Online database hjælper flygtninge og unge ind på det jordanske jobmarked

Mange flygtninge har svært ved at finde arbejde i modtagerlandet eller kender ikke regler og rettigheder. Det forsøger Dansk Flygtningehjælp at råde bod på i Jordan, hvor en database bygger bro mellem flygtninge og det jordanske arbejdsmarked.

Da 52-årige Emad ankom til Jordan i 2013, var han tomhændet. Ikke blot havde han ladt sit hjemland, Syrien, bag sig, da han flygtede over hals og hoved fra krigen, hans værktøj havde han også måtte efterlade. Emad er elektriker og uden sit særlige værktøj kunne han ikke stille meget op i det nye land. Der er udbredt arbejdsløshed i Jordan – i 2020 var andelen helt oppe på 23 procent – og det var en kamp for Emad at forsørge familien.

Først da han blev introduceret for Dansk Flygtningehjælp og den danske organisations arbejdsdatabase, gik tingene den rigtige vej for Emad.

Vejen til job går gennem internettet
Databasen, der har fået navnet Masar-e – ”min vej” på dansk – er et forholdsvis nyt initiativ, der har til formål at bygge bro mellem marginaliserede grupper, primært flygtninge, men også sårbare jordanere, og det lokale arbejdsmarked. Initiativet er støttet af Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram.

Kort fortalt indeholder databasen informationer, tiltag og tilbud, der knytter sig til brugernes relation til arbejdsmarkedet. Det kan være juridisk rådgivning, arbejdsformidling, uddannelses- og jobtilbud fra både offentlige myndigheder og ngo’er, men også flygtninges individuelle kvalifikationer katalogiseres. På den måde skaber databasen ikke blot overblik over jobsektoren, den fungerer også som jobformidling.

Da Dansk Flygtningehjælp gik i gang med at udvikle databasen i 2017, var intentionen at lave en mere direkte én-til-én-jobformidling, men det stod hurtigt klart, at behovet var bredere end som så. Det fortæller Mettine Due, der er programkoordinator for Irak, Yemen og Jordan i Dansk Flygtningehjælp.

”Vi fandt ud af, at der også var brug for efteruddannelsestilbud, juridisk bistand og støtte til at få arbejdstilladelser bragt i orden. Ved at samle alle information ét sted får både brugere og organisationer let overblik over, hvad der reelt eksisterer af muligheder,” siger hun.

Gennem databasen fik Emad et tilbud om efteruddannelse, og de nye kompetencer gav ham blod på tanden til at søge om en arbejdstilladelse som konstruktionsarbejder. Han har også ansøgt om – og fået – et legat til nystartede selvstændige. Legatet har gjort ham i stand til at investere i nyt værktøj, så nu mangler han bare at få arbejdstilladelsen i hus, før han omsider kan komme i gang med at tjene sine egne penge, så han kan sikre sine fire børn en uddannelse.

 

Ansat uden kontrakt
Også 31-årige Hamza er blandt de i alt 953 mennesker, der havde benyttet det online værktøj pr. ultimo 2020.

Hamza er jordaner og har været på arbejdsmarkedet, siden han var 17 – altså når det har kunnet lade sig gøre. Arbejdsmulighederne er dårlige, og selv når det lykkes at lande et job, er lønnen så lav, at den kun lige akkurat dækker familiens basale behov.

I begyndelsen af 2020 fik Hamza en stilling som sikkerhedsvejleder i en stor virksomhed – men uanset hvor mange gange han bad om det, fik han aldrig en ansættelseskontrakt. Kolleger, der havde arbejdet i virksomheden længe, fortalte, at stort set alle ansatte arbejdede uden kontrakt.

Så kom corona. Ledelsen fyrede alle ansatte, der kom fra et område, der var under lockdown –også selvom de kunne fremvise negative PCR-tests – og erstattede dem med folk fra områder, hvor der ikke var lockdown. Også Hamza blev fyret.

”Det var så uretfærdigt! Sammen med nogle kolleger besluttede vi os for, at vi ikke ville finde os i det og kæmpe for vores rettigheder,” siger han.

Hamza henvendte sig til Dansk Flygtningehjælp, der rådgav ham om hans rettigheder og hjalp ham med at indsende en officiel klage. Hamza fik medhold, og det samme gjorde hans kolleger. Gennem rådgivningen lærte Hamza, hvad han har krav på, og hvordan han kan håndtere sådanne situationer i fremtiden – men forhåbentlig kommer det aldrig dertil igen, for, som han siger: ”Jeg vil aldrig igen takke ja til et nyt job uden at underskrive en kontrakt.”

 

Hurtig at opdatere

Det er første gang, at Dansk Flygtningehjælp bruger en elektronisk platform til databaser, men det bliver højst sandsynligt ikke den sidste, da der er mange fordele ved at rykke online. En online database er nemmere at opdatere, hvilket betyder, at alle brugere på ethvert givent tidspunkt har adgang til de samme informationer. Samtidig har det online aspekt været en klar fordel under corona-pandemien.

Som en forholdsvis ny feature har brugerne fået mulighed for at anmelde og vurdere de forskellige services ved at tildele dem stjerner. Det er med til at forbedre den hjælp, Dansk Flygtningehjælp og lokale organisationer kan tilbyde flygtninge og andre marginaliserede grupper i det jordanske samfund.

Projektet slutter ved udgangen af i år, men Dansk Flygtningehjælp er allerede godt i gang med at træne lokale organisationer, så de kan fortsætte med at bruge databasen, fortæller Mettine Due, der endnu ikke ved, om den danske organisation vil skabe lignende databaser i andre lande:

”Så langt er vi ikke endnu. De første par år gik med at udvikle og teste databasen, så den blev først for alvor taget i brug i 2020. Derfor vil vi vente og se på resultaterne fra sidste år og i år, før vi beslutter, om vi kopierer modellen andre steder.”