe noget igen. Kreativiteten og kommunikation er ikke længere monopoliseret af eliterne. Det er en kreativitet, der vidner om et aktivt medborgerskab. Og derfor er hænderne ikke til at komme uden om,” pointerer Donnatella Della Ratta.

Sjælen i revolutionen

Med på det offentlige møde er også Jameel, der er manden bag den verdensberømte tv-serie Top Goon, der gør tykt grin med præsident Assad. Han fremstilles i serien og en tændstiktynd mand med en pibende, læspende stemme – og bliver totalt afmaskeret i serien, der har over 200.000 visninger på Youtube.

”Vi gør vores bedste for at gøre verden opmærksom på de forbrydelser, der finder sted i Syrien – men vi gør det på en fredelig måde, gennem vores kunstneriske produktioner,” siger Jameel.

Han fortæller, at Top Goon nyder stor opbakning fra folk inde i Syrien.
”Folk inde i Syrien sender jokes til os for at vise deres støtte,” smiler han.

Jameel fortæller, at frygten for, hvad der vil ske, når regimet falder, er større uden for Syrien end inde i Syrien. Han mener ikke, at man kan adskille kunsten og den kreative modstand fra selve aktivismen. Og selvom volden eskalerer i Syrien, holder Jameel fast i den fredelige modstand.

”The peaceful way is a choice you make. Peace is the soul of the revolution,” slår Jameel fast.

Art of Resistance – stor udstilling i Rundetårn

Den aktuelle udstilling i Amsterdam indgår i en stor udstilling, der lanceres i det smukke udstillingslokale i Rundetårn i København i marts 2013, på 2 års dagen for den syriske opstand.

Bag udstillingen står Center for Kultur og Udvikling, der siden 2006 har støttet kunstneriske samarbejder mellem danske og syriske kunstnere inden for litteratur, ny-cirkus, musik, dans, film hip hop, arkitektur mv.

Udstillingen åbner med en stor konference den 21. marts, hvor syriske kunstnere og internationale eksperter vil sætte fokus på kunstens rolle i det syriske oprør og komme med eksempler på den kreative modstand mod regimet, blandt andet gennem fokus på sociale medier.