Ord som våben mod ekstremisme

Den egyptiske journalist, Yassmine ElSayad Hani, har som en del af projektet udarbejdet et ’code of ethics’ sammen med 20 journalister fra fremtrædende egyptiske medier. Gennem rollespil og efterfølgende diskussioner fandt de frem til, hvordan de dækkede sekteriske områder i dag, og hvordan de vil dække det fremadrettet. Foto: Thomas Heie Nielsen

Engang talte folk sammen i Jordan – på tværs af religion og etnicitet. En af dem, der husker de gamle dage, er Tamara Al Abbadi. Hun deltog i konferencen ’Forebyggelse af ekstremisme gennem interreligiøs dialog’, som fandt sted i slutningen af februar i København. Konferencen var arrangeret af Danmission med støtte fra Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram.
På konferencen præsenterede Tamara Al Abbadi sine foreløbige tanker og erfaringer. Sammen med flere end 100 andre er hun blevet trænet i projektet Leaders for Interreligious Understanding (LIU). Et projekt, som Danmission står i spidsen for. LIU’s femårsjubilæum i Jordan, Libanon, Egypten, Syrien og Danmark var anledningen til konferencen.

”I vores projekt besluttede vi os for at finde frem til det ’gamle Jordan’ – den tid, hvor vi snakkede sammen på tværs af religion. Man kan sige, at vi graver i vores fælles kultur,” lyder det fra Tamara Al Abbadi.

Ud med haram og ind med kærlighed

Tamara Al Abbadi. Foto: Lene Vendelbo
Tamara Al Abbadi. Foto: Lene Vendelbo

Sammen med sine fire jordanske meddeltagere var Abbadi fra starten af meget optaget af, at hendes projekt skulle være blødt, fordi hendes hverdag er fuld af hårde oplevelser i og med, at hun til daglig blandt andet træner jordanske politibetjente.

”Betjentene arbejder i flygtningelejrene, og mit job er at lære dem ’bløde’ færdigheder, så de bedre kan interagere. I mit job ser jeg mange hjerteskærende ting fx en far, der kun kan se sin familie spise morgenmad gennem et hegn, men ikke kan røre ved dem.”

Hendes fire meddeltagere arbejder inden for lignende områder og har også været drevet af at finde frem til mellemmenneskelig varme.

”Førhen ønskede vi hinanden glædelig jul – også selv om man ikke selv fejrede jul. I dag kan du risikere at få at vide, at det er haram (forbudt red.) at ønske en kristen glædelig jul. Det vil jeg gerne lave om på – jeg vil gerne tilbage til en tid, hvor vi deler vores kultur med hinanden. Jeg vil sprede fred og kærlighed,” lyder det fra Tamara Al Abbadi.

Konkret kortlagde gruppen de områder af Jordan, hvor de har gode kontakter, og de er nu i gang med at rejse rundt for at interviewe religiøse overhoveder og snakke med lokale. Og netop det tilrettelagte fysiske møde er en god tilgang. Det vender vi tilbage til.

Religion som fælles spændingsfelt

Danmission søsatte LIU-projektet i 2012. Maria Lindhardt er regionsleder af organisationens arbejde i Mellemøsten og forklarer her, hvad hun mener, at interreligiøs dialog kan.

”Vi tror på dialog – ikke kun med folk, vi er enige med eller dem, der deler den kristne tro. Den egentlige forandring bliver skabt gennem interaktion med dem, man ikke kender eller ikke umiddelbart har noget til fælles med. Når man mødes i det spændingsfelt, så kan det godt være, at man ikke skilles i enighed, men det skaber ofte en forståelse.”

Danmission har kørt projektet sammen med fire lokale partnere, og udvælgelsen af deltagere er sket sammen med dem.

”Alle deltagerne er valgt udfra, at de har deres egen professionelle platform, så de kan skabe ringe i vandet. Vi kan allerede se nu, at deltagerne har påvirket deres lokalsamfund for forholdsvist små penge,” lyder det fra Maria Lindhardt.

Projektdeltagerne har forskellige etniske og religiøse ståsteder og meget forskellige platforme. Der er både civilsamfundsaktivisten, universitetsstuderende, politiske og religiøse ledere samt mediefolk.
En af mediefolkene, der har deltaget i LIU er Yassmine ElSayad Hani. Hun er international redaktør på dagbladet Akhbar El-youm i Egypten.

”Projektet har givet mig muligheden for at genopdage mig selv – hvordan jeg ønsker, at verden skal se ud, og hvad jeg selv kan gøre. Det var et vendepunkt for mig at finde ud af, at jeg kan promovere interreligiøs dialog, fordi ekstremisme ikke kun er politisk og militært. Det er også socialt.”

Yassmine ElSayad Hani har som en del af projektet udarbejdet et ’code of ethics’ sammen med 20 journalister fra fremtrædende egyptiske medier. Gennem rollespil og efterfølgende diskussioner fandt de frem til, hvordan de dækkede sekteriske områder i dag, og hvordan de vil dække det fremadrettet.

”Projektet har givet os styrken til at kaste os ud i at løse problemerne,” lyder det fra den egyptiske journalist.

Eksperter: Medier og myndigheder skal holde sig lidt væk

Journalist Steen Nørskov var moderator for konferencen. Her ses det første panel, hvor diskussionen gik på, hvordan man skaber en social modstandskraft l forebyggelsen af ekstremisme. Foto: Thomas Heie Nielsen
På konferencens dagslange program var der udover præsentationen af fem LIU-projekter også paneldebatter, hvor den interreligiøse dialog blev diskuteret i såvel en dansk som mellemøstlig kontekst.

Der var repræsentanter som Venstres folketingsmedlem Michael Aastrup Jensen, og fra Mellemøsten var blandt andre den protestantiske præst Riad Jarjour, der er direktør i Forum for Udvikling, Kultur og Dialog i Libanon og direktøren fra Det Kongelige Institut for interreligiøse studier i Jordan dr. Renee Hattar, der alle kom på banen i diskussion om religiøs ekstremisme. Sidstnævnte kom med følgende synspunkt.

”Vi har ikke haft en reform, hvor vi har skilt religion og stat. Det har givet os et religiøst land. Religion bliver levet i det offentlige rum, og medierne taler om religion hele tiden. Men mange ved ikke ret meget om religion. Vi er kommet væk fra den spirituelle del. Jeg ser en islamofobi, som får os til at føle os som ofre – at et menneske er radikaliseret, fordi han beder,” sagde dr. Renee Hattar.

Peter Fischer-Møller, der er biskop i Roskilde og formand for Danmission, argumenterede for, at medierne skal passe sig selv lidt i debatten.

”Vi kan ikke kontrollere medierne, men vi kan mødes ansigt til ansigt i ’safe spaces’. Det er det, som civilsamfundet er rigtig dygtig til.”

Jakob Scharf, der er direktør i den private efterretnings- og sikkerhedstjeneste CERTA samt tidligere chef for Politiets Efterretningstjeneste har netop stået bag udgivelsen af rapporten “Modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme”. Han sad også i panelet og bakkede op om biskoppens synspunkt.

”Myndighedernes rolle er at facilitere. Lokalsamfund er meget bedre til at konfrontere ekstremisme end myndighederne.”

Og så er vi tilbage ved LIU-projektet og Tamara Al Abbadi, som er i fuld sving med at gøre det, som rapporter og eksperter anbefaler.

”Vi rejser ud til så forskelligt religiøst og etnisk sammensatte områder som muligt. Her etablerer vi steder, hvor man kan mødes på tværs. Indtil videre oplever vi, at folk rigtig gerne vil snakke til kameraet om de lokale traditioner og folklore.”

Den oprindelige projektgruppe har allerede trænet yderligere fire medlemmer. De deler deres erfaringer i en facebookgruppe. Planen er, at gruppen skal vokse.

”Men vi tænker stadig over, hvordan vi præcist skal vokse. Det skal ske på den rigtige måde. Derfor tager vi små skridt, så vi er sikre på, at det sker på en respektfuld måde og på en måde, hvor folk har lyst til vedkende sig deres rødder. Den langsigtede plan er at få politikerne i tale, men der er vi slet ikke endnu. Konferencen her har givet nyt input, så måske skal vi justere lidt.”

Leaders for Interreligious Understanding (LIU) er et samarbejde mellem Danmission og fire partnerorganisationer: Egyptiske CEOSS, jordanske RIIFS, libanesiske FDCD og Adyan. Over de seneste fem år er flere end 100 unge ledere fra Egypten, Jordan, Libanon, Syrien og Danmark blev uddannet i interreligiøst dialogarbejde gennem face-to-face-seminarer, akademisk e-læring samt lokale workshops. Projektdeltagerne skal under træningsforløbet udvikle lokale initiativer, som skal være med til at fremme religiøs diversitet samt forebygge voldelig ekstremisme.
LIU finansieres af Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram.