Første valg efter revolutionerne udskudt

Valget i Tunesien, der skulle give landet sin første demokratiske regering, er blevet udskudt. Udsættelsen er nødvendig, men den forlængede usikkerhed er ikke uden problemer, siger Rikke Hostrup Haugbølle i et interview om situationen i Tunesien.

Tunesien skulle have været til valg 24. juli – det valg, som skulle indstifte det demokrati, revolutionen i landet har kæmpet for.

Men valget kommer først til oktober, har overgangsregeringen i Tunis nu meddelt. Den kan simpelt hen ikke nå at gennemføre valget før.

”Det er tydeligt for alle, at det ikke kunne nås”, siger Rikke Hostrup Haugbølle, der er ph.d. stipendiat på Københavns Universitet. ”Det har været på tale i en måneds tid og kom ikke pludseligt og hovsa.”

Af samme grund har der også været ret få protester. Da det uafhængige råd, regeringen har nedsat til at gennemføre valget, først var ude og fastslå, at den oprindelige dato ikke kunne nås, var den reaktionen fra aktivisterne på Facebook: ”no way.

Vi vil have vores valg.” Først afviste regeringen da også valgrådets anbefaling, men efter en måneds tid meddelte den alligevel at valget måtte udskydes.

”Den kunne gå ud og vise, at den har arbejdet på det, men ikke kan nå det. I virkeligheden er det lidt et spil for galleriet, at der er gået uger,” siger Rikke Hostrup Haugbølle.

”Siden 14. januar har der hele tiden været nye problemer, der har forsinket processen”, siger hun. Hun peger på, at regeringslederen siden revolutionen har måttet skiftes ud to gange, og at der også er sager mod flere andre ministre.

Også hun vurderer udsættelsen som nødvendig, men ikke uden problemer.

”Der er to vigtige interesser. For det første at komme videre og få en troværdig regering. Før det sker kan den ikke lave aftaler med EU, gennemføre økonomiske reformer eller sælge de virksomheder, der er blevet konfiskeret fra tidligere præsident Ben Ali og hans familie.”

”For det andet er det vigtigt at gennemføre et ægte frit valg. Hvis ikke vil det kunne lede til ny uro og manglende legitimitet”, siger hun. For eksempel er der to millioner mennesker, som i dag ikke engang er registreret på valglisterne. Det er vigtigt, det når at komme i orden.

Valgkamp under ramadanen

Derfor er oktober det næste mulige tidspunkt. Sommeren er afsindig varm i august og september, med deraf følgende passivitet, og desuden er det ramadan.

”Ramadanen bliver den første uden regeringsundertrykkelse med Islam for fuld skrue”, siger Rikke Hostrup Haugbølle.

Til gengæld er det et åbent spørgsmål, hvad det vil betyde midt i en valgkamp. På den ene side har Tunesiens islamistiske parti relativt let kunne genetablere sine strukturer fra før det blev forbudt i 1980’erne, men samtidig er det domineret af en anden generation, end den, der har båret revolutionen.

”For de unge handler det mere om at leve Islam personligt og i familien,” siger Rikke Hostrup Haugbølle. Det er en vækkelse, der er blevet til sammen med den generation, der er revolutionær. Den er mindre direkte politisk og har dybere hjemmegroede rødder.

Hun peger blandt andet på en alliance af 14 mindre partier, nogle religiøse, andre ikke, som appellerer til værdi-siden i Islam og ikke til den klassiske islamisme med sharia osv.

Desuden havde de sekulære partier ønsket sig en udsættelse af valget for at få bedre tid til at organisere sig, på trods af, at valgkampen kommer til at spænde hen over ramadanen.

”Men det bliver spændende at se, om ramadanen bliver politiseret,” siger hun.

Skidt for økonomien

Til gengæld er der masser af andre problemer i udskydelsen. Det ene er sikkerheden, der halter. På den ene side er politiet opløst, på den anden er mange af de gamle ledere stadig på deres poster, og der bliver stadig brugt vold mod demonstranter.

Endelig så forlænger udsættelsen af valget den periode af usikkerhed og overgang, som landet er ude i, og det er skidt for økonomien. Der er en masse ting overgangsregeringen ikke kan tage beslutning om, netop fordi den er midlertidig.

Den har svært ved at lave aftaler med EU, og der er heller ingen permanent løsning på, hvad der skal ske med Ben Ali-familiens beslaglagte virksomheder. Nogle af dem kan ikke længere betale løn, de kan ikke lave aftaler med udenlandske virksomheder etc.

”På det økonomiske område er det et kæmpe problem, at man ikke er kommet videre politisk og juridisk”, siger hun.

Desuden er der den stadigt stigende flygtningestrøm fra Libyen. Hvor det først var migrantarbejdere fra andre lande, så er det nu især libyere der flygter. Skoleferien i Libyen er startet og det har fået mange libyske familier til at bryde op. De vælter ind over grænsen, og har ikke nogen hjemlande at tage videre til. Det er med til at underminere økonomien.

” Det optager befolkningen mere end den politiske proces. Tuneserne udviser en kæmpe solidaritet. Det optager dem meget, og de har udvist en enorm kapacitet,” siger hun.

Valget ikke i fare

Rikke Hostrup Haugbølle ser til gengæld ingen fare for at udsættelsen giver risiko for, at overgangsregeringen blot beholder magten eller at andre benytter udsættelsen til at sætte sig på den.

”Der er en meget stor bevidsthed blandt de unge om at det er vores revolution, og de skal bare vove på at stjæle den. Så gør vi det bare igen”, udlægger hun stemningen blandt aktivisterne.

Regeringen har da også været meget opmærksom på, at den er midlertidig, og det er tydeligt, den gerne vil ud af det.

”Det er en generation, der har været med hele vejen siden uafhængigheden, og selv om de færreste af dem er særlig demokratiske, så er de patrioter. De gamle mænd vil bare kunne aflevere det i rimelig stand”, siger hun.

Regeringen har således fra begyndelsen meldt klart ud, at ingen af medlemmerne stiller op til valget, og har siden udsendt et dekret, der betyder, at det kan de ikke.

Dygtig administration

Det samme gælder ifølge Rikke Hostrup Haugbølle faren for, at nogen skal bruge tomrummet til at sætte sig på de økonomiske værdier, der er blevet beslaglagt fra Ben Ali og hans familiemedlemmer.

”Tuneserne har været dygtige til at finde ud af hvordan, de vil administrere det her. Der har været meget lidt korruption i processen”, siger hun. Familiens værdier er hurtigt blevet identificeret og sikret. Sagerne mod de 147 personer tilknyttet familien er helt efter bogen juridisk.

Det skyldes blandt andet, at Tunesien har en stor og dygtig dommer- og advokatstand. ”De har været meget hurtige og har manifesteret sig og sat juridiske standarder”, siger Rikke Hostrup Haugbølle.

Så der er flere kræfter, som er med til at hjælpe processen hen mod demokrati på vej i Tunesien, og i det hele taget er landet stadig på sporet trods udsættelsen af valget og de problemer, det giver. Rikke Hostrup Haugbølle slutter med at gentage en vurdering, som også er udbredt blandt folk i Tunesien.

”Hvis det ikke kan lade sig gøre i Tunesien, så kan det ikke lade sig gøre nogen steder.”