”Jeg har ikke stemt i 30 år”

Gennem et halvt århundrede har systemkritikeren Fahmy Howeidy debatteret styret i Egypten. Mød ham i et interview om tiden før, under og efter revolutionen og om de kommende valg.

I de tre uger fra 25. januar, hvor Tahrir-pladsen i Kairo fyldtes med råb, knyttede hænder og krav om frihed og demokrati, var Fahmy Howeidy kun forbi pladsen to-tre gange.

En af de unge demonstranter genkendte den 73-årige debattør og forfatter og spurgte ham, hvorfor han ikke kom hver dag og støttede oprøret. Howeidy svarede:

”I har været her en uge – jeg har været her hele tiden.”

Egypten var kidnappet

I 50 år har Fahmy Howeidy været en af de førende debattører i Egypten, og gennem blandt andet den egyptiske avis Al-Ahram har han, til trods for den er statsejet, kritiseret og stillet spørgsmålstegn ved det egyptiske regime. Omsider har han set det, han har kæmpet for, gå i opfyldelse – Hosni Mubarak er efter 30 år på magten væltet, og hans søn er afskåret fra at føre regimet videre.

“Det var et beskidt spil, de spillede, og det ydmygede folket. Egypterne følte, at deres land var kidnappet, og først nu ejer de igen Egypten… Nu er vi landet – og det gør folk optimistiske.”

Fahmy Howeidy sidder afslappet i en sofa i sin fornemt indrettede stue. Her er fyldt med antikviteter og fint, gammelt kunsthåndværk, malerier hænger tæt på væggene, og på gulvet er ikke mindre end syv ægte tæpper spredt ud. Ved siden af ham på sofaen ligger tre telefoner – Fahmy Howeidy er en travl mand.

Vejen frem

På spørgsmålet om, hvilke udfordringer fremtiden bringer, nævner Fahmy Howeidi social retfærdighed som den største. Egypten gennemgik en stor økonomiske udvikling gennem halvfemserne, og landet blev rigere og rigere – men rigdommen kom kun den lille, rige del af befolkningen til gode, mens størstedelen af egypterne blot blev fattigere.

“Altså… før kunne du ikke engang drømme om at ændre ting. Håbet var der simpelthen ikke. Nu har folket følt, at de har en stemme, og at de kan ændre situationen med dén stemme,” siger Fahmy Howeidi, og tilføjer:

”Fattigdom uden håb er langt værre end fattigdom med håb.”

En af telefonerne begynder at ringe, og idet Howeidi er ved at afslutte samtalen, begynder en af de andre at kime. Da begge telefoner er lagt på, sukker han dybt, undskylder og spørger: ”Hvor kom vi til?” Men tager derpå selv tråden op:

“Egyptere er stærke – ikke svage. Nu gælder det om at genopbygge landet, så vi får et stærkt demokrati, en stærk økonomi og et stærkt politisk liv. Men det tager tid at bygge et land op. Under revolutionen var her kaos – og intet kan ændres på bare fem måneder.”

Din stemme tæller

Om alt går vel, går egypterne i her i november til stemmeboksene for at vælge både parlament og siden også præsident.

”Jeg har ikke stemt i 30 år – hvorfor skulle jeg? Det ledende parti ville jo vinde alligevel. Men nu, nu har vi følelsen af, at det er vores land. Hvis folket tror på frie valg, og at deres stemme kan gøre en forskel og er vigtig, så kan vi opmuntre dem til at deltage i samfundet, og så vil ting ændre sig.”

Som en slags symbiotisk gengæld, kan Fahmy Howeidi nu give sin stemme, samtidig med at revolutionen har givet ham hans stemme tilbage. Igennem de sidste 50 år har han ganske vist kunnet skrive, hvad han ville, men det er langt fra alt, der er blevet publiceret. De kritiske debattører måtte snildt omgå censuren og flette deres budskab ind i teksterne, uden at skrive det direkte.

”Jeg er ikke en modig mand – jeg er selvstændig. Jeg har gjort mit arbejde, og det har jeg prøvet at gøre hele vejen igennem.”

Endnu engang lyder en ringetone fra telefonerne ved siden af Fahmy Howeidi. Der går et stykke tid og nogle forgæves forsøg, før han har lokaliseret den rigtige telefon og får svaret.

Kampe kræver ofre

Man mener at kampene på Tahrir pladsen kostede mere end 800 civile livet, og flere tusinde blev såret af skud, løbske tåregaspatroner eller ved kampe.

”Vil du opnå noget, må du være klar til at betale,” er Fahmy Howeidis svar på det. Howeidy har siddet fængslet tre gange – første gang som 16-årig, hvor han var indespærret i to år:

”Jeg har selv betalt en høj pris… Nogle mister et liv, nogle mister et arbejde eller en indtægtskilde som følge af revolutionen – der er altid en pris at betale for forandringer.”

Og Howeidy har fuld tillid til, at hans folk vil betale og komme igennem. De få gange han besøgte Tahrir pladsen, bed han mærke i, hvordan tingene var organiserede og alle hjalp hinanden. Selvom tusindvis af mennesker boede på pladsen i ugevis, var der både sørget for toiletfaciliteter, der var mulighed for at blive vasket, og der var både mad og vand.

”En moske var omdannet til hospital, hvor medicinstuderende hjalp de sårede. Og jeg så en velstillet kvinde, jeg kender, som underviser på Det amerikanske universitet i Kairo – hun fejede gaden. Hele samfundet var repræsenteret, det var meget specielt at opleve.”

“Egypten giver ikke op, men bliver ved med at stå imod. Vi bliver nødt til at kæmpe – og betale prisen.”


Blå bog
Fahmy Howeidy, født d.29. august 1937, er uddannet jurist fra Kairos universitet i 1961.
Fahmy Howeidy har en lang journalistisk karriere bag sig – blandt andet skrev han fast for den landsdækkende, egyptiske avis Al-Ahram fra 1958 til 2008. Han har desuden udgivet 20 faglitterære bøger. Hans far var med til at stifte Det muslimske Broderskab, og selvom Fahmy Howeidi aldrig selv har været medlem af organisationen, spillede faderens tilhørsforhold en rolle i forbindelse med sønnens fængslinger.

Fakta om ALF
Anna Lindh Foundation arbejder for at fremme kulturel dialog gennem samarbejde mellem de 25 EU lande og 10 lande langs Middelhavets sydlige kyst. Fonden støtter samarbejde mellem civilsamfundspartnere inden for uddannelse, kultur, videnskab og kommunikation.

ALF Forum 2010 fandt sted i Barcelona 4. – 7. marts 2010.
Læs mere om Anna Lindh Fonden
Læs om det danske ALF-netværk