Jordanske dommere bliver klædt på til at sikre menneskerettigheder

I Jordan er landets Institut for Menneskerettigheder lykkedes med at skabe sjælden dialog i retssystemet og opklare misforståelser omkring internationale menneskerettighedskonventioner. Det får dommerne til at gøre mere brug af konventionerne.

Én ting er, hvad der står i loven – noget andet er, hvad der sker i praksis. Det er en af de væsentligste erfaringer, Jordans Nationale Center for Menneskerettigheder, NCHR, har gjort sig de sidste par år.

Det mellemøstlige land har ratificeret syv ud af ni internationale menneskerettighedskonventioner.  På papiret betyder det, at konventionerne gælder i jordansk ret – men virkeligheden rundt om i landet tegner et andet billede.

“Konventionerne har ærlig talt ikke det bedste ry her i Jordan. Eksempelvis har nogle fået den opfattelse, at konventionen mod diskrimination af kvinder (CEDAW) er i modstrid med deres tro og traditioner. Det får stor betydning i retten, hvor dommerne er tilbøjelige til bare at holde sig til national lovgivning og ikke besvære sig med, hvad de internationale konventioner siger. Selv om Jordan har tilsluttet sig konventionerne, er det altså sjældent, at dommerne inddrager dem,” siger Issa Almaraziq, der leder enheden for træning og oplysning i NCHR.

 

Det arbejder NCHR på at ændre.

Siden 2018 har centret, med støtte fra det danske Institut for Menneskerettigheder, trænet jordanske dommere i menneskerettigheder og igennem workshops forsøgt at imødegå fordommene omkring konventionerne.

“Vi har gjort det mere klart for dommerne, hvad der egentlig står i konventionerne, og at de ikke står i modsætning til jordansk ret. Det er eksempelvis også en del af vores nationale lovgivning, at borgerne har ret til en fair rettergang, men de internationale konventioner giver flere garantier for dette. Og vores egen højesteret har fastslået, at hvis konventionerne går længere end vores egen lovgivning, er det konventionerne, der skal følges,” forklarer Issa Almaraziq, der fortæller, at resultaterne begynder at kunne ses:

“Nogle af dommerne, som deltog i de første workshops, er begyndt at inddrage konventionerne – for eksempel har de anvendt CEDAW i sager om diskrimination mod kvinder. De fortæller os, at de nu forstår, hvordan de kan anvende konventionerne.”

 

Større mandat end tidligere

Dele af NCHR’s workshops handler om at give dommerne mere indsigt i selve centret. NCHR blev etableret i 2003, og retssystemet er stadig ved at vænne sig til dets eksistens.

“Vi ønsker, at dommerne får en bedre forståelse af, hvad centrets formål er, og hvilken rolle vi gerne vil spille. Det er vigtigt, at de ved, hvorfor vi har mandat til at modtage klager fra borgerne, undersøge dem og gå til myndighederne,” siger Nedal Magableh, leder af NCHR’s afdeling for internationale relationer.

NCHR er uafhængigt af den jordanske regering og udsender hvert år en rapport, der gør status over menneskerettighederne i Jordan.

“Der er sket mange reformer i Jordan, og NCHR har i dag et større mandat end tidligere. Det giver blandt andet centret adgang til landets fængsler og mulighed for at bringe klagesager for retten. Derfor er det så vigtigt, at dommerne forstår NCHR’s rolle,” siger Amal Loubani, der er projektleder hos Institut for Menneskerettigheder i Danmark.

 

Barrierer er blevet nedbrudt

NCHR inviterer også advokater og politifolk, der ligesom dommerne mangler indsigt i de internationale konventioner, med til sine workshops.

Samtidig ønsker NCHR at skabe mere dialog mellem de tre centrale aktører i retssystemet. Det er nemlig sjældent, at dommere, advokater og politifolk har mulighed for at diskutere deres fælles udfordringer.

“Vores dommere er ikke særlig åbne over for andre aktører i samfundet. De oplever, at de ikke kan tale frit, og føler, at de altid skal vare deres ord, fordi deres arbejde er sensitivt. Derfor tøver de med at gå i dialog. Men i vores workshops lykkedes vi med at få dem til at slappe af og tage en åben diskussionen med advokater og politi om de udfordringer, der opstår i deres samarbejde. Det endte med nogle forbløffende åbne samtaler, hvor jeg virkelig synes, vi fik nedbrudt nogle barrierer,” fortæller Issa Almaraziq.

Han vil gerne bygge videre på den nye dialog og åbenhed.

“Det næste skridt er for mig at se at organisere en form for ”retreat” for dommerne, advokaterne og politifolkene. Her skal målet ikke bare være at tale om udfordringerne, men at finde ud af, hvordan vi kan løse dem og lægge en plan for, hvordan vi lykkes med det,” siger han.